(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Hvad vi ikke vidste om vores første år

Hvad vi ikke vidste om vores første år
7. marts 2020 info@annesoevang.dk

For en del år siden læste jeg en artikel af Bruce Lipton. Det var noget af en øjenåbner for mig og giver aha-forståelser omkring, hvorfor vi som voksne kan tumle rundt og føle os låst fast af dit og dat. Jeg har lige haft en kvinde i telefonen, og i samtalen slap hun tonsvis af energi, som havde været lagret i det ubevidste sind. Det var ikke hendes energier, men kopieret ind i bevidstheden fra især kvinderne i hendes slægt.  Hvad mener jeg her?

De første syv år af sit liv har barnet ingen selvstændig bevidsthed (https://www.youtube.com/watch?v=dp0TgjNZ6hU ) Barnet fungerer primært følende uden den store tænkning (Fra ca 7 år opererer vi oftest i alfa- og beta hjernebølger -> tænkning og analyse). De små lever de første år i en tilstand af theta- og deltabølger (vi kender energien fra meditation og søvn).  Tilstanden er følende, dagdrømmmende og afslappet.

Små børn får deres adfærdsmønstre, tanker og opfattelser ved observation af far og mor, søskende og verden som et hele. De får brugbare informationer, som de har brug for for at overleve. Men børn har IKKE evnen til bevidst at skelne i informationen.

Alle med børn ved, hvordan de konstant efteraber og efterligner  ALT, ord, sætninger, mimik, adfærd på godt og ondt.

Det betyder, at meget af det, vi går og tumler med hver især, som spænder ben for os, er bevidsthed (opfattelser/strukturer), vi har kopieret fra omgivelserne.

Eksempel: Et barn på to år blev puttet af sin overtrætte far, der sagde godnat og sov godt og gik ud. Moren gik efterfølgende ind for at sige godnat, og fik følgende fra stumpen: Far sur mand, min skyld.  Det havde mærket farens humør, og familiens bevidsthed gør automatisk, at barnet fejlagtigt konkluderer, at det er skyldig i fars dårlige humør.

Ingen af os har undgået den her automatiske sugen til sig fra de tætteste relationer. Det konstruktive kan vi beholde, men ud med al det ikke-konstruktive skrammel.

Min klient var giga overrasket over, hvor meget, der havde været klistret fast, at det ikke så meget handlede om hende selv, men at det var en gammel bevidsthed fra omgivelserne, der havde stoppet hende.