(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Overspringshandlinger

    Vi gør det alle. Vi undgår og går uden om den varme grød. Vupti og lige pludselig er vi styret elegant uden om en bestemt opgave, en beslutning, en konflikt, noget vi har sat os for o.a.

    Vi siger så, at vi glemte det, at noget andet er vigtigere, at vi var for trætte, at vi omstemte os, at vi gør det i morgen. Men gør vi det så i morgen? Sikkert ikke. Måske fortrængte vi det helt og aldeles.

    Vi laver overspringshandlinger og viger uden om, enten fordi det pågældende føles for overvældende, for kedeligt, for umuligt eller frygtindgydende.

    Med logikken ved vi, at det er irrationelt. Det er følelserne omkring det, tager magten fra os.

    Skulle vi have gjort det, betød det måske, at vi skulle ændre noget i os selv, måske at vi ville blive konfronteret med vores egne ubevidste løgne, vores usikkerhed, vores frygt o.l.

    Jeg kan ikke sige det nok. Mennesket er fantastisk men ikke bevidst om sin egen storhed som væsen.

    Når vi laver overspringshandlinger, er det ikke mennesket, der gør det. Derimod er det små usikre og bange dele/aspekter i os, der puster sig op og saboterer os.  Læs evt mere her  https://annesoevang.dk/wp-content/uploads/2020/12/Svar-paa-dine-spoergsmaal-inden-du-booker-en-tid.pdf

    Aspekterne behøver ikke fylde i dit indre landskab. Du kan gøre noget selv, og du vil opdage, at det ikke var “overvældende og farligt”.  Dit indre landskab er med ét anderledes, og følelser, der før tog magten, er pist væk.

  • Tilgivelse i krænkelseskulturen

    Jeg ser krænkelseskulturen som en nødvendig oprydning af årtusinder, gamle, usunde energier, der i deres essens handler om ubalancen i og mellem de feminine og maskuline energier. De maskuline energier repræsenteret af manden, og de feminine energier repræsenteret af kvinden har påbegyndt helingen af ubalancerne.

    Langsomt er det ved at lægge fundamentet til en sundere kultur med respekt for den enkelte. Det er kaotisk, og kønt at se på er det sku ikke.

    For få år siden var vi ikke bevidste. Manden havde i kraft af sit køn etableret retten til at gøre, hvad han ville, og kvinden underlagt sig ham, læs blot biblen.

    De seneste år kom langsomt gamle sår, traumer, overgreb til overfladen i massebevidstheden. Der blev udgivet nogle få bøger og snakket lidt om det her og der. Så i 2017 gik det viralt med hashtagget #MeToo. Kendte mennesker stod i første række, da der blev skudt med skarpt. Goldstein og Epstein samt en række kendte personer har været med til at bringe lys og bevidsthed på ubalancerne.

    Overgreb er aldrig ok. Vi skal ikke finde os i hverken fysiske, psykiske, verbale eller emotionelle krænkelser. Ethvert menneske er i sin fulde ret til at sige fra. Men vi har også et personligt ansvar, når det sker. I takt med bevidstgørelsen vil krænkelseskulturen ebbe ud, og vi vil bevæge os til næste oprydningsområde.

    Lige nu opleves krænkelseskulturen som mudderkastning. Jeg læste om Morten Østergaard. Interessant, for jeg kan da også hive gamle historier op af hatten og vaske mit snavsede undertøj offentligt – fortælle at den og den lavede overgreb på mig for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden. Men er det i orden at gøre det i det offentlige rum? Er jeg så ikke selv krænker?  ”Nu skal du sateme have igen”.

    Følte jeg mig krænket, er det det så ikke selve personen, jeg skal henvende mig til. Ganske enkelt fortælle ham/hende: Ved du hvad, det du gjorde dengang, var ganske enkelt ikke i orden. Jeg blev krænket, og din opførsel var ikke i orden. Vil du give mig en undskyldning?

    Så kunne vi begge komme videre, uanset om han/hun ville undskylde eller ej.

    Det, der sker i krænkelseskulturen, går dybt ind i strukturen i vores massebevidsthed. De feminine energier er vågnet op, har fået nok. Det er virkeligt glædeligt. Men skal det være pay-back tid og hævnens time? Skal vi træde på de maskuline energier? Ender vi ikke med at såre os selv?  For uanset om vi vil eller ej, indeholder vi alle lige dele feminine og maskuline energi i vores væsen.

    Ville det være mere balanceret, hvis det enkelte menneske tilgav sig selv for det, det engang i sin ubevidsthed tillod og tilgav sig selv for sin andel i det skete, tilgav personen? Så kunne det komme videre uden nag, vrede, had, bitterhed, fortrydelse, anger og sorg.

  • Jeg kan ikke holde det ud

    Et stigende antal mennesker oplever utilfredshed med livet. “Hvem er jeg, hvad laver jeg her, hvad er meningen med livet”? Jeg har hørt mennesker sige, at de ikke kan holde sig selv ud. Andre har indrømmet, at der har været puslet med tanken om at gøre en ende på det hele. Det kan være ekstremt voldsomt.

    Når så voldsomme følelser fylder, svirrer tankerne forvirrede og hvileløse rundt. Forud er der sket ting, som frembringer følelser af tristhed, opgivelse, kedsomhed, utryghed, usikkerhed eller endda følelsen af at være totalt lost. Når hovedet ikke ser løsninger, kan det være så let fejlagtigt at konkludere: “Åh jeg kan ikke finde ud af en skid, jeg er dum, ingen kan lide mig, jeg er ikke god nok, jeg er uelsket, det hele er bare lige meget.”

    Det er langt fra sandheden. Tværtom. Snarere er vi kommet til vejs ende i noget gammelt. Vi skal en ny vej, og vi kender ikke vejen, vi ved ikke, hvor den går hen, eller hvad der sker i det nye.

    Forleden mødte jeg en, der havde det sådan. “Jeg vil gerne give mig selv lov til bare at være mig selv, kravle ud af min puppe og være som sommerfuglen”.

    Der er frygt for det nye ukendte og en overdøvende lammelse af det gamle. Det kan tage tid at finde mod og vilje til noget nyt.

    Kan man ændre sig? Ja! Men det betyder, at vi må slippe det gamle. Jeg var der selv engang og kæmpede for at få hverdagen til at fungere samtidig med, at mit hoved forsøgte at finde hoved og hale i det, der foregik på de indre planer. Forandring sker ikke fra den ene dag til den næste. Det er en forandringsproces.  Lag for lag kravler kravler vi ud af puppen, begynder at blive synlige for os selv, begynder at mærke, hvem vi er, og hvad vi vil. Det i sig selv er en kæmpe drivkraft til at fortsætte ad den nye vej, også selv om ingen ved, hvad morgendagen bringer.

  • Dine følelsers budskaber

    Vores negative emotioner (vrede, afsky, fordømmelser, depressive tanker og følelser, jalousi, angst m.m.) bryder vi os ikke om.

    Men de er budbringere og dele af os, som vi ikke kan undertrykke, gemme og skubbe bort. Delene venter tålmodigt på, at du møder dem, også selv om du måske ikke forstår, hvorfor du har dem.

    Nogle kalder vores negative emotioner for vores skyggesider. Jeg kalder dem aspekter. Det er dele af os selv, vi har adskilt os fra.

    Vi har tusindvis af aspekter.  Langt størstedelen er velfungerende aspekter, som den del, der er mor/far/søster/bror, delen, der kan lave mad,er empatisk, den del af dig, der har overblik, kan kommunikere, forstår en besked, bilisten, kollegaen, praktikeren, humoristen m.m.

    Det er “kun” vores ikke integrerede dele eller aspekter, der skaber kaos. De larmer og kommer til overfladen i os i forskellige situationer. De kan fylde så meget, at vi fejlagtigt tror, at ingenting fungerer, at vi er værdiløse, dumme, forkerte.

    Det er de sårede dele i os, de dele, der har oplevet at blive forladt, afvist, holdt udenfor, mobbet, følt sig uelsket, dele, der har oplevet chok og voldsomme traumer.

    Når vi begynder at tage aspekterne hjem – integrerer dem – stopper smerten.  Selvsabotagen ophører, de pinefulde indre dialoger forsvinder, og vi begynder at betragte os selv med accept og kærlighed.

     

  • Du kan stoppe de uønskede tanker

    Vores tanker skaber struktur i vores liv:  “Jeg skal have købt ind, vasket tøj, gjort klar til i morgen, det er sengetid, jeg skal huske at give besked etc.” er tanker, der strukturerer.  De fleste har dog tusindvis af andre tanker, og de fleste er ganske overflødige.

    Et overvældende antal tanker flakser hvileløse hid og did, bekymrer sig om dit og dat, laver historier om noget, der ikke er sket. De vælter frem i hjernen, når vi er utrygge, når vi føler, at vi mister kontrollen. Tankerne tager din energi, dit humør, dit overskud og din ro  – eksempler er ængstelsen for at andre tænker noget om dig, frygten for at fejle, frygten for afvisning, frygten for at være alene, frygten for at miste, frygten for at noget skal ske o.l.. Listen kan være lang. Det skaber en tendens til at overtænke og analysere alt, og det er en skrue uden ende. Er det ikke det ene, vi overtænker, er det noget andet.

    Løsninger kommer til os, når vi skaber plads mellem tankerne. Du kender det garanteret fra de situationer, hvor du pludselig ved, hvad du skal gøre. Du har ikke analyseret men givet plads til, at løsningerne kommer til dig.

    Vi er ikke tankerne. Vi er observatøren til tankerne, der bevæger sig igennem vores hoved og bevidstheden bag tankerne. Det vil du lægge mærke til, hvis du i stedet for at lade dig rive med af  tankerne, blot giver dig selv lov til at observere dem og lader dem passere, lader dem snakke uden at gå i dialog med tankerne. Se evt. disse to korte videoer for forklaring You are not your Thoughts. samt Adyashanti – Our Field of Consciousness

    Da jeg var nybagt mor, havde jeg de samme uhyggelige scenarier kørende i mit hoved, hver gang mit barn var ude og køre med sin far i bilen. De ville måske være ude en times tid eller to, og var de ikke hjemme som aftalt, gik min hjerne amok. Min frygt for at miste, lavede de vildeste historier i mit hoved, indtil jeg havde hende trygt hjemme igen. En dag, hvor tankerne igen havde taget magten fra mig, hørte jeg en anden tanke:  Vil du virkelig skræmme dig selv på den måde hver gang, de er ude sammen? Nej fandeme nej. Slut!!! Jeg oplevede det ligesom at vågne op fra et mareridt, og  jeg selv havde kraften eller autoriteten til at stoppe fantasimonstret.  Fra den dag var det slut med de frygtsomme tanker. I stedet kunne jeg bruge min intuition i situationerne, og den tog aldrig fejl. De var ok og blot forsinkede.

    På samme måde har jeg siden stoppet andre frygtbaserede tanker og fantasimonstre.

  • Bekymrer du dig om, hvad andre tænker?

    Bruger du unødig energi på at bekymre dig om, hvordan du tager dig ud i forhold til andre, hvad de måtte sige eller tænke om dig?

    Er svaret ja, har du sikkert også lagt mærke til, hvordan du bruger meget energi på at dukke dig og passe godt på dig selv for at andre ikke får grund til at sige eller tænke noget negativt.

    Det er som et indre fængsel, hvor du er bange for at blive afsløret som den, du tror, de tror, du er.

    Du er dog aldrig den, andre måtte tro, eller den du selv måtte tro. Det hele er en kæmpe illusion.

    1. Andre er kun er i stand til at se og opfatte dig ud fra den måde, de betragter sig selv på?
    2. Ingen incl. dig selv har et sandt billede af, hvem og hvad du er, for vi betragter verden og os selv igennem subjektive filtre. 

    Eksempel på et subjektiv filter: Som skolebarn forstod jeg ganske enkelt ikke tal og matematik. Hr. Hansen var skrap. Jeg så, hvordan “de andre altid” kunne svare rigtigt og fik gode karakterer, og af og til mødte jeg det her opgivende blik fra Hansen. Så klart jeg dukkede mig, og klart at jeg konkluderede, at de andre var dygtige, og at jeg bare var dum til matematik. Opfattelsen havde sit faste tag i mig i folkeskolen og på gymnasiet. Bare jeg bestod var mere end nok for mig.

    Endelig midt i tyverne faldt matematik-tiøren. På aftenskole læste jeg Merkonom, og et af fagene var økonomi.  Mirakuløst åbenbarede det hele sig med ét for mig. Pludselig var der logik og sammenhæng mellem de mange tal og ubekendte faktorer. Dels kunne denne lærer formidle på en ganske formidabel måde, og dels kunne jeg se, hvordan beregningerne rent praktisk skulle anvendes.

    Den gamle opfattelse havde været indbildt baseret på mine oplevelser, og jeg havde brugt ufattelig meget energi på at forstå, skælde mig selv ud, tænke på, hvad andre tænkte om det, bebrejde mig selv og holde lav profil.

    Eksemplet her er bare ét af tusindvis af områder, hvor vi kan føle os uværdige, dumme og forkerte.

    Vi er dog ikke ofre for noget som helst udenfor os selv. Fra at være sin egen værste fjende, kan vi blive vores egen bedste ven, for vi har selv løsningerne. Jeg havde ligget under for mange gamle overbevisninger om uværdighed.  De prægede den måde, jeg betragtede og opfattede mig selv, for mine filtre var subjektive, bedømmende og nedgørende, og jeg var ude af stand til at se mig selv som den, jeg virkelig var. Som årene gik begyndte jeg at opdage, bevidstgøre og slippe de gamle energier.

    Indtil vi vælger at ændre os – gå fra “jeg er forkert”  – ud fra matrix’en til at være den, vi er, vil vi konkludere igen og igen, at vi er dumme, mindre værd, forkerte, grimme, anderledes og uværdige på forskellige områder af vores liv. For nogle er det deres udseende, andre deres evner, kapaciteter eller væremåde.

  • Hvor der er vrede, er der smerte  

    Den velkendte følelse vælter op og eksploder som en vulkan med lava og ild. Vrede, had bebrejdelser og kritik skyder op fra maven og solar plexus.

    Vreden har det med at løbe af med os, og vi kommer ofte så grueligt galt afsted. Tænk på noget så trivielt som vejvrede.

    Mest velkendt er nok vrede i parforholdet, selv om vi ved, at den er sårende og ofte usand. Vrede bobler op, når vi mindst venter det og ofte i de små ting i hverdagen.

    Vrede kan være konstruktiv og være en drivkraft, men den kan også være som en destruktiv og ukontrollerbar ild.

     

    Hvad vil vrede fortælle dig?

    Selv i den destruktive form har vrede et formål. Den vil have dig til at hele gammel smerte og afmagt.

    Den handler ikke om din partner – han eller hun er ganske enkelt spejlet, der kan hjælpe dig med at åbne op for samt hele smerten.

    Du har et valg. Du kan fortsætte dit liv uden at gøre noget, eller du kan begynde at hele din ubevidste og glemte smerte.

    For vrede vil have dig til at opdage, anerkende, erkende samt slippe smerte uanset hvad den handler om.

     

    Healingsprocessen

    Først når din vrede har lagt sig, kan du træde et skridt tilbage og se på, hvad det dog handlede om.  Du vil opdage, at det er ganske umuligt i selve situationen, mens vreden raser.

    Bliv din egen detektiv og spørg ind.

    Hvad følte du, da du blev trigget og reagerede med vrede? Hvor kender du den vrede fra? Hvad minder det dig om? Havde andre i din opvækst samme reaktion? Hvem?  Er det din vrede? Hvis ja, hvad handler den reelt om?

    En klient forstod ikke, hvorfor hun reagerede så voldsomt i sit parforhold og var mildest talt chokeret over at opdage, at det handlede om den relation, der havde været med en stedfar. Der havde været nedgørelser, ydmygelser, sætten på plads, tilsidesættelser, dominans, affærdigelser, ondskabsfuldheder, hån og latterliggørelser.

    Efterfølgende ændrede hendes reaktioner og forholdet sig automatisk.

    Tillært adfærd og reaktion

    Adfærd og reaktioner er tillært i opvæksten. Vi imiterer fra små alle omkring os – forældre og jævnaldrende. Vi imiterer både deres kommunikationsmodel samt de måder, de reagerer på.

    Det er den ene side af det. Den anden er, at vi ubevidst har påtaget os samt kopieret forældres tanker, opfattelser, frygt o.l. Et eksempel er frygt for edderkopper. Frygten er som oftest ikke din men indkodet fra mor, som fik den fra mormor, som fik det fra sin mor etc.. Nedarvet.

     

    At tage ansvar for dit eget shit

    Når vi begynder at tage ansvar for vores egne destruktive mønstre og hele smerten, vokser vi fra vreden og de gamle mønstre og reaktioner.

    At give andre skylden, bebrejdelser og kritik bringer aldrig fred og indre frihed. Den kommer indefra.

  • Tør vi smide maskerne?

    Verden oplever den største forandring nogensinde. Forandringerne har været undervejs en del år allerede, dog har de ikke vist sig så tydelige som nu. Coronavirussen er med til at åbne op til ubalancerne og forandringerne. Tror du mig ikke, så surf lidt rundt  på dagens nyheder, der i dag inspirerede til dette indlæg –  dr.dk. tv2.dk, eb.dk, bt.dk, b.dk, j.dk.

    Der er en global suppe: økonomiske ubalancer, magtmisbrug, skjulte dagsordener, svig, bedrag, manipulation, snyd, grådighed, usunde kulturer samt fysiske, følelsesmæssige og psykiske overgreb.

    Selv om det kan synes som om, at alt falder fra hinanden med drama og kaos, er verden i gang med at åbne op for samt slippe meget gamle og usunde energier, så nyt kan komme til. Det vil vare nogle år endnu og vil ganske sikkert eskalere.

    Men hvad kan vi selv gøre i en verden, der er kaotisk?

    Uden tvivl kommer vi alle til at møde de områder i vores liv, hvor vi selv går rundt med gamle og glemte ubalancer.

    Måske misbruger vi selv magt, og måske lader vi os misbruge.

    Ved første øjekast siger vi selvfølgelig: Nej der er ingenting i mit liv. Men kikker vi under overfladen, dukker de op. Det kan være eksempelvis vores energetiske overgreb på os selv og andre (hvor vi snakker grimt til os selv og andre). Hvad med alle de gange, vi har ladet os køre om hjørner med (hvor mange gange har vi ikke købt en vare i blind tillid til, at den ville hjælpe os med en bestemt udfordring for så at opdage noget andet).

    Alle har ubalancer. I mit eget liv var der meget. Tidlige traumer, chok og frygt i mit liv betød, at jeg i mange situationer underlagde mig andres autoritet i stedet for at kunne lytte til og lade mig guide af mine egne sandheder.

    Transformation af de gamle ubalancer

    Det kan være en nyser at skulle møde sit eget mørke, sine egne aspekter, som vi ikke bryder os om. Vi kan endda være bange for det. Ikke desto mindre er det ved at transformere vores egne skyggesider, at vi åbner op for den, vi virkelig er, kan smide den gamle maske, som skjulte vores selvbedrag, vores løgne, vores vrede og had til os selv. Frem fra skyggerne kommer så den ægte dig. Hende eller ham, du altid har længtes efter.

     

  • Det, vi ikke snakker om

    At bære nag og hade et andet menneske er ikke noget, vi snakker om. For en del år tilbage henvendte en vred og hadefuld mand sig. Hans kone havde mødt en anden mand og gik fra ham.  Hans vrede gennem dengang flere år havde medført, at hans voksne børn havde valgt ham fra. De kunne ikke holde ham ud, havde de sagt.

    Jeg kunne tilbyde ham hjælp til at slippe naget, vreden, sorgen, historierne, men det afviste han på det kraftigste, for han havde ret ud fra det, der var sket.

    Ja det havde han.  Vi kender det så godt. Selvfølgelig betragter vi verden ud fra vores egne perspektiver.

    Men er vi blot lidt åbne, kan vi ændre vores af og til lidt snævre perspektiver, få øje på andre nuancer, og det er her, vi ændrer os.

     

    Få modet til at se dybt i dig selv

    Uanset hvilken følelse, vi måtte sidde med, er der vej. Det er at tage fuldt ejerskab af det, vi føler uanset om det er vrede, had, nag, bitterhed, selvforagt, selvlede, jalousi, misundelse, foragt, frygt m.m. Tør vi føle følelserne fuldt ud samtidig med, at vi har den fulde accept af os selv samt medfølelse med os selv, vil disse intense følelser slippe og blive til neutral energi.

    Jeg ved, at det er svært at acceptere, at føle så “negative” følelser/emotioner, og derfor er det svært at have medfølelse med sig selv. For had, nag, raseri, vrede, misundelse, jalousi etc. er alle blevet fordømt til at være noget, der er uønsket og forbudt, som skal holdes nede, gemmes og skjules. Men alle besidder dem. Uh det er så skamfuldt og pinligt. Skammen og skylden gemmer vi dybt inde i sneglehuset. Indkapslet og adskilt fra os.

    Hellere lide i stilhed. Hellere finde sig i tingenes tilstand. Giver det mening?

    Men du behøver ikke fortsætte ad den gamle vej. Du har et valg og kan vælge noget andet for dig selv.

     

  • Nærvær – at se verden med et barns øjne

    Børn absolut elsker, forguder og ser op til mor og far. De spejler sig. Det er fra mor og far, at de indlærer alt det basale – lige fra kommunikation, forståelse, empati til adfærd og mønstre – ja alt!

    Men hvad sker der, når mor eller far i deres optagethed og travlhed ikke opdager, at barnet higer efter at være en del af deres verden?

    Barnet vil så gerne “hjælpe til”, når far/mor klipper græs, kører trillebør, hamrer, vasker bilen, laver mad. Indlysende nok kan det ikke “hjælpe til” i almindelig forstand. Det lærer ved at være en del af flokken og blive inddraget (søskende, forældre, bedsteforældre, andre børn m.m.)

    Det kræver af os, at vi inddrager barnet – er NÆRVÆRENDE  og løsriver os fra vores fortravlede hoveder – ser barnet, hører hvad det siger og responderer på det. Verden bliver magisk, når vi oplever det med et lille barns øjne.

    “Kom skal vi to hente trillebøren”, “Vil du finde gulerødderne i køleskabet til mig”, Nu skal vi støvsuge, vil du trække ledningen ud for mig”, ”Vil du prøve at holde støvsugeren, trillebøren, vaskebørsten? Bare i små bidder. Ned i gear og lad barnet deltage på barnets vilkår.

    Det tager alt for lang tid, tror vi. Men tro mig, de små er lynhurtigt i gang med noget andet, og du kan støvsuge, arbejde i haven, lave mad eller vaske bil, mens det leger ved siden af.

    Det tager kun 5 minutter – et slogan, du kan tage med i dit samvær med barnet.

    Jeg har selv været en fortravlet mor, der skulle ”nå” det hele, men hold da op, hvor det at blive mormor har været en øjenåbner. Jeg ser pludselig alle facetter i samspillet. Bare det at få lov til at trække ledningen ud af støvsugeren og så se ledningen forsvinde ind igen. Det skal prøves igen, og en gang mere.  Fascinerende, berigende og ren værenstilstand for barnet og for os voksne, når vi går ind i det.

    Læs evt. mere her https://annesoevang.dk/