(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Om at være sin egen autoritet

    Generelt har mange det svært med autoriteter. Det kan gøre det svært at være sin egen autoritet.

    Forleden gik snakken med en veninde på at være autoriteten / chefen / bossen i sit eget liv. Jeg havde netop læst en kort artikel, hvor  forfatteren efter at have læst French Kids Eat Everything, beskriver at kræsenhed og raserianfald om mad ikke eksisterer blandt franske børn. Om det er sandt, skal jeg ikke sige.

    Det interessante var for mig emnet: at være autoriteten i de små børns verden, for som bekendt har børn det jo med at protestere, sige nej og vil have deres vilje. Selv om det er fint, er det ikke altid hensigtsmæssigt. Det er op til os som forældre hver især at guide, coache og udstikke en sund og tryg retning for de små og større børn.

    Det kræver  selvfølgelig, at vi har det godt med og er trygge i lederrollen – at gå  forrest, selv om de små eller andre er rygende uenige.

    Frygten for autoriteter og de gamle historier

    Ordet autoritet har en tendens til at være negativt ladet. Mange har frygtet, hadet eller foragtet autoriteter. De fleste har oplevet det med forældre, bedsteforældre, skole, kirke, myndigheder. Under snakken poppede nogle af vores egne gamle historier op (især med forældre og deres måde at være autoritet på, se nedenfor).  Det havde været meget utrygt. Barnet havde følt sig værdiløs, magtesløs, følt det ingen ret havde og havde hadet og frygtet balladen, den høje råben, de vrede blikke m.m.

    Spejlet, der reflekterer vores indre uforløste sider

    At have børn er at have et spejl 24/7- spejlet der igen og igen klart viser os, hvor vi  som voksne har uforløste områder i vores liv. Eksempel: når barnet råber, skriger, fordi du siger nej, og du bliver trigget af reaktionerne, protesterne, råben og skrigen og måske ender med selv at blive vred og råbe med. Det kan også være i alle andre  relationer med andre, der lufter deres vrede, utilfredshed etc..  Måske ender vi selv med at blive vrede og gale. Måske er det mere følelsen:”Uh ha det bryder jeg mig ikke om”, “Jeg holder mund eller går min vej”.

    Har vi det sådan, er det naturlighvis svært at rumme sin egen autoritetet. Der er for mange ubehagelige minder. Som mennesker undgår vi helt naturligt det ubehagelige. Så det giver mening, at nogle bliver konfliktsky, mens andre har det fint med at være i rollen.

    Alle har krav på at være deres egen autoritet

    Ikke blot kan vi kræve af os selv at være vores egen autoritet. Indtager vi ikke vores plads, skal andre nok gøre os opmærksomme på, at vi ikke gør det. Men børnene søger ubevidst en leder, der trygt viser vej.

    Den utilstrækkelighede og afmagt, vi kan gå rundt og føle som forældre, gør, for det første, at vi dunker os selv i hovedet, bebrejder os selv og har dårlig samvittighed. For det andet spænder det ben for os. Det fyldte meget i perioder af mit liv som mor. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg havde brug for at ændre mig, men det gik også op for mig, at uanset hvordan jeg navigerede, så gjorde jeg det så godt, jeg var i stand til.

    De usunde rollemodeller, som mange har haft, har været gammeldags autoriteter, der har brugt magt, vrede, manipulation, dominans, trynen og trusler. Magtanvendelse skaber ikke tryghed

    Går vi i den anden grøft og forsøger at lokke, overtale, forhandle, trygle eller bestikke børnene, overgiver vi autoriteten til børnene, og vi bliver selv ofre.

    Har du brug for hjælp til at blive tydelig i din energi og kommunikation,  slippe det gamle ubehag og historierne, er du velkommen til at kontakte mig

     

  • Er du ok med noget, der ikke føles ok

    Mange mennesker er vokset op i hjem, der på den ene eller anden måde har været præget af utryghed og kaos. Årsagerne i familierne kan være mange; sygdom, alkohol, overgreb herunder fysiske, emotionelle, psykiske, omsorgssvigt, afhængigheder, uforudsigelige voksne o.a.

    Er kaos eller uforudsigelighed normen, bliver ubehag og frygt en del af hverdagen. Barnet er nødt til affinde sig med at være ok med forhold, der ikke føles ok.  Der er en grundfølelse af utryghed, der måske i perioder forsvinder for så at dukke op igen, hvis der er uro eller kaos omkring det. Vi tager energien med i voksenlivet.

    Konsekvenserne

    Typisk lærer barnet måske at tie stille, at sige sin mening var forbundet med fare. Det bliver ekspert i at gemme frygt, vrede, sorg, ængstelse, magtesløshed og håbløshed langt væk.

    Hvert barn udvikler sine strategier for at opretholde en vis form for tryghed og helhed, men strategierne har det som et korthus med at falde sammen på et tidspunkt i voksenlivet. For de følelser og oplevelser, vi som børn havde, og som vi gemte væk, er der stadig i vores ubevidste sind som voksne. Når de vælter ud, skræmmer de os fra vid og sans.

    Barnets frygt for mørket, uhyggen ved sovetid, behovet for at tjekke, at der ikke var uhyrer under sengen eller i skabet forsvinder nok. Monstrene er gemt godt væk. Men på et tidspunkt begynder de at stikke hovederne op – magtesløsheden, ængsteligheden, vreden, sorgen, utrygheden, frygten m.m.

    Vi kan konstant bekymre os om, hvad andre måtte tænke om os, ”hvorfor de sagde eller gjorde som de sagde”, der kører en indre dialog om, ”hvad vi skulle have gjort eller sagt, hvad den anden så havde sagt eller gjort”.

    Men typisk siger vi og gør ingenting. Vi bliver vi voksne mennesker, der ikke står op for os selv, og vi forsøger ihærdigt at kontrollere og proppe vreden, afmagten, sorgen, ængstelsen og frygten ned på samme måde, som vi gjorde som børn. Med andre ord har traumerne fra opvæksten låst os fast.

    Der bliver behov for en kontrol i et ihærdigt forsøg på at skabe en vis form for tryghed.

    Mest af alt, vi aner ikke, at vi selv kan ændre det, at vi sidder med nøglen til at hele det lille barn, der har måttet bære så meget i så mange år.

    Vi skal sørme ikke acceptere det ikke acceptable, og vi har alle brug for at udvikle os, have sunde og stærke relationer med os selv og med andre.

    Jeg voksede op med en uforudsigelig far og har på egen krop erfaret den her utryghed. Jeg kendte kun det og anede ikke, at det kunne være anderledes. Selvfølgelig faldt korthuset sammen på et tidspunkt. Jeg anede ikke hvorfor. Det er vigtigt at vide, at vi er i stand til at slippe fortiden, at vi kan vokse fra de mørke skygger.

    Har du selv brug for at komme videre, er du velkommen til at få en snak med mig.

  • Vredesudbrud udenfor vores kontrol

    Hvis du kender til pludselig at blive ustyrlig vred, så vred, at du siger grimme ting og måske kaster mad eller porcelæn efter din partner, er du ikke alene. Bagefter husker du måske ikke engang de grimme ting, der blev sagt.

    Du har været ude af dig selv. I kølvandet kommer den dårlige samvittighed, og du lover dig selv at styre dig selv bedre fremover. Men ak, det er lige til næste gang.

    Forleden snakkede jeg med en god bekendt om børn og deres voldsomme, eksplosive udbrud. Mine børn, der i dag er voksne, havde dem også – der blev råbt og skreget, og døre blev knaldet i med gungrende brag.

    Når vi oplever det hos andre, uanset om det er børn eller voksne, kan det opleves både voldsomt og surrealistisk. Hvad sker der lige?

    Ser jeg tilbage, har jeg selv haft ukontrollable vredesudbrud tidligere, ligesom jeg både har hørt om og set det hos voksne.

    Vulkanudbrud

    Behovet for at komme af med et kæmpe indre overtryk og indestængt energi er som et vulkanudbrud med sprudlende ild, lava og aske.

    Men hvad handler de her uforståelige udbrud egentligt om?

    Det er et faktum, at små børn endnu ikke har de sproglige evner til at gøre sig forståelige overfor den voksne. Barnet kan ikke forklare sig, ikke stå op for sig selv, når det føler sig misforstået og ikke mødt. Reaktionen er raseri og frustration, sparken, kasten sig ned, nogle banker endda hovedet i gulvet af raseri. Det er en måde at sige, så stop dog mor/far, forstå mig.

    Det oversete barn

    Kan voksnes udbrud handle om ikke at føle sig hørt, føle sig afvist, ignoreret, fordømt og kørt over af andre, føle at man selv står med ansvaret, er overudkørt, stresset, om at føle  sig dum, ikke god nok m.m.? Læg mærke til, at udbrud aldrig opstår, når tingene fungerer, og vi har det godt.

    Erfaringerne har vist mig, at det kan være en kombination af forskellige årsager. Samtidig er jeg og andre bevis på, at vi hver især kan gøre en forskel for os selv og vores verden, når vi vælger at gøre en ende på de her uhensigtsmæssige energier.

  • Bliv tydelig overfor dig selv

    Siger vi ikke fra, når vi har brug for det, er vi utydelige – overfor os selv og overfor andre. Ubevidst har vi givet omverden rum til at overskride vores grænser!

    Meget bekymring, frustration og vrede kan undgås, når vi ved, hvem vi er og klart melder ud.

     

    Det gør ondt at gå på kompromis med sig selv

    For ofte kommer vi til at gå for meget på kompromis. Måske tænker vi, at andre vil tænke negativt om os, at det nok går, at andre ved bedre, at det er bedre at bide i det sure æble end få negative kommentarer, at det ikke betyder noget.

    Men er det ikke bare en løgn, du fortæller dig selv? Vil du hænge i bremsen, trække dig selv ned igen og igen? Finde dig i noget, du faktisk godt ved, ikke er i orden?

     

    Vil du finde dig i det dårlige selvværd?

    Giver det ondt i maven eller uro ved tanken om at sige fra, sige, at du ikke har lyst, ikke gider, at du ikke vil finde dig i det, at han/hun overtræder dine grænser, at stå op for dig selv?

    Det kan endda være, at du forsøger at sige fra. Men du føler dig ikke hørt, og dine indvendinger bliver til små pip, der ikke bliver modtaget.

    Har du brug for at ophæve de mønstre, der gør dig utydelig i din indre og ydre kommunikation, er du velkommen til at kontakte mig.