(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Om at være sin egen autoritet

Om at være sin egen autoritet
11. december 2019 info@annesoevang.dk

Generelt har mange det svært med autoriteter. Det kan gøre det svært at være sin egen autoritet.

Forleden gik snakken med en veninde på at være autoriteten / chefen / bossen i sit eget liv. Jeg havde netop læst en kort artikel, hvor  forfatteren efter at have læst French Kids Eat Everything, beskriver at kræsenhed og raserianfald om mad ikke eksisterer blandt franske børn. Om det er sandt, skal jeg ikke sige.

Det interessante var for mig emnet: at være autoriteten i de små børns verden, for som bekendt har børn det jo med at protestere, sige nej og vil have deres vilje. Selv om det er fint, er det ikke altid hensigtsmæssigt. Det er op til os som forældre hver især at guide, coache og udstikke en sund og tryg retning for de små og større børn.

Det kræver  selvfølgelig, at vi har det godt med og er trygge i lederrollen – at gå  forrest, selv om de små eller andre er rygende uenige.

Frygten for autoriteter og de gamle historier

Ordet autoritet har en tendens til at være negativt ladet. Mange har frygtet, hadet eller foragtet autoriteter. De fleste har oplevet det med forældre, bedsteforældre, skole, kirke, myndigheder. Under snakken poppede nogle af vores egne gamle historier op (især med forældre og deres måde at være autoritet på, se nedenfor).  Det havde været meget utrygt. Barnet havde følt sig værdiløs, magtesløs, følt det ingen ret havde og havde hadet og frygtet balladen, den høje råben, de vrede blikke m.m.

Spejlet, der reflekterer vores indre uforløste sider

At have børn er at have et spejl 24/7- spejlet der igen og igen klart viser os, hvor vi  som voksne har uforløste områder i vores liv. Eksempel: når barnet råber, skriger, fordi du siger nej, og du bliver trigget af reaktionerne, protesterne, råben og skrigen og måske ender med selv at blive vred og råbe med. Det kan også være i alle andre  relationer med andre, der lufter deres vrede, utilfredshed etc..  Måske ender vi selv med at blive vrede og gale. Måske er det mere følelsen:”Uh ha det bryder jeg mig ikke om”, “Jeg holder mund eller går min vej”.

Har vi det sådan, er det naturlighvis svært at rumme sin egen autoritetet. Der er for mange ubehagelige minder. Som mennesker undgår vi helt naturligt det ubehagelige. Så det giver mening, at nogle bliver konfliktsky, mens andre har det fint med at være i rollen.

Alle har krav på at være deres egen autoritet

Ikke blot kan vi kræve af os selv at være vores egen autoritet. Indtager vi ikke vores plads, skal andre nok gøre os opmærksomme på, at vi ikke gør det. Men børnene søger ubevidst en leder, der trygt viser vej.

Den utilstrækkelighede og afmagt, vi kan gå rundt og føle som forældre, gør, for det første, at vi dunker os selv i hovedet, bebrejder os selv og har dårlig samvittighed. For det andet spænder det ben for os. Det fyldte meget i perioder af mit liv som mor. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg havde brug for at ændre mig, men det gik også op for mig, at uanset hvordan jeg navigerede, så gjorde jeg det så godt, jeg var i stand til.

De usunde rollemodeller, som mange har haft, har været gammeldags autoriteter, der har brugt magt, vrede, manipulation, dominans, trynen og trusler. Magtanvendelse skaber ikke tryghed

Går vi i den anden grøft og forsøger at lokke, overtale, forhandle, trygle eller bestikke børnene, overgiver vi autoriteten til børnene, og vi bliver selv ofre.

Har du brug for hjælp til at blive tydelig i din energi og kommunikation,  slippe det gamle ubehag og historierne, er du velkommen til at kontakte mig