(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Slip den dårlige samvittighed

Slip den dårlige samvittighed
23. november 2020 info@annesoevang.dk

Vi mennesker går rundt med alt for meget grundløs dårlig samvittighed, og den tapper os for energi og livsglæde. Skyldfølelse  kan ligge i mange områder af vores liv. Eksempler kan være:

  • At være sur og skælde ud
  • At føle sig som en dårlig mor/far
  • At være opfarende
  • At have gjort noget engang, som ikke skulle været gjort
  • At være ude af stand til at tabe sig i vægt.
  • At føle du svigtede
  • At partneren har det dårligt
  • At det er min skyld
  • At være, som du er
  • At du ikke sagde sandheden
  • At du ikke gjorde det godt nok
  • At være et dårligt menneske
  • At tro, du gjorde noget forkert ift. hvad andre forventede
  • At føle skyld over sine inderste følelser

Skyld genererer også skam og vrede.  Skyld går os skamfulde og små. Samtidig kan man føle sig som et offer for omstændighederne, og det gør os vrede.

Skyld skaber også en uendelig mængde negative tanker, bekymringer og ængstelse, der aldrig får udløsning.

Der er to slags skyldfølelse

  • Ren skyldfølelse er, når vi ved, vi har gjort noget, der er forkert. Vi fortryder, og vi kan komme videre ved at undskylde og evt. udbedre den forvoldte skade.
  • Al anden skyldfølelse er kulturel betinget og falsk. Er det ikke tid til at erkende og se, hvad der er sandt og usandt, træde ud af sit skyldfængsel. Vi lever i en anden tid nu. Før i tiden var det udbredt at smide skyld efter andre: du kan ikke være det bekendt, du fik mig til at gøre det, du kan ikke være bekendt at gøre det overfor mig. Vi lærte at lyve og fortie sandheden overfor andre. Gjorde vi det ikke, blev der smidt skyld efter os fra andre, der mente, at de havde retten i deres hånd.

Ja vi har alle gjort og sagt ting, vi ikke skulle have gjort. Men sket er sket. Vil du videre uden det gamle, er du velkommen til at kontakte mig, evt. få en snak før en tilgivelsessession. Du behøver ikke engang fortælle mig for hvad. Jeg hjælper dig med at sætte ord på det, og du kan få tilgivelsen fra sjælsplanet samt slippe det, der har tynget dig ned.

Engang gik jeg rundt med dårlig samvittighed over mange ting. Lige meget hvor meget energi jeg brugte på at forsøge at afhjælpe det, føltes det aldrig godt nok. Så jeg ved, hvordan det opleves.