(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Er du ok med noget, der ikke føles ok

Er du ok med noget, der ikke føles ok
9. december 2019 info@annesoevang.dk

Mange mennesker er vokset op i hjem, der på den ene eller anden måde har været præget af utryghed og kaos. Årsagerne i familierne kan være mange; sygdom, alkohol, overgreb herunder fysiske, emotionelle, psykiske, omsorgssvigt, afhængigheder, uforudsigelige voksne o.a.

Er kaos eller uforudsigelighed normen, bliver ubehag og frygt en del af hverdagen. Barnet er nødt til affinde sig med at være ok med forhold, der ikke føles ok.  Der er en grundfølelse af utryghed, der måske i perioder forsvinder for så at dukke op igen, hvis der er uro eller kaos omkring det. Vi tager energien med i voksenlivet.

Konsekvenserne

Typisk lærer barnet måske at tie stille, at sige sin mening var forbundet med fare. Det bliver ekspert i at gemme frygt, vrede, sorg, ængstelse, magtesløshed og håbløshed langt væk.

Hvert barn udvikler sine strategier for at opretholde en vis form for tryghed og helhed, men strategierne har det som et korthus med at falde sammen på et tidspunkt i voksenlivet. For de følelser og oplevelser, vi som børn havde, og som vi gemte væk, er der stadig i vores ubevidste sind som voksne. Når de vælter ud, skræmmer de os fra vid og sans.

Barnets frygt for mørket, uhyggen ved sovetid, behovet for at tjekke, at der ikke var uhyrer under sengen eller i skabet forsvinder nok. Monstrene er gemt godt væk. Men på et tidspunkt begynder de at stikke hovederne op – magtesløsheden, ængsteligheden, vreden, sorgen, utrygheden, frygten m.m.

Vi kan konstant bekymre os om, hvad andre måtte tænke om os, ”hvorfor de sagde eller gjorde som de sagde”, der kører en indre dialog om, ”hvad vi skulle have gjort eller sagt, hvad den anden så havde sagt eller gjort”.

Men typisk siger vi og gør ingenting. Vi bliver vi voksne mennesker, der ikke står op for os selv, og vi forsøger ihærdigt at kontrollere og proppe vreden, afmagten, sorgen, ængstelsen og frygten ned på samme måde, som vi gjorde som børn. Med andre ord har traumerne fra opvæksten låst os fast.

Der bliver behov for en kontrol i et ihærdigt forsøg på at skabe en vis form for tryghed.

Mest af alt, vi aner ikke, at vi selv kan ændre det, at vi sidder med nøglen til at hele det lille barn, der har måttet bære så meget i så mange år.

Vi skal sørme ikke acceptere det ikke acceptable, og vi har alle brug for at udvikle os, have sunde og stærke relationer med os selv og med andre.

Jeg voksede op med en uforudsigelig far og har på egen krop erfaret den her utryghed. Jeg kendte kun det og anede ikke, at det kunne være anderledes. Selvfølgelig faldt korthuset sammen på et tidspunkt. Jeg anede ikke hvorfor. Det er vigtigt at vide, at vi er i stand til at slippe fortiden, at vi kan vokse fra de mørke skygger.

Har du selv brug for at komme videre, er du velkommen til at få en snak med mig.