(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk Ågade 9, 8600 Silkeborg

  • Et liv uden at skulle bevise noget overfor dig selv

    Du har INTET at skulle bevise overfor dig selv og den, du er.

    Du har allerede værd og er allerede værdig. De mange opfattelser af, at du ikke er god nok, ikke kan gøre det godt nok, er et spil. Alle spiller spillet. Jeg har gjort det til bevidstløshed. Her er spillet slut.

    Værdighed er noget, vi alle er udstyret med som en energi eller sans, og som vi har adgang til.

    Hvor mange gange har du ikke følt dig forkert, dum, følt du ikke var nok, at du skulle gøre det bedre, følt du ikke var god nok som du var.

    Måske løber du rundt og forsøger konstant at bevise dit værd overfor dig selv og andre. Nogle forsøger at bevise deres værd overfor det, de kalder Gud med gode gerninger og er der altid for andre. ”Er jeg ikke et godt menneske, når jeg gør det og det”? Har du lagt mærke til, at det ikke ændrer uværdigheden?

    Uværdighed gør, at vi saboterer os selv, spænder ben for os selv og de mange muligheder, vi lader gå forbi. Måske udsætter vi ting i vores liv for ikke igen at møde følelsen af ikke at være god nok. Du kan se på dit liv, hvad følelsen har gjort ved dig. For mig selv kan jeg kun sige drama, lidelse, afsavn, håbløshed, sorg, vrede, blot for at nævne lidt.

    Adskillelsen fra vort selv

    Værdighed er ikke noget, mennesket skal fortjene. Den bor i os.

    Alle adskiller sig fra sig selv. Vores mindske borgere lever i en magisk verden med leg, fantasi og adgang til deres “guddommelighed”. På et tidspunkt mens vi er små, sker der en adskillelse fra den verden. Det sker for alle. Skyld og skam sætter ind, skal, må/må ikke, rigtigt/forkert indlejres.

    I dag kan du forbinde dig med din værdighed uden at være et menneske, der er ”rigtig”, altid ”korrekt”, ”er god nok”, holdt af af alle, har ”fin” titel, ”god” uddannelse, stor bil, ditto hus og bla bla.

    Kom tilbage til dit værd

    Sæt dig eller læg dig og luk øjnene. (evt. kan du her lytte til min guidning).

    Træk vejret ned i din mave nogle gange. Læg hovedet fra dig et par minutter (forestil dig ganske enkelt at tage dit hoved og lægge det ved siden af dig, hvis det er en hjælp). Bliv ved med blidt og roligt at trække vejret ned i kroppen, mens du begynder at mærke dig selv mere og mere.

    Mærk dig ind i dig selv.

    Mærk dig ind i, hvordan din sans af værdighed føles. Træk vejret mens du sanser og mærker.

    Måske fornemmes værdighed som farver, indre bevægelser og strømninger i kroppen, som en blødt tæppe, som  kærlighed eller andre sansninger forskellige steder i din krop. Det vil være individuelt, hvordan vi sanser det.

    Værsgo, her har du din værdighed. Den har altid været der. Du havde bare glemt den.

    Det er en iboende kvalitet, følelse og sans.

    Hvis du falder tilbage i uværdighedsfølelser

    Møder du fremadrettet kritik uanset, om det er din egen indre stemme eller fra omverden, behøver du ikke længere adskille dig fra din værdighed. Forbind dig med den igen, jf. det, du lige har gjort.

    • Når du igen sammenligner dig med andre, gå tilbage til dig selv og din værdighed.
    • Når du igen fordømmer dig selv, gør det samme
    • Når du igen føler dig fortabt i alt det, der sker, gør det samme.
    • Når du igen føler, du har gjort det “forkert”, gør det samme

    Du kan aldrig nogensinde være uværdig som væsen. Mennesket kan på den ene side fordømme sig selv, andre kan fordømme det. På den anden side har mennesket evnen til at modtage sig selv, modtage tilgivelsen for alt, det mener og føler, det har gjort “forkert”. Tilgivelsen kommer fra din sjæl, når du giver lov.

    Har du brug for vejledning eller hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.

     

  • Godt Nytår 2022

    Også året 2021 viste med al tydelighed, at vi igen og igen skal omstille os fra et scenarie til et ganske andet og kort efter til noget helt tredje.  Af og til når vi kun at knipse med fingrene. Ordet normal er gået ud af ordbogen.

    Det gamle, og alt, vi tidligere lænede os op ad, vores faste rammer og vores forståelser, forsvinder.

    Der er ingen kontrol. Vi står nærmest blottede hver især med vores historier og opfattelser. Det skaber kaos, angst, depression og frygt hos mange. Det eneste, der er at gøre er at overgive sig til hvert øjeblik uden at forsøge at holde fast i noget, for der er ikke længere noget rækværk. Det kræver sin mand og sin kvinde. Der kan vi lære af vores tillidsfulde mindste. De bare er og udfolder sig her og nu.

    Intet er normalt

    Vejret er en af de fænomener, vi har set ændre sig fra normalt til det absurde. I disse timer brænder træer, huse og bygninger i en wildfire tæt ved Boulder i Colorado. Jeg besøgte området for nogle få år siden. Det er ganske surrealistisk, at ild kan springe rundt med den hastighed og ødelægge alt på sin vej. Rocky Mountains området er i december indbegrebet af postkortidyl med høj sne og vinter. Men nej. Normalt findes ikke mere.

    En god bekendt formulerede det så rammende overfor mig: We are at the end of the line. Der er ganske enkelt ikke mere gammel vej foran os. Vi er allerede kørt ud over skrænten, ud i det ukendte og befinder os midt i et enormt kvanteskift.

    Det betyder enorme og kæmpe indre og ydre skift ikke bare for den enkelte, men globalt, i alle områder af livet og i massebevidstheden.

    Ved indgangen til 2022 står vi blottede og aner ikke, hvad det nye år byder på. Mere Corona? Mere kaos? Mere drama? Eller bliver det ”bedre”?

    Åbning til vores iboende kvaliteter

    ”Jeg vil have/jeg har brug for at….(fyld selv ud).” Det er mennesket i en nøddeskal.

    Livet skal forme sig, som mennesket vil det. Nogle vil have tryghed, ro og fred. Andre have Corona til at stoppe, have et godt familieliv, mere i løn. Nogle vil have andre til at holde op med noget, andre bare være glade og lykkelige etc. etc. Jeg kunne remse op i en uendelighed.

    Jeg opdagede få dage før jul, hvordan de her menneskelige behov for  ditten eller datten med et brag faldt til jorden.  Alvorlig sygdom slog uventet ned i min allernærmeste familie. Mennesket kunne ønske sig noget nok så meget, at familien havde det godt, at barnet var rask. Men mennesket kommer til kort. I familien har vi hver især måttet overgive os til det, som er lige nu.

    Hvornår vi – du og jeg – hver især atter mærker fast grund under fødderne afhænger af os selv. Som jeg opfatter det, vil det afhænge af vores evne til at slippe det, vi ikke skal kontrolleres, slippe vores gamle historier om os selv og andre, åbne op til vores iboende medfølelse, accept, selvaccept, kærlighed, forståelse, indre viden og intuition. Vi har så ufatteligt mange iboende kvaliteter og gaver hver især.

    Vi vil lære at navigere på nye måder. Ja det vil være kaotisk til tider men vi vil også opleve stunder, hvor vi er i fuldt flow med det, som er.

    Må året 2022 blive magisk. I hvert er det et velkommen til fremtiden uanset, hvad året bringer.

    GODT NYTÅR

     

  • På rejse med kroppen, ud af smertehelvedet

    Vi kender alle følelsesmæssig smerte, som er, når noget virkelig gør ondt i os. Det kan være traumer som tab eller dødsfald af en, vi elsker, det kan være svigt, bedrag, overgreb og meget andet.

    Det er de færreste af os, der har lært at give plads til følelsesmæssige smerter. Ofte har vi ignoreret dem eller skubbet dem væk. De fysiske smerter i vores kroppe kan handle om følelser, vi ikke har fået bearbejdet, eller rettere ikke har givet plads til, at de måtte være der, mødt dem og helet dem. Over tid kan det sætte sig i kroppen som fysisk smerte.

    Enhver smerte har et budskab til os, hvis vi er villige til at lytte og hele os selv.

    Jeg har haft fornøjelsen at møde en skøn kvinde, der gik gik all-in for at hjælpe sig selv. Hun har i mange år levet i et smertehelvede med fibromyalgi, smerter og træthed. Åbenbart havde hendes fysioterapeut haft glæde af et besøg hos mig med et eller andet for år tilbage, og det var denne, der havde forslået hende at kontakte mig. Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom.

    Efter seks samtaler med mig, har hun ikke pt. brug for mere hjælp. Hun har mere energi, smerterne er mindre og færre, der er længere imellem dem, og når der kommer smerter, kan hun hurtigt selv afhjælpe dem. Sidst jeg talte med hende, havde hun i et par uger kunnet sove uden at vågne med smerter i benene.

    I vores samtaler var vi på rejse i hendes liv. Gamle traumatiske oplevelser, stress og følelsesmæssige indkodninger blev løst op. Vi var også på rejse mange år tilbage i hendes familie, hvor hendes mor som barn havde oplevet dybe traumer. Disse var via miljø og gener (epigenetik) videreført til kvinden, som selv blev viklet ind. Dem slap hun også.

    Det er umuligt på forhånd at vide, hvor meget, der ligger under overfladen hos hver enkelt. Denne kvinde var åben overfor at hjælpe sig selv, især fordi hun kunne mærke, at der skete noget efter hver gang.

     

     

  • Er din kommunikation med dig selv kærlig?

    Andres kommunikation HANDLER IKKE OM DIG, men reflekterer deres opfattelser af sig selv.

    Selv om vores forældre måtte have  elsket os højere end noget andet, har deres kommunikation kun kunnet afspejle, hvordan de har haft det med sig selv. Som følge heraf har de fleste af os indre sår og skrammer. Måske er vi blevet talt grimt til, talt ned til, afvist, ignoreret, overset. Der kan have været fysiske, emotionelle og psykiske overgreb. Det sætter sine spor i os og vil ofte afspejle, hvordan vi selv i voksenlivet har det med os selv.

    Som voksen kan det bl.a. give sig udslag i, at vi bruger unødig meget energi på at analysere, hvad andre mennesker tænker, hvad de tror om os og hvordan de opfatter os. Tanker vil bekymre, analysere, vende og dreje sagte eller usagte ting eller handlinger. Oven i hatten roder mindreværd, dårlig samvittighed og skyldfølelse også rundt.

    Vi sammenligner kronisk os selv med de mennesker, vi spejler os i, vi kan have tendens til selvkritik, selvhad, vrede, sorg, afmagt, håbløshed og have mange andre selvdestruktive tanker og mønstre. Det kan være følelsen af ikke at være god nok eller aldrig at kunne gøre det godt nok.

    Det er svært at MÆRKE sig selv og sine egne grænser og kan føles som om, vi betragter os selv udefra med andres øjne i stedet for at være til stede i vores krop og være hjemme i os selv. Det gør det svært at sige fra af frygt for at blive opfattet forkert. Måske overlades beslutninger til andre for at undgå at træffe, hvad andre måtte synes er forkerte valg. Der kan være tendens til at undgå konflikter, så hellere glide af.

    Nogle vil genkende mange punkter i sig selv, andre måske ikke så meget.

    Vejen til en åben, accepterende og kærlig egenkommunikation

    Jeg er selv en af de mange, der har oplevet et mix af det hele. Der var både kærlighed men også kommunikation, der bestemt ikke var nærende.

    Min kommunikation med mig selv i dag er ganske anderledes end engang, jvf. ovenfor. Alle kan aflære og træde ud af det gamle og få en understøttende og accepterende indre kommunikation. Jeg har skrevet lidt om de mange programmer, vi bærer med som arv fra forældre og forfædre.

    Hver familie har sine særheder og sine specifikke måder at kommunikere på. Når vi træder ud af dynamikkerne, sker der noget andet.

    • Vi ved, hvem vi er.
    • Vi er trygge i at være den, vi er.
    • Vi kan mærke egne behov.
    • Vi fortæller, hvad vi føler, og hvad vi oplever
    • Vi har det ok med, at andre er uenige, vil kunne blive skuffede eller sure, for vi ved, at det ikke gør os forkerte.
    • Vi ved, at vores behov og vores grænser har værdi uanset hvad.
    • Vi ved, at andres opfattelser af os IKKE er sandheden om os. Det kan dog være en sandhed for en anden, vi ved, at der er millioner af sandheden, at vi hver især har vores helt unikke indre univers..
    • Vi ved derfor, at vi kan kommunikere vores sandheder
    • Vi ved, at vi gør det så godt, vi kan i enhver situation,
    • Vi ved, at vi både kan og vil komme til at fejle men også, at ethvert “fejltrin” er en mulighed for udvikling og vækst.
    • Vi ved, at vi er her ikke for at spille en rolle som andre synes om, men for at være så autentiske overfor os selv, som vi kan hvert eneste øjeblik.
    • Vi er trygge i andres afvisninger
    • Vi er fri for at sammenligne os med andre, og andre er fri til at være, som de er.

     

  • Har du også en original i dig?

    Jeg havde en dame i telefonen. Noget, hun altid havde forsøgt at holde fra døren, var kommet op i hende, nemlig frygten for at falde udenfor, at være anderledes og mærkelig.

    Sidst i samtalen begyndte hun at le og sagde: “Velkommen til min original, nu behøver jeg ikke være en kopi mere”.

    Ordet original har to betydninger

    -> særpræget, mærkelig eller sær, latterlig -> bestemt ikke noget, vi har lyst til at have siddende på os.

    -> ægte og autentisk -> vi kan ikke få nok af det originale, det ægte, det autentiske, det være sig kunst, gastronomi, mode, arkitekturmæssigt o.l.

    Alle samfundskulturer har sine værdisæt, regler og normer omkring, hvordan “man skal være” og “hvad man gør og ikke gør”. Verdens forskellige religioner har sat sit præg på forskellig vis.

    Kan man godt det?

    “Hvad vil æ naboer ikke sige”. Jeg kan stadig høre min bedstemor sige det på rav sønderjysk. Det var mig ligegyldigt som barn. Til gengæld fik jeg en masse andre indlæringer i opvæksten. Indlæringer, der i mange år bl.a. betød, at jeg var tilbageholdende, overhensynsfuld og overhøflig. Det gik også kun til et vist punkt i mit voksenliv. Jeg måtte sande, at jeg var kommet for langt væk fra den autentiske mig.

     

    I dag er der en helt anden respekt både overfor mig selv og andre. Der er også en meget større kærlighed igen både til mig selv men også alle andre omkring mig.  Jeg går ikke længere rundt med skyldfølelse eller skammer mig over mig selv, og jeg bekymrer mig ikke om, hvad andre tænker og tror.

     

    Forestil dig lige en hverdag, hvor du var fri for de bekymringer, fri for skyldfølelsen og skammen, og hvor du kan sige, det, du har lyst til, uden frygt for, at andre går i krænkermode, bliver fornærmede, sure, gale samt et liv, hvor du ikke behøver bebrejde og skælde dig selv ud.

     

    Ordsproget: Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden er så sigende. Børn siger tingene uden at filtrere. De er ikke fordømmende, og de skammer sig ikke over sig selv. De ER bare, er autentiske og ægte – nogle skønne originaler, opfindsomme, nysgerrige, undersøgende, legende og glade. Børn lever om nogen i overensstemmelse med de kendte ord “Lad de små børn komme til mig, for de kender Guds rige”.

     

  • Er du fyldt op?

    Vi har alle oplevelser, der kan udfordre og stresse i privatlivet eller på jobbet.

    Veninden, vennen eller ens partner kan komme med nok så rigtige og sande input, når vi fortæller, hvad vi oplever.

    Men som oftest er vi ikke i stand til at lytte og tage det ind, fordi vi er så fyldte af det skete, fordi tankerne roterer rundt, og kroppen bruser af vrede, frustration eller andre emotioner.

    Udenforstående har ikke de samme emotioner og følelser investeret i dine udfordringer. De ønsker at støtte og hjælpe men har ikke oplevet det, du oplever og er mere neutrale.

    Det er vi ikke selv, når vi er fyldt op af vores historie, de mange tanker og emotioner. Tror du ikke på det, så prøv bare at berolige en, der er vred. Det er ganske umuligt. Det er først bagefter, man kan tage en snak med vedkommende.

    Giv dig selv lov at rase ud. Vores emotioner kan være indikationer af,  at vores grænser er blevet overtrådt, at vi har fundet os i for meget, at vi foretog et uhensigtsmæssigt valg etc. etc. Når den indre storm har lagt sig, vil du begynde at kunne se klart igen og få en fornemmelse af, hvad det egentligt handlede om,  og hvad du evt. skal ændre eller være opmærksom på o.l.

  • Har du det godt med dig selv, eller oplever du usynlige øjne måle dig?

    Mit indlæg i dag handler om følelsen af at føle sig betragtet, vurderet og målt.

    I en snak med en mor om hendes teenager, der følte, at andre kikkede på hende, slog det mig, at den følelse, som mange andre også oplever, er, at det føles ligesom usynlige øjne, der hele tiden betragter, måler og vurderer.

    – gør jeg det rigtige, siger jeg det rigtige, var det forkert, er mit udseende, min krop, mit hår, mit tøj rigtigt? Kort og godt en blanding af: passer jeg ind/falder jeg udenfor, er jeg værd som menneske,  er mit udtryk korrekt?

    Når alt kommer til alt, kan vi være ligeglade med omverdens betragtninger og tanker. De fleste andre har som regel nok i sig selv, har deres verden, der fylder 🙂

    Det handler kun om dig, at du har det godt med at være dig, at du kan elske dig selv.  I den tilstand er der  ikke brug for at sætte usynlige ydre øjne op, der kan spejle.

    Så hvorfor har vi mennesker det her set up, hvor vi betragter os selv udefra?

    En baby er hel og har ikke adskilt sig fra sig selv, det har absolut ingen bedømmelser af sine egne gylp, tisseri og skiden i bleen, af rigtigt eller forkert. Mor kan være klassisk smuk eller hun kan være det modsatte. Barnet elsker bare, er i sin værens tilstand. Dualiteten med dens opfattelser af rigtigt/forkert gør, at vi automatisk adskiller os fra det hele væsen, vi er, i 2-3 års alderen.  Gradvist lærer vi,  at noget er forkert andet er rigtigt, at  overtrædelser har konsekvenser, der er må, må ikke, skæld ud, måske udskamning.  For at være her, skal vi være på bestemte måder.

    Derfor sætter vi de usynlige målende øjne op, der betragter os selv. Kald dem aspekter af os selv (vores skygger), der kan være frygtsomme, bange, vrede, skyldige, skamfulde.

    Det kan til dels også være et spil, vi ubevidst kan spille med os selv.  Jeg kom til at tænke tilbage på en snak for mange år siden med en mand, der siden barnsben havde følt sig begrænset af generthed. Vi havde en snak om opvæksten, om at det måske havde været et game, han havde skabt i sin opvækst, at det kunne være en måde at få opmærksomhed fra sin mor, og vigtigst af alt,  at han kunne stoppe det, hvis det ikke længere tjente ham. Hans feedback en uges tid senere var imponerende, for allerede den næste dag på jobbet oplevede han sig selv helt anderledes, tryg og afslappet med andre mennesker.

    Så har vi brug for den ydre betragtning? Den har selvfølgelig lært os meget om os selv, men der kommer måske et tidspunkt, hvor vi har fået nok. Der kan vi vælge at komme hjem til os selv.

     

  • Øv, hvorfor sker det igen og igen?

    De fleste kender det. Vi får sagt eller gjort noget, vi fortryder. Bagefter føler vi os forkerte, bebrejder os selv, syntes vi skulle have sagt noget andet, holdt vores mund, gjort noget andet, ladet være.

    Det kan også være ting, der bare hele tiden sker i vores liv, gentagelser, som vi absolut ikke har lyst skal ske.

    Adfærd er ubevidst. Den ændrer sig først, når vi får bevidsthed på den, bevidst ændrer den og flytter ud af den gamle bevidsthed.

    Tanker, mønstre, adfærd, forståelser, opfattelser af verden og os selv indkapsler vi i det ubevidste sind de første leveår. Som små mennesker lever vi livet primært i fars/mors energier (i deres lys og skygger). Vi suger til os.

    Vi absorberer tusindvis af regler, tanker, opfattelser, som kræves for at fungere i verden. Eksempler er at lære at gå på toilettet i stedet for at tisse i bukserne, vi lærer, at om natten sover vi, at tale, klippe, tegne, cykle etc. etc. Nysgerrige spørger vi, kopierer, suger til os og lærer, hvordan verden fungerer.

    Vigtigt er det her at pointere, at er vores MOR og FAR’s model af verden, vi indlærer og indkapsler. Alle er vi forskellige, og andre mødre og fædre vil have andre modeller af verden (læs: have andre tanker, anden adfærd o.l).

    Derfor vil vi naturligt også indlejre og kopiere uhensigtsmæssige mønstre fra vores voksne. Eksempler kan være adfærd, der er opfarende, genert, konfliktsky, støjende, grov, uærlig, grænseoverskridende (dette område dækker mange slags adfærd), pleasende, o.l.

    Tillæringen vil styre vores adfærd og opfattelser på godt og ondt.

     

    Fra autopilot til selv at begynde at tage styringen i vores liv

    Et program på autopilot, som styrer os i en retning, vi ikke ønsker, kan vi ændre.

    Naturligvis kræver det allerførst, at vi får en bevidsthed på, at her er et uønsket automatisk program. Dernæst kræver det et bevidst valg fra os om at stoppe det og træde ud af det. SLUT.

    Rykker det ikke, kan der ligge andet bag. Det kan være underliggende oplevelser og traume. For nylig faciliterede jeg en kvinde, der røg i handlemode lige så snart, tingene ikke fungerede. Så skulle hun fixe det med det samme. Under hendes adfærd lå en angst, der panisk forsøgte at agere for at skabe tryghed og ligevægt.  Under det lå et traume fra opvæksten. Da hun fik helet det, slap adfærden automatisk.

    En anden kvinde valgte at slippe en adfærd, hun ganske enkelt havde kopieret fra sin mor. Der var så enkelt som at blive bevidst om det, stille sig selv spørgsmålet, om det tjente hende og dernæst foretage et bevidst valg om at træde ud af energien.

  • Hvad er perfektionisme?

    Forleden hørte jeg en påstå, at perfektionisme er en energi, der bruges i forsøget på at undgå at føle skam. Der var en pointe. Jeg googlede og faldt over en artikel, der gav genklang.

    Frit oversat er perfektionisme en vane og en afhængighed. Fejlagtigt opfatter mennesket andres ord som bedømmelser af det.  “Det er ikke godt nok, det skal gøres bedre, det skal være perfekt”.

    I stedet for at stille spørgsmål ved den fejlagtige opfattelse, at mennesket ikke er god nok, gror vi fast i en stræben og jagt på at se helt rigtig ud, gøre alt det rigtige, samt at alt er helt rigtigt.

    Ingen af os har tænkt tanken, at det er en vane, en slags afhængighed – i et forgæves forsøg på at blive anderkendt samt for at undgå at føle skam, skyld og høre fordømmelserne.

    “Ja men vi skal altid gøre det rigtigt, siger vi; det skal være i orden, jeg hader at aflevere noget halvt, man skal præstere sit ypperste etc. etc.”. Jeg kan godt høre det, men bliver det ubevist ikke blot undskyldningen, der vedligeholder afhængigheden og vanen?? Perfektionist eller ej, alle gør det som regel så godt, de kan. En ex perfektionist bliver ikke automatisk doven og ineffektiv. Han/hun går ikke fra perfektionisme til det modsatte. Tværtom oplever jeg, at vi uden perfektionismens åg leverer og præsterer på et helt andet plan, endda bedre end før, fordi den indre dommer er blevet sat fri.

    En alkoholiker kan dulme sin indre smerte, en shopaholic er høj, mens det står på, så rammer virkeligheden. I alle afhængigheder er der en smerte, som vi må bevidstgøre, møde og hele. Ude af afhængigheden kan vi være den, vi er, uden den gamle historie, vi har fortalt os selv.

     

     

     

  • Hvorfor undertrykker vi vores “ikke så pæne sider”?

    Mange tror fejlagtigt, at vi kan kontrollere, at for eksempel vrede, frustration, dum adfærd ikke kommer ud.

    • “Jeg må bare blive bedre til /undgå at….”
    • “Jeg må bide tænderne sammen”
    • “Jeg må blive et bedre menneske”

    Vores tanker kan være mange. Uanset hvem vi er, og hvor meget vi forsøger at holde et indre vredesmonster eller andet monster i skak, er der en indbygget ventil, der umuliggør det. Forestil dig en dæmning, hvor for meget vand vil flyde over, i værste fald skabe et dæmningsbrud med store oversvømmelser til følge. Er dæmningen misligholdt, risikerer man en katastrofe.

    Vi er mennesker med følelser og emotioner som vandet i dæmningen. Uanset hvor meget vi forsøger at være glade, positive, være gode mennesker, forsøger at fremstå “rigtige”, er der ting, der trigger os. Det kan være noget, nogen siger eller gør, det kan være noget, vi oplever.  Så svømmer emotionerne/følelserne over. Af og til så meget, så vi næsten ikke kan være i det. Det kan opleves som at befinde sig i et område med dæmningsbrud.

    Det indre monster er en ven med et budskab

    Et eksempel: Finder vi os i shit (det kan være kritik, nedgørelse, mobning, overgreb af enhver art ), vokser det indre monster, som vi ikke vil have med at gøre. Ingen bryder sig om de ikke “så pæne emotioner” som vrede, foragt, jalousi, håbløshed etc. Vi skubber ubehaget bort, vil ikke se på det.

    Monsteret er dog din ven med et vigtigt budskab: Du har fundet dig i for meget for længe, og du finder dig i noget, du ikke behøver at finde dig i. Det er ikke en fjende, men en ven, der forsøger at få din opmærksomhed, hjælpe dig til at forstå, at du går over dine egne grænser, at der er brug for heling og tilgivelse.

    Du er din fulde ret til at sige fra, gå fra vedkommende og behøver ikke finde dig i det. Men for ikke at tage aben med dig, kan du rydde op, hele fortiden og slippe for at tiltrække den form for energi fremover.