(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Indlægget er tagget med ‘skyggesider’

  • Har du det godt med dig selv, eller oplever du usynlige øjne måle dig?

    Mit indlæg i dag handler om følelsen af at føle sig betragtet, vurderet og målt.

    I en snak med en mor om hendes teenager, der følte, at andre kikkede på hende, slog det mig, at den følelse, som mange andre også oplever, er, at det føles ligesom usynlige øjne, der hele tiden betragter, måler og vurderer.

    – gør jeg det rigtige, siger jeg det rigtige, var det forkert, er mit udseende, min krop, mit hår, mit tøj rigtigt? Kort og godt en blanding af: passer jeg ind/falder jeg udenfor, er jeg værd som menneske,  er mit udtryk korrekt?

    Når alt kommer til alt, kan vi være ligeglade med omverdens betragtninger og tanker. De fleste andre har som regel nok i sig selv, har deres verden, der fylder 🙂

    Det handler kun om dig, at du har det godt med at være dig, at du kan elske dig selv.  I den tilstand er der  ikke brug for at sætte usynlige ydre øjne op, der kan spejle.

    Så hvorfor har vi mennesker det her set up, hvor vi betragter os selv udefra?

    En baby er hel og har ikke adskilt sig fra sig selv, det har absolut ingen bedømmelser af sine egne gylp, tisseri og skiden i bleen, af rigtigt eller forkert. Mor kan være klassisk smuk eller hun kan være det modsatte. Barnet elsker bare, er i sin værens tilstand. Dualiteten med dens opfattelser af rigtigt/forkert gør, at vi automatisk adskiller os fra det hele væsen, vi er, i 2-3 års alderen.  Gradvist lærer vi,  at noget er forkert andet er rigtigt, at  overtrædelser har konsekvenser, der er må, må ikke, skæld ud, måske udskamning.  For at være her, skal vi være på bestemte måder.

    Derfor sætter vi de usynlige målende øjne op, der betragter os selv. Kald dem aspekter af os selv (vores skygger), der kan være frygtsomme, bange, vrede, skyldige, skamfulde.

    Det kan til dels også være et spil, vi ubevidst kan spille med os selv.  Jeg kom til at tænke tilbage på en snak for mange år siden med en mand, der siden barnsben havde følt sig begrænset af generthed. Vi havde en snak om opvæksten, om at det måske havde været et game, han havde skabt i sin opvækst, at det kunne være en måde at få opmærksomhed fra sin mor, og vigtigst af alt,  at han kunne stoppe det, hvis det ikke længere tjente ham. Hans feedback en uges tid senere var imponerende, for allerede den næste dag på jobbet oplevede han sig selv helt anderledes, tryg og afslappet med andre mennesker.

    Så har vi brug for den ydre betragtning? Den har selvfølgelig lært os meget om os selv, men der kommer måske et tidspunkt, hvor vi har fået nok. Der kan vi vælge at komme hjem til os selv.

     

  • Tør vi smide maskerne?

    Verden oplever den største forandring nogensinde. Forandringerne har været undervejs en del år allerede, dog har de ikke vist sig så tydelige som nu. Coronavirussen er med til at åbne op til ubalancerne og forandringerne. Tror du mig ikke, så surf lidt rundt  på dagens nyheder, der i dag inspirerede til dette indlæg –  dr.dk. tv2.dk, eb.dk, bt.dk, b.dk, j.dk.

    Der er en global suppe: økonomiske ubalancer, magtmisbrug, skjulte dagsordener, svig, bedrag, manipulation, snyd, grådighed, usunde kulturer samt fysiske, følelsesmæssige og psykiske overgreb.

    Selv om det kan synes som om, at alt falder fra hinanden med drama og kaos, er verden i gang med at åbne op for samt slippe meget gamle og usunde energier, så nyt kan komme til. Det vil vare nogle år endnu og vil ganske sikkert eskalere.

    Men hvad kan vi selv gøre i en verden, der er kaotisk?

    Uden tvivl kommer vi alle til at møde de områder i vores liv, hvor vi selv går rundt med gamle og glemte ubalancer.

    Måske misbruger vi selv magt, og måske lader vi os misbruge.

    Ved første øjekast siger vi selvfølgelig: Nej der er ingenting i mit liv. Men kikker vi under overfladen, dukker de op. Det kan være eksempelvis vores energetiske overgreb på os selv og andre (hvor vi snakker grimt til os selv og andre). Hvad med alle de gange, vi har ladet os køre om hjørner med (hvor mange gange har vi ikke købt en vare i blind tillid til, at den ville hjælpe os med en bestemt udfordring for så at opdage noget andet).

    Alle har ubalancer. I mit eget liv var der meget. Tidlige traumer, chok og frygt i mit liv betød, at jeg i mange situationer underlagde mig andres autoritet i stedet for at kunne lytte til og lade mig guide af mine egne sandheder.

    Transformation af de gamle ubalancer

    Det kan være en nyser at skulle møde sit eget mørke, sine egne aspekter, som vi ikke bryder os om. Vi kan endda være bange for det. Ikke desto mindre er det ved at transformere vores egne skyggesider, at vi åbner op for den, vi virkelig er, kan smide den gamle maske, som skjulte vores selvbedrag, vores løgne, vores vrede og had til os selv. Frem fra skyggerne kommer så den ægte dig. Hende eller ham, du altid har længtes efter.