(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Tilgivelse i krænkelseskulturen

Tilgivelse i krænkelseskulturen
9. oktober 2020 info@annesoevang.dk

Jeg ser krænkelseskulturen som en nødvendig oprydning af årtusinder, gamle, usunde energier, der i deres essens handler om ubalancen i og mellem de feminine og maskuline energier. De maskuline energier repræsenteret af manden, og de feminine energier repræsenteret af kvinden har påbegyndt helingen af ubalancerne.

Langsomt er det ved at lægge fundamentet til en sundere kultur med respekt for den enkelte. Det er kaotisk, og kønt at se på er det sku ikke.

For få år siden var vi ikke bevidste. Manden havde i kraft af sit køn etableret retten til at gøre, hvad han ville, og kvinden underlagt sig ham, læs blot biblen.

De seneste år kom langsomt gamle sår, traumer, overgreb til overfladen i massebevidstheden. Der blev udgivet nogle få bøger og snakket lidt om det her og der. Så i 2017 gik det viralt med hashtagget #MeToo. Kendte mennesker stod i første række, da der blev skudt med skarpt. Goldstein og Epstein samt en række kendte personer har været med til at bringe lys og bevidsthed på ubalancerne.

Overgreb er aldrig ok. Vi skal ikke finde os i hverken fysiske, psykiske, verbale eller emotionelle krænkelser. Ethvert menneske er i sin fulde ret til at sige fra. Men vi har også et personligt ansvar, når det sker. I takt med bevidstgørelsen vil krænkelseskulturen ebbe ud, og vi vil bevæge os til næste oprydningsområde.

Lige nu opleves krænkelseskulturen som mudderkastning. Jeg læste om Morten Østergaard. Interessant, for jeg kan da også hive gamle historier op af hatten og vaske mit snavsede undertøj offentligt – fortælle at den og den lavede overgreb på mig for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden. Men er det i orden at gøre det i det offentlige rum? Er jeg så ikke selv krænker?  ”Nu skal du sateme have igen”.

Følte jeg mig krænket, er det det så ikke selve personen, jeg skal henvende mig til. Ganske enkelt fortælle ham/hende: Ved du hvad, det du gjorde dengang, var ganske enkelt ikke i orden. Jeg blev krænket, og din opførsel var ikke i orden. Vil du give mig en undskyldning?

Så kunne vi begge komme videre, uanset om han/hun ville undskylde eller ej.

Det, der sker i krænkelseskulturen, går dybt ind i strukturen i vores massebevidsthed. De feminine energier er vågnet op, har fået nok. Det er virkeligt glædeligt. Men skal det være pay-back tid og hævnens time? Skal vi træde på de maskuline energier? Ender vi ikke med at såre os selv?  For uanset om vi vil eller ej, indeholder vi alle lige dele feminine og maskuline energi i vores væsen.

Ville det være mere balanceret, hvis det enkelte menneske tilgav sig selv for det, det engang i sin ubevidsthed tillod og tilgav sig selv for sin andel i det skete, tilgav personen? Så kunne det komme videre uden nag, vrede, had, bitterhed, fortrydelse, anger og sorg.