(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk Ågade 9, 8600 Silkeborg

  • Ved vejs ende – et reset i vores liv

    Kender du fornemmelsen af at komme til et sted i dit liv, hvor andre nye valg eller afslutninger af noget gammelt ganske enkelt er nødvendigt? Noget fik dig til at gøre tingene anderledes og måske endda revidere dit liv?  Måske var det dramatisk og skræmmende. Det kan også have været en dyb indre oplevelse.

    Blot den sidste uge hørte og læste jeg om et par smak-oplevelser. Den ene havde fået en slem hjernerystelse og måtte ned og ligge stille, en anden kørte galt med sin bil med alt for stor fart. Smak. Hvad det kommer til at betyde for dem hver især, aner vi ikke.

    Det skete også for mig. Der var ganske enkelt ikke mere “gammel” vej foran mig. I årene inden havde jeg vidst det, jeg skulle noget andet, men ignoreret de små input.  Selv om jeg vidste, at der var så mange andre muligheder, anede jeg ikke, i hvilken retning jeg ville.

    I virkeligheden handler det jo om at følge sit hjerte og sine drømme, og  vi ved, at der er så mange andre potentialer derude. Men det er let at blive fanget i sine velkendte mønstre og den velkendte virkelighed. Der ligger også en frygt i at forandre sin verden, for hvad sker der?

    Det er indkodet i os ikke at mærke efter, lytte og handle efter vores egne input. Ignorerer vi os selv længe nok, skal vores krop nok lade os det vide på et tidspunkt. Angst, depression, smerte eller eksemplerne ovenfor kan være smertefulde tegn på, at vi overhører os selv.

    En smak-oplevelsen skaber et naturligt reset.  For mig selv betød det, at jeg sagde mit daværende job op uden at have et andet. Det var  en god beslutning.  Siden har jeg oplevet forandringer på alle områder af mit liv. Selv om de af og til var forbundet med usikkerhed og frygt, bragte forandringerne mig på forunderlig vis altid trygt videre. Mange år efter mine oplevelser skrev jeg lidt om opvågningsprocessen. Hvor dyb et indre wake-up er, vil være individuelt. Nogle vil lave få grundlæggende ændringer i deres liv, andre har valgt en dybere og længere indre rejse.

    Ingen af os syntes, at det har været fedt med ansigtsmasker og nedlukninger. Coronatiden har påvirket os på forskellig vis, mange har måske indset, at det gamle liv skulle ændres. Coronatiden har også globalt skabt et reset i vores bevidsthed, både individuelt og i massebevidstheden. Vi kommer videre på nye måder.

     

     

     

  • Derfor er det svært at komme ud af komfortzonen

    Når vi sidder fast i l… til halsen, er det eneste, vi ønsker at slippe af med det.  “Jeg vil give hvad som helst for at være fri for det”, siger vi.

    Vi begynder måske at tage hånd om udfordringerne. Det kan være noget, vi selv ændrer, det kan være kontakt til en professionel af en slags. Tingene begynder at flytte sig, blive lettere. Af og til og ganske pludseligt, totalt ubevidst slår vi bremsen i.  Hertil og ikke længere.

    Hvorfor?

    For nylig mødte jeg en, der gjorde præcist det. Vedkommende fik det meget bedre, men der var stadig noget, der generede. Partneren undrede sig over, at han ikke gjorde mere ved sin situation, når så meget allerede havde flyttet sig. Der er en rigtig god årsag.

    Det er vores komfortzone. Vi kender det, vi er dus med. Forandringer = ændringer = en følelse af mere ansvar for sit liv.

    Måske betyder forandringerne, at vi skal træffe nogle nødvendige nye valg i vores liv,  gøre ting anderledes, måske opdager vi noget i os selv, vi ikke er komfortable med. Det kan være vores eget mørke/vores egne skyggesider. De kan føles skræmmende. Selv om det er ved at transformere skyggerne, at vi får lys, så er vores frygt større – i hvert fald for en tid. Det er en ganske naturlig forsvarsmekanisme. Jeg har mødt mennesker, der fortalte, at de var bange for deres eget mørke. Jeg troede selv, der var noget uhyggeligt i mit indre for mange år siden. Men der intet at frygte. Absolut intet. Tværtom.

    Derudover ville jeg gerne have kontrol over, hvor jeg kom hen, hvis jeg gav slip. Livet kommer dog ikke med en facitliste. Livet er et valg med uendelige potentialer og muligheder.

    Det kan føles livstruende at komme ud, hvor vi ikke kan bunde. Vi kan træde vande her en tid, vi kan svømme tilbage, hvor vi kom fra, eller vi kan kaste os ud i bølgerne, lade dem føre os til nye kyster, nye oplevelser, nye muligheder, få mere plads og rum til at udfolde os på.

     

  • Få kontakt med din intuition igen

    Sidst skrev jeg om vores fantastiske indre sanseapparat / intuitionen. I dag handler mit indlæg om at genfinde tilliden til sine indre sansninger.

    Hos vores mindste står porten til deres indre visdom pivåben. Børn er utroligt intuitive. Mit barnebarn på tre sagde til sin mor “Morfar kommer snart”. Det mente moren nu ikke. Ikke desto mindre stod han i deres stue mindre end en halv time senere. Hans indre radar havde fanget morfarens intention.

    Du kender det garanteret også fra dit eget liv. Du tænker på nogen, og vupti ringer de eller dukker “tilfældigvis” op på gaden eller foran din dør.

    Som vi vokser op, indlærer vi at forholde os til verden med logikken og vores hjerne. Det er ikke fordi, vi mister den indre stemme, vi holdt blot holdt op med at lytte til dens input.

    Et eksempel er de mange gange, hvor jeg er på vej ud ad døren. Inden jeg går ud, er mit blik tilfældigvis faldet på et eller andet herhjemme. Nogle gange har jeg så taget det med i lommen for at finde ud af, at jeg lige præcis skulle bruge det undervejs. Andre gange befandt jeg mig i en situation, hvor jeg tænkte “hvorfor tog du dog ikke det med, du havde jo “fået det at vide” lige inden du gik ud?”.  Det kunne være læsebriller, en jakke, handsker, en kuglepen, en pose eller andet.

    Min intuition er min og hjælper mig i mit liv. Din intuition er din og hjælper dig i dit liv. Lytter vi og lader os lede af den, vil den lede os i en retning, der er optimal for os hver især. Den kan hjælpe os med at undgå farer og ulykker, når vi ellers kan finde ud af at lytte ind. Hvor mange gange har vi ikke hørt enten andre eller os selv sige “Jeg vidste godt, jeg skulle have ladet være” eller “Det føltes forkert fra starten” o.l.  Men vi overhørte og ignorerede beskederne og lod hovedet, logikken eller andre omkring os overtale os til noget andet.

    Det kan være svært at have tillid til sine egne signaler, når vi så meget har lært at lade logikken styre, også fordi de indre input af og til synes ulogiske. “Hvorfor i alverden skulle jeg ……?” Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er intuitionen sand, hvor hovedets logik er begrænset til det, vi “kender” allerede.

    Vælger vi at åbne os overfor at begynde at lytte og lade os lede af vores indre viden, vil vi opdage, hvordan tilliden til den vil vokse. Vi begynder at kunne navigere uden om at skabe trælse situationer for os selv. Derudover slipper vi for at overtænke og bekymre os. I stedet kan vi i forskellige  udfordringer og situationer spørge os selv “Hvordan føles det her for mig? Føles det rigtigt / sandt for mig? Skal jeg gøre det her? etc. etc.

    Det tager tid at komme ned i kroppen igen. Det ved jeg af erfaring. Det tager tid at genfinde sin egen nordstjerne. De fleste mennesker bor deres hoved  og har ikke den store kontakt med selve kroppen (læs: er mentale, analyserende, rationelle). De har, som jeg havde, glemt den indre vejledning – det indre kompas. Er du allerede god til at lytte til og følge din indre vejledning, er jeg sikker på, at du er enig.

  • Energier omkring os og vores sanseapparat

    Jeg stod i køen i Rema. Bag mig sansede jeg en urolig, emmede energi. Jeg behøvede ikke at vende mig for at vide, at energien kom fra damen bag mig, utålmodig, vred og irriteret.

    Mennesker har evnen til at sanse energier, uanset om det er i selskab med andre eller eller i naturen. Samtidig kan vi sanse, når energien skifter. Eksempelvis på en gåtur i naturen, hvor du sanser og fornemmer naturen, roen, den afslappede tilstand i din krop. I stilheden hører du med ét en høj lyd af en gren, der knækker et sted inde i skoven. Det kan være den pludselige lyd, når fugle ud af det blå larmende flakser op fra de træer, de sekunder før sad og sang i. Din krop reagerer prompte, lytter. Hvad var det? Er der fare eller er der ro igen? Det kan også være i et rum fyldt med mennesker. Vi “læser” hinanden” og ved, hvor det er rart at være, og hvor vi skal gå udenom.

    Uden at være bevidst om det, sanser og mærker vi alt udenfor os. Nogle har lukket af for sanserne, andre reagerer på det. For mange år siden gik jeg på en gågade i udlandet.  Jeg skubbede klapvognen med min søn foran mig. Pludseligt og  meget overraskende mærkede jeg min krop med klapvogn og det hele dreje sig 180°. Jeg var forbløffet. Hvad sker der? Jeg kikkede rundt og fik øjenkontakt med en ung mand, der bakkede baglæns. Nå ja selvfølgelig, min rygsæk med pung og bleer. Han havde været tæt nok på mig til, at mit sanseapparat havde registreret “fare”. Det var en øjenåbner for mig, at vi er udstyret med et navigationssystem, der er så præcist.

    Engang syntes jeg, at det var et minus at kunne mærke så meget. Hvad jeg dengang ikke vidste var, at jeg tog meget ind, der ikke tilhørte mig, men som var energi og følelser fra andre. Det gør jeg ikke længere. Jeg ved, hvad der tilhører mig, og hvad der intet har med mig at gøre.

    Med sanseapparatet kan vi få vores egne indre svar. Nogen mener, de ingenting mærker. Men begynder du at lytte indad, vil der komme feedback fra dit indre. En klient, der ikke var vant til det, fortalte: Først mærker jeg ikke noget, men når jeg bliver ved med at trække vejret og sanse, så dukker der svar op.

    Svarene fra vores indre behøver ikke være i ord. Det kan være feedback i form af følelser, indre billeder eller ganske enkelt en indre viden.

    Vi kan bruge vores sanseapparat eller intuition til alt. I hverdagen kan vi stille spørgsmål til os selv: skal jeg vælge dette, hvordan vil det føles at vælge dette, er det her sandt for mig, kan jeg stole på det her, går jeg den rigtige vej etc. etc. Hovedet kan analysere nok så meget, skabe bekymring “gør jeg nu det rigtige”, men de sande svar kommer fra vores indre.

     

  • En tilstand af væren

    For det meste er vi optaget af vores tanker, bekymringer, andre mennesker, omverdenen, alt det, vi tror, vi skal nå. Fokus er alle andre steder end hjemme i os selv.

    Du kan bringe dig selv hjem med et bevidst åndedræt. Det er utroligt enkelt.

    Det eneste, du gør, er at flytte din opmærksomhed til åndedrættet, trække vejret blidt og dybt igennem næsen.  Munden er lukket. Mærk din brystkasse, dit mellemgulv og din mave bevæge sig. I indåndingen hæver brystkasse, mellemgulv og mave sig. I udåndingen slapper det af.

    For nogle vil det kunne føles lidt udfordrende i begyndelsen. Da jeg for mange år siden begyndte at anvende åndedrættet, var mellemgulvet og solar plexus anspændt. Andre kan opleve spændinger i brystkassen. Spændingerne vil begynde at opløse sig, når du regelmæssigt anvender åndedrættet, og du begynder at mærke åndedrættet kunne bevæge sig helt ned i maven.  Træk vejret uden at anstrenge dig, lad det flyde blidt og dybt ind og giv slip i udåndingen.

    En hjælp kan være at lægge en hånd på maven.

    Åndedrættet er bevidst, fordi du er opmærksom, hele din opmærksomhed og bevidsthed er rettet på det, der sker. Du mærker åndedrættet bevæge sig ind i kroppen, fylde dig og ledsager åndedrættet ud med udåndingen. Automatisk kommer du til stede i dig selv. Det udenfor slipper, tankerne nærmest opløser sig eller bliver ligegyldige.

    Efterhånden som du får føling med det bevidste åndedræt, lader du energien, du sanser, ekspandere, omfavne dig. En tilstand, hvor du blot ER. Du lander i dig selv – ikke noget, du skal. Du er bare dig.

    Fra dette sted i dig selv kan du med åndedrættet medfølende og accepterende observere, sanse, mærke, uden larmen fra tanker, uden at kæmpe imod dig selv, uden at lade dig distrahere, uden at holde fast på dine historier.

    I dit centrum åbner du op til din sensualitet, visdom, nye løsninger, ideer, kreativitet.

    Åndedrættet kan du tage med dig alle steder. Det kan være i snak med andre, ved køkkenbordet, under møder, eller når du vælger at sidde/ligge med lukkede øjne, slippe omverden, dine forventninger og indre stress. Du skal ikke nå noget.

     

     

  • På vej ind i en ny tidsalder

    Coronavirussen har som en flodbølge krakeleret den verden, vi kendte. Den er for altid fortid. Vi står på tærsklen til en ny.

    Bag vores masker er vi vidner til kaos, frygt, forvirring, forklaringsteorier, massetestning, kunstig intelligent, forkortet fra engelsk AI (artificial intelligence), vaccineforsøg, konspirationsteorier, fake news, afmagt, frustration, vrede, magtspil, nedlukning, kontrol, smittefare, manglende svar samt til regeringsindgreb uden lovhjemmel.

    Vores velkendte fundament og samfundsstrukturen brækkede  af som en kælvende gletsjer. Nede i flodbølgen bliver vi i et rasende tempo ført med strømmen. Der er ingen steder at holde fast. Vi kan kun overgive os til forandringerne. Nogle gør det bevidstløst, andre har sig selv med i det. Ingen fordømmelse. Sådan har det altid været.

    Malstrømmen bringer meget til overfladen i vores indre, utryghed, frygt, forvirring, overvældelse, opbrud. Hvordan navigerer jeg nu, hvad vil jeg med mit liv, hvordan skaber jeg tryghed i hverdagen, hvordan kan jeg være mest autentisk overfor mig selv?  Mange spørgsmål skal finde nye svar. Hver især vil vi finde sande svar i os selv, selv om der også er de, der lader sig drive viljesløst afsted med massebevidstheden uden fornemmelse af sig selv.

    Forandring har altid skabt ny bevidsthed. Oplysningstiden er et eksempel. Jorden har gennemlevet mange tidsaldre; istid, stenalder, jernalder, vikingetid, industrialiseringen og vidensalderen  er nogle få. Nu  føres vi ind i en ny. Mon den kommer til at hedde AI-alderen, robotalderen eller noget helt andet?

    Når alt kommer til alt handler det om, hvad vi hver især vælger. Forleden blev jeg inspireret til at skrive om opvågningsprocessen – den indre opvågning, som mange oplever nu.

  • Slip den dårlige samvittighed

    Vi mennesker går rundt med alt for meget grundløs dårlig samvittighed, og den tapper os for energi og livsglæde. Skyldfølelse  kan ligge i mange områder af vores liv. Eksempler kan være:

    • At være sur og skælde ud
    • At føle sig som en dårlig mor/far
    • At være opfarende
    • At have gjort noget engang, som ikke skulle været gjort
    • At være ude af stand til at tabe sig i vægt.
    • At føle du svigtede
    • At partneren har det dårligt
    • At det er min skyld
    • At være, som du er
    • At du ikke sagde sandheden
    • At du ikke gjorde det godt nok
    • At være et dårligt menneske
    • At tro, du gjorde noget forkert ift. hvad andre forventede
    • At føle skyld over sine inderste følelser

    Skyld genererer også skam og vrede.  Skyld går os skamfulde og små. Samtidig kan man føle sig som et offer for omstændighederne, og det gør os vrede.

    Skyld skaber også en uendelig mængde negative tanker, bekymringer og ængstelse, der aldrig får udløsning.

    Der er to slags skyldfølelse

    • Ren skyldfølelse er, når vi ved, vi har gjort noget, der er forkert. Vi fortryder, og vi kan komme videre ved at undskylde og evt. udbedre den forvoldte skade.
    • Al anden skyldfølelse er kulturel betinget og falsk. Er det ikke tid til at erkende og se, hvad der er sandt og usandt, træde ud af sit skyldfængsel. Vi lever i en anden tid nu. Før i tiden var det udbredt at smide skyld efter andre: du kan ikke være det bekendt, du fik mig til at gøre det, du kan ikke være bekendt at gøre det overfor mig. Vi lærte at lyve og fortie sandheden overfor andre. Gjorde vi det ikke, blev der smidt skyld efter os fra andre, der mente, at de havde retten i deres hånd.

    Ja vi har alle gjort og sagt ting, vi ikke skulle have gjort. Men sket er sket. Vil du videre uden det gamle, er du velkommen til at kontakte mig, evt. få en snak før en tilgivelsessession. Du behøver ikke engang fortælle mig for hvad. Jeg hjælper dig med at sætte ord på det, og du kan få tilgivelsen fra sjælsplanet samt slippe det, der har tynget dig ned.

    Engang gik jeg rundt med dårlig samvittighed over mange ting. Lige meget hvor meget energi jeg brugte på at forsøge at afhjælpe det, føltes det aldrig godt nok. Så jeg ved, hvordan det opleves.

  • Fra lidelse til ikke-tilknytning

    Efteråret er betagende smukt med sine gyldne farver. Vejret er omskifteligt med blæst, regn, gråvejr og vidunderlige stunder med det mest fantastiske vejr, blå himmel og sol.  En palet af omskiftelighed afspejles udenfor os selv.

    Overskrifterne i nyhederne er mere end nogensinde præget af drama.  Valget i USA, påstande om valgsvindel, minkaflivning, mutation, fake news, konspirationsteorier, snyd, bedrag, overgreb samt kaos her og kaos der.

    I dag kan jeg sidde og følge nyhederne uden at få kaffen galt i halsen. Sådan har det ikke altid været. Jeg kunne rase, lade mig irritere, blive overvældet, ked af det og blive revet med emotionelt. Nogle nyheder føltes ubærlige.

    En dag for efterhånden tyve år siden sad jeg i bilen og hørte jeg om en menneskelig tragedie, der fik det til at vride sig i mig. Selv om det blot var et indslag i radioavisen, forfulgte historien mig resten af dagen.  Indslaget handlede om en mand, der havde angrebet og overfaldet en anden på bestialsk måde. Jeg syntes, det var så forfærdeligt.

    Det havde intet med mig at gøre, så hvorfor skulle jeg lade den fylde? Jeg kunne ikke gøre noget. Den var ikke mit ansvar. Tværtom, det var to andre menneskers drama og kamp med hinanden.

    Senere slog det mig, at jeg var med til at holde liv i historien, at jeg bidrog med min egen lidelse.

    “Vi kan aldrig opnå fred i vores ydre verden før vi slutter fred med os selv” – Dalai Lama

    Langsomt gik det op for mig, hvad jeg havde lært af min egen lidelse, men også at det var nok. Slut. Jeg ønskede noget andet.

    ”Vær den forandring i verden, du ønsker at se” – Gandhi

    Medlidenhed lider med den anden/de andre, bedømmer det som godt eller skidt. Vi kan sige, “det er godt nok synd, at….”  Medfølelsen rummer lidelsen uden at involvere sig, uden behov for at skulle ændre noget.

    Ikke at være knyttet til omverdens lidelse har intet at gøre med at være følelsesmæssig kold. Tværtom er der en ubetinget medfølelse med, at andre gør og vælger, som de gør.

    Når som helst kan vi vælge at stoppe vores egen lidelse. Det er et valg, et indre skift fra medlidenhed til medfølelse, ikke at blive ligeglade men at nå til at rumme verden, som den er.

     

  • Overspringshandlinger

    Vi gør det alle. Vi undgår og går uden om den varme grød. Vupti og lige pludselig er vi styret elegant uden om en bestemt opgave, en beslutning, en konflikt, noget vi har sat os for o.a.

    Vi siger så, at vi glemte det, at noget andet er vigtigere, at vi var for trætte, at vi omstemte os, at vi gør det i morgen. Men gør vi det så i morgen? Sikkert ikke. Måske fortrængte vi det helt og aldeles.

    Vi laver overspringshandlinger og viger uden om, enten fordi det pågældende føles for overvældende, for kedeligt, for umuligt eller frygtindgydende.

    Med logikken ved vi, at det er irrationelt. Det er følelserne omkring det, tager magten fra os.

    Skulle vi have gjort det, betød det måske, at vi skulle ændre noget i os selv, måske at vi ville blive konfronteret med vores egne ubevidste løgne, vores usikkerhed, vores frygt o.l.

    Jeg kan ikke sige det nok. Mennesket er fantastisk men ikke bevidst om sin egen storhed som væsen.

    Når vi laver overspringshandlinger, er det ikke mennesket, der gør det. Derimod er det små usikre og bange dele/aspekter i os, der puster sig op og saboterer os.  Læs evt mere her  https://annesoevang.dk/wp-content/uploads/2020/12/Svar-paa-dine-spoergsmaal-inden-du-booker-en-tid.pdf

    Aspekterne behøver ikke fylde i dit indre landskab. Du kan gøre noget selv, og du vil opdage, at det ikke var “overvældende og farligt”.  Dit indre landskab er med ét anderledes, og følelser, der før tog magten, er pist væk.

  • Tilgivelse i krænkelseskulturen

    Jeg ser krænkelseskulturen som en nødvendig oprydning af årtusinder, gamle, usunde energier, der i deres essens handler om ubalancen i og mellem de feminine og maskuline energier. De maskuline energier repræsenteret af manden, og de feminine energier repræsenteret af kvinden har påbegyndt helingen af ubalancerne.

    Langsomt er det ved at lægge fundamentet til en sundere kultur med respekt for den enkelte. Det er kaotisk, og kønt at se på er det sku ikke.

    For få år siden var vi ikke bevidste. Manden havde i kraft af sit køn etableret retten til at gøre, hvad han ville, og kvinden underlagt sig ham, læs blot biblen.

    De seneste år kom langsomt gamle sår, traumer, overgreb til overfladen i massebevidstheden. Der blev udgivet nogle få bøger og snakket lidt om det her og der. Så i 2017 gik det viralt med hashtagget #MeToo. Kendte mennesker stod i første række, da der blev skudt med skarpt. Goldstein og Epstein samt en række kendte personer har været med til at bringe lys og bevidsthed på ubalancerne.

    Overgreb er aldrig ok. Vi skal ikke finde os i hverken fysiske, psykiske, verbale eller emotionelle krænkelser. Ethvert menneske er i sin fulde ret til at sige fra. Men vi har også et personligt ansvar, når det sker. I takt med bevidstgørelsen vil krænkelseskulturen ebbe ud, og vi vil bevæge os til næste oprydningsområde.

    Lige nu opleves krænkelseskulturen som mudderkastning. Jeg læste om Morten Østergaard. Interessant, for jeg kan da også hive gamle historier op af hatten og vaske mit snavsede undertøj offentligt – fortælle at den og den lavede overgreb på mig for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden. Men er det i orden at gøre det i det offentlige rum? Er jeg så ikke selv krænker?  ”Nu skal du sateme have igen”.

    Følte jeg mig krænket, er det det så ikke selve personen, jeg skal henvende mig til. Ganske enkelt fortælle ham/hende: Ved du hvad, det du gjorde dengang, var ganske enkelt ikke i orden. Jeg blev krænket, og din opførsel var ikke i orden. Vil du give mig en undskyldning?

    Så kunne vi begge komme videre, uanset om han/hun ville undskylde eller ej.

    Det, der sker i krænkelseskulturen, går dybt ind i strukturen i vores massebevidsthed. De feminine energier er vågnet op, har fået nok. Det er virkeligt glædeligt. Men skal det være pay-back tid og hævnens time? Skal vi træde på de maskuline energier? Ender vi ikke med at såre os selv?  For uanset om vi vil eller ej, indeholder vi alle lige dele feminine og maskuline energi i vores væsen.

    Ville det være mere balanceret, hvis det enkelte menneske tilgav sig selv for det, det engang i sin ubevidsthed tillod og tilgav sig selv for sin andel i det skete, tilgav personen? Så kunne det komme videre uden nag, vrede, had, bitterhed, fortrydelse, anger og sorg.