
Alle vores erfaringer og oplevelser, gode som dårlige, følger med os i livet. Gode oplevelser understøtter os i at udfolde os. De mindre gode har det med at ramme os som en boomerang igen og igen, indtil vi får helet de gamle skrammer og indre sår.
Jeg havde en dame i telefonen, der var bekymret for sin datter og mobning i skolen. I samtaler med mennesker spørger jeg altid ind for at finde årsagen til de ubehagelige følelser.
Hvordan ville det være, hvis du ikke bekymrede dig for hende, spurgte jeg.
Jeg får ondt i maven nu. Hun åbnede op for sine egne gamle historier om skoleveninderne. Hun følte, at hun altid måtte give efter, spille et kunstigt spil for at beholde de pågældende som veninder, ellers havde hun oplevet afvisning. Kort fortalt var hun blevet mobbet til at hoppe efter de andres ubevidste dagsordener.
Ingen af os sætter en pludselig opstået bekymring, frygt, vrede, sorg, ubehag, utryghed o.a. i forbindelse med gamle hændelser og oplevelser. Men der vil altid være en pil tilbage til noget, vi har oplevet tidligere. Vi skal blot tænke på en positiv oplevelse. Ah velbehag ved tanken. Eller på noget, der var ubehageligt. Uh det føles ikke rart.
Vi clearede det gamle næsten glemte univers, der med ét var kommet til overfladen i forbindelse med datteren. Nå hvordan har du det nu, når du tænker på din datter, spurgte jeg. Der er helt vildt, for jeg har helt ro på, kom det prompte.
Jeg kan hilse og sige, at hun nu har fuldstændig tillid. Frygten og bekymringen er pist væk.