(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Det tror jeg ikke, jeg tør

Det tror jeg ikke, jeg tør
13. februar 2020 info@annesoevang.dk

Har du stået i situationer og skulle gøre noget, du aldrig har prøvet? Sikkert. Nogle hopper ud i det uden at blinke, andre holder sig tilbage.

Hvordan går vi fra, at det er umuligt til muligt, når vejen er brolagt med frygt og undskyldninger:

  • Uh nej det kan jeg ikke finde ud af.
  • Det tør jeg altså ikke
  • Jeg har ikke tid
  • Jeg har ikke penge
  • Jeg kender ingen

Inderst inde ved vi godt, at vi bare skal hoppe ud i det. Men at overvinde sig selv, huha. Før i tiden var det højdeskræk og social fobi, der afholdt mig fra at handle ud. Jeg var pissebange for højder (flyvning, ski-lifte, høje udsigtspunkter, tårne, høje bygninger etc), og jeg brød mig ikke om store forsamlinger og at møde nye mennesker. Sådan har jeg det ikke i dag.
Frygten stammede dels fra tidligere oplevelser som barn og fra familien (nedarvet, for det lå nærmest i energien især i min fars familie).

Med tiden blev det for begrænsende og for træls. Så for år tibage satte jeg for at ændre det, og min forbavselse var stor, da jeg for omkring tyve år siden for første gang kunne træde ind i et rum med en masse fremmede og blot føle mig afslappet, mens jeg gik rundt og hilste på. Højdeskrækken er også væk, og jeg kan nyde udsigter og flyve uden ubehag.

Du kan få hjælp til at ændre opfattelser, oplevelser fra tidligere og slippe frygt og ubehag. Vi omskriver historierne. Kort sagt, du ændrer perspektiverne og den måde, du betragter det, der før var “farligt”.

Eneste forudsætning er, at vi er villige til at gå ud af de fængsler, vi har sat os selv i og er villige til at hjælpe os selv.