(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Er du fyldt op?

Er du fyldt op?
18. oktober 2021 info@annesoevang.dk

Vi har alle oplevelser, der kan udfordre og stresse i privatlivet eller på jobbet.

Veninden, vennen eller ens partner kan komme med nok så rigtige og sande input, når vi fortæller, hvad vi oplever.

Men som oftest er vi ikke i stand til at lytte og tage det ind, fordi vi er så fyldte af det skete, fordi tankerne roterer rundt, og kroppen bruser af vrede, frustration eller andre emotioner.

Udenforstående har ikke de samme emotioner og følelser investeret i dine udfordringer. De ønsker at støtte og hjælpe men har ikke oplevet det, du oplever og er mere neutrale.

Det er vi ikke selv, når vi er fyldt op af vores historie, de mange tanker og emotioner. Tror du ikke på det, så prøv bare at berolige en, der er vred. Det er ganske umuligt. Det er først bagefter, man kan tage en snak med vedkommende.

Giv dig selv lov at rase ud. Vores emotioner kan være indikationer af,  at vores grænser er blevet overtrådt, at vi har fundet os i for meget, at vi foretog et uhensigtsmæssigt valg etc. etc. Når den indre storm har lagt sig, vil du begynde at kunne se klart igen og få en fornemmelse af, hvad det egentligt handlede om,  og hvad du evt. skal ændre eller være opmærksom på o.l.