(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Dine følelsers budskaber

    Vores negative emotioner (vrede, afsky, fordømmelser, depressive tanker og følelser, jalousi, angst m.m.) bryder vi os ikke om.

    Men de er budbringere og dele af os, som vi ikke kan undertrykke, gemme og skubbe bort. Delene venter tålmodigt på, at du møder dem, også selv om du måske ikke forstår, hvorfor du har dem.

    Nogle kalder vores negative emotioner for vores skyggesider. Jeg kalder dem aspekter. Det er dele af os selv, vi har adskilt os fra.

    Vi har tusindvis af aspekter.  Langt størstedelen er velfungerende aspekter, som den del, der er mor/far/søster/bror, delen, der kan lave mad,er empatisk, den del af dig, der har overblik, kan kommunikere, forstår en besked, bilisten, kollegaen, praktikeren, humoristen m.m.

    Det er “kun” vores ikke integrerede dele eller aspekter, der skaber kaos. De larmer og kommer til overfladen i os i forskellige situationer. De kan fylde så meget, at vi fejlagtigt tror, at ingenting fungerer, at vi er værdiløse, dumme, forkerte.

    Det er de sårede dele i os, de dele, der har oplevet at blive forladt, afvist, holdt udenfor, mobbet, følt sig uelsket, dele, der har oplevet chok og voldsomme traumer.

    Når vi begynder at tage aspekterne hjem – integrerer dem – stopper smerten.  Selvsabotagen ophører, de pinefulde indre dialoger forsvinder, og vi begynder at betragte os selv med accept og kærlighed.

     

  • Du kan stoppe de uønskede tanker

    Vores tanker skaber struktur i vores liv:  “Jeg skal have købt ind, vasket tøj, gjort klar til i morgen, det er sengetid, jeg skal huske at give besked etc.” er tanker, der strukturerer.  De fleste har dog tusindvis af andre tanker, og de fleste er ganske overflødige.

    Et overvældende antal tanker flakser hvileløse hid og did, bekymrer sig om dit og dat, laver historier om noget, der ikke er sket. De vælter frem i hjernen, når vi er utrygge, når vi føler, at vi mister kontrollen. Tankerne tager din energi, dit humør, dit overskud og din ro  – eksempler er ængstelsen for at andre tænker noget om dig, frygten for at fejle, frygten for afvisning, frygten for at være alene, frygten for at miste, frygten for at noget skal ske o.l.. Listen kan være lang. Det skaber en tendens til at overtænke og analysere alt, og det er en skrue uden ende. Er det ikke det ene, vi overtænker, er det noget andet.

    Løsninger kommer til os, når vi skaber plads mellem tankerne. Du kender det garanteret fra de situationer, hvor du pludselig ved, hvad du skal gøre. Du har ikke analyseret men givet plads til, at løsningerne kommer til dig.

    Vi er ikke tankerne. Vi er observatøren til tankerne, der bevæger sig igennem vores hoved og bevidstheden bag tankerne. Det vil du lægge mærke til, hvis du i stedet for at lade dig rive med af  tankerne, blot giver dig selv lov til at observere dem og lader dem passere, lader dem snakke uden at gå i dialog med tankerne. Se evt. disse to korte videoer for forklaring You are not your Thoughts. samt Adyashanti – Our Field of Consciousness

    Da jeg var nybagt mor, havde jeg de samme uhyggelige scenarier kørende i mit hoved, hver gang mit barn var ude og køre med sin far i bilen. De ville måske være ude en times tid eller to, og var de ikke hjemme som aftalt, gik min hjerne amok. Min frygt for at miste, lavede de vildeste historier i mit hoved, indtil jeg havde hende trygt hjemme igen. En dag, hvor tankerne igen havde taget magten fra mig, hørte jeg en anden tanke:  Vil du virkelig skræmme dig selv på den måde hver gang, de er ude sammen? Nej fandeme nej. Slut!!! Jeg oplevede det ligesom at vågne op fra et mareridt, og  jeg selv havde kraften eller autoriteten til at stoppe fantasimonstret.  Fra den dag var det slut med de frygtsomme tanker. I stedet kunne jeg bruge min intuition i situationerne, og den tog aldrig fejl. De var ok og blot forsinkede.

    På samme måde har jeg siden stoppet andre frygtbaserede tanker og fantasimonstre.

  • Bekymrer du dig om, hvad andre tænker?

    Bruger du unødig energi på at bekymre dig om, hvordan du tager dig ud i forhold til andre, hvad de måtte sige eller tænke om dig?

    Er svaret ja, har du sikkert også lagt mærke til, hvordan du bruger meget energi på at dukke dig og passe godt på dig selv for at andre ikke får grund til at sige eller tænke noget negativt.

    Det er som et indre fængsel, hvor du er bange for at blive afsløret som den, du tror, de tror, du er.

    Du er dog aldrig den, andre måtte tro, eller den du selv måtte tro. Det hele er en kæmpe illusion.

    1. Andre er kun er i stand til at se og opfatte dig ud fra den måde, de betragter sig selv på?
    2. Ingen incl. dig selv har et sandt billede af, hvem og hvad du er, for vi betragter verden og os selv igennem subjektive filtre. 

    Eksempel på et subjektiv filter: Som skolebarn forstod jeg ganske enkelt ikke tal og matematik. Hr. Hansen var skrap. Jeg så, hvordan “de andre altid” kunne svare rigtigt og fik gode karakterer, og af og til mødte jeg det her opgivende blik fra Hansen. Så klart jeg dukkede mig, og klart at jeg konkluderede, at de andre var dygtige, og at jeg bare var dum til matematik. Opfattelsen havde sit faste tag i mig i folkeskolen og på gymnasiet. Bare jeg bestod var mere end nok for mig.

    Endelig midt i tyverne faldt matematik-tiøren. På aftenskole læste jeg Merkonom, og et af fagene var økonomi.  Mirakuløst åbenbarede det hele sig med ét for mig. Pludselig var der logik og sammenhæng mellem de mange tal og ubekendte faktorer. Dels kunne denne lærer formidle på en ganske formidabel måde, og dels kunne jeg se, hvordan beregningerne rent praktisk skulle anvendes.

    Den gamle opfattelse havde været indbildt baseret på mine oplevelser, og jeg havde brugt ufattelig meget energi på at forstå, skælde mig selv ud, tænke på, hvad andre tænkte om det, bebrejde mig selv og holde lav profil.

    Eksemplet her er bare ét af tusindvis af områder, hvor vi kan føle os uværdige, dumme og forkerte.

    Vi er dog ikke ofre for noget som helst udenfor os selv. Fra at være sin egen værste fjende, kan vi blive vores egen bedste ven, for vi har selv løsningerne. Jeg havde ligget under for mange gamle overbevisninger om uværdighed.  De prægede den måde, jeg betragtede og opfattede mig selv, for mine filtre var subjektive, bedømmende og nedgørende, og jeg var ude af stand til at se mig selv som den, jeg virkelig var. Som årene gik begyndte jeg at opdage, bevidstgøre og slippe de gamle energier.

    Indtil vi vælger at ændre os – gå fra “jeg er forkert”  – ud fra matrix’en til at være den, vi er, vil vi konkludere igen og igen, at vi er dumme, mindre værd, forkerte, grimme, anderledes og uværdige på forskellige områder af vores liv. For nogle er det deres udseende, andre deres evner, kapaciteter eller væremåde.

  • Hvor der er vrede, er der smerte  

    Den velkendte følelse vælter op og eksploder som en vulkan med lava og ild. Vrede, had bebrejdelser og kritik skyder op fra maven og solar plexus.

    Vreden har det med at løbe af med os, og vi kommer ofte så grueligt galt afsted. Tænk på noget så trivielt som vejvrede.

    Mest velkendt er nok vrede i parforholdet, selv om vi ved, at den er sårende og ofte usand. Vrede bobler op, når vi mindst venter det og ofte i de små ting i hverdagen.

    Vrede kan være konstruktiv og være en drivkraft, men den kan også være som en destruktiv og ukontrollerbar ild.

     

    Hvad vil vrede fortælle dig?

    Selv i den destruktive form har vrede et formål. Den vil have dig til at hele gammel smerte og afmagt.

    Den handler ikke om din partner – han eller hun er ganske enkelt spejlet, der kan hjælpe dig med at åbne op for samt hele smerten.

    Du har et valg. Du kan fortsætte dit liv uden at gøre noget, eller du kan begynde at hele din ubevidste og glemte smerte.

    For vrede vil have dig til at opdage, anerkende, erkende samt slippe smerte uanset hvad den handler om.

     

    Healingsprocessen

    Først når din vrede har lagt sig, kan du træde et skridt tilbage og se på, hvad det dog handlede om.  Du vil opdage, at det er ganske umuligt i selve situationen, mens vreden raser.

    Bliv din egen detektiv og spørg ind.

    Hvad følte du, da du blev trigget og reagerede med vrede? Hvor kender du den vrede fra? Hvad minder det dig om? Havde andre i din opvækst samme reaktion? Hvem?  Er det din vrede? Hvis ja, hvad handler den reelt om?

    En klient forstod ikke, hvorfor hun reagerede så voldsomt i sit parforhold og var mildest talt chokeret over at opdage, at det handlede om den relation, der havde været med en stedfar. Der havde været nedgørelser, ydmygelser, sætten på plads, tilsidesættelser, dominans, affærdigelser, ondskabsfuldheder, hån og latterliggørelser.

    Efterfølgende ændrede hendes reaktioner og forholdet sig automatisk.

    Tillært adfærd og reaktion

    Adfærd og reaktioner er tillært i opvæksten. Vi imiterer fra små alle omkring os – forældre og jævnaldrende. Vi imiterer både deres kommunikationsmodel samt de måder, de reagerer på.

    Det er den ene side af det. Den anden er, at vi ubevidst har påtaget os samt kopieret forældres tanker, opfattelser, frygt o.l. Et eksempel er frygt for edderkopper. Frygten er som oftest ikke din men indkodet fra mor, som fik den fra mormor, som fik det fra sin mor etc.. Nedarvet.

     

    At tage ansvar for dit eget shit

    Når vi begynder at tage ansvar for vores egne destruktive mønstre og hele smerten, vokser vi fra vreden og de gamle mønstre og reaktioner.

    At give andre skylden, bebrejdelser og kritik bringer aldrig fred og indre frihed. Den kommer indefra.

  • Tør vi smide maskerne?

    Verden oplever den største forandring nogensinde. Forandringerne har været undervejs en del år allerede, dog har de ikke vist sig så tydelige som nu. Coronavirussen er med til at åbne op til ubalancerne og forandringerne. Tror du mig ikke, så surf lidt rundt  på dagens nyheder, der i dag inspirerede til dette indlæg –  dr.dk. tv2.dk, eb.dk, bt.dk, b.dk, j.dk.

    Der er en global suppe: økonomiske ubalancer, magtmisbrug, skjulte dagsordener, svig, bedrag, manipulation, snyd, grådighed, usunde kulturer samt fysiske, følelsesmæssige og psykiske overgreb.

    Selv om det kan synes som om, at alt falder fra hinanden med drama og kaos, er verden i gang med at åbne op for samt slippe meget gamle og usunde energier, så nyt kan komme til. Det vil vare nogle år endnu og vil ganske sikkert eskalere.

    Men hvad kan vi selv gøre i en verden, der er kaotisk?

    Uden tvivl kommer vi alle til at møde de områder i vores liv, hvor vi selv går rundt med gamle og glemte ubalancer.

    Måske misbruger vi selv magt, og måske lader vi os misbruge.

    Ved første øjekast siger vi selvfølgelig: Nej der er ingenting i mit liv. Men kikker vi under overfladen, dukker de op. Det kan være eksempelvis vores energetiske overgreb på os selv og andre (hvor vi snakker grimt til os selv og andre). Hvad med alle de gange, vi har ladet os køre om hjørner med (hvor mange gange har vi ikke købt en vare i blind tillid til, at den ville hjælpe os med en bestemt udfordring for så at opdage noget andet).

    Alle har ubalancer. I mit eget liv var der meget. Tidlige traumer, chok og frygt i mit liv betød, at jeg i mange situationer underlagde mig andres autoritet i stedet for at kunne lytte til og lade mig guide af mine egne sandheder.

    Transformation af de gamle ubalancer

    Det kan være en nyser at skulle møde sit eget mørke, sine egne aspekter, som vi ikke bryder os om. Vi kan endda være bange for det. Ikke desto mindre er det ved at transformere vores egne skyggesider, at vi åbner op for den, vi virkelig er, kan smide den gamle maske, som skjulte vores selvbedrag, vores løgne, vores vrede og had til os selv. Frem fra skyggerne kommer så den ægte dig. Hende eller ham, du altid har længtes efter.

     

  • Det, vi ikke snakker om

    At bære nag og hade et andet menneske er ikke noget, vi snakker om. For en del år tilbage henvendte en vred og hadefuld mand sig. Hans kone havde mødt en anden mand og gik fra ham.  Hans vrede gennem dengang flere år havde medført, at hans voksne børn havde valgt ham fra. De kunne ikke holde ham ud, havde de sagt.

    Jeg kunne tilbyde ham hjælp til at slippe naget, vreden, sorgen, historierne, men det afviste han på det kraftigste, for han havde ret ud fra det, der var sket.

    Ja det havde han.  Vi kender det så godt. Selvfølgelig betragter vi verden ud fra vores egne perspektiver.

    Men er vi blot lidt åbne, kan vi ændre vores af og til lidt snævre perspektiver, få øje på andre nuancer, og det er her, vi ændrer os.

     

    Få modet til at se dybt i dig selv

    Uanset hvilken følelse, vi måtte sidde med, er der vej. Det er at tage fuldt ejerskab af det, vi føler uanset om det er vrede, had, nag, bitterhed, selvforagt, selvlede, jalousi, misundelse, foragt, frygt m.m. Tør vi føle følelserne fuldt ud samtidig med, at vi har den fulde accept af os selv samt medfølelse med os selv, vil disse intense følelser slippe og blive til neutral energi.

    Jeg ved, at det er svært at acceptere, at føle så “negative” følelser/emotioner, og derfor er det svært at have medfølelse med sig selv. For had, nag, raseri, vrede, misundelse, jalousi etc. er alle blevet fordømt til at være noget, der er uønsket og forbudt, som skal holdes nede, gemmes og skjules. Men alle besidder dem. Uh det er så skamfuldt og pinligt. Skammen og skylden gemmer vi dybt inde i sneglehuset. Indkapslet og adskilt fra os.

    Hellere lide i stilhed. Hellere finde sig i tingenes tilstand. Giver det mening?

    Men du behøver ikke fortsætte ad den gamle vej. Du har et valg og kan vælge noget andet for dig selv.

     

  • Nærvær – at se verden med et barns øjne

    Børn absolut elsker, forguder og ser op til mor og far. De spejler sig. Det er fra mor og far, at de indlærer alt det basale – lige fra kommunikation, forståelse, empati til adfærd og mønstre – ja alt!

    Men hvad sker der, når mor eller far i deres optagethed og travlhed ikke opdager, at barnet higer efter at være en del af deres verden?

    Barnet vil så gerne “hjælpe til”, når far/mor klipper græs, kører trillebør, hamrer, vasker bilen, laver mad. Indlysende nok kan det ikke “hjælpe til” i almindelig forstand. Det lærer ved at være en del af flokken og blive inddraget (søskende, forældre, bedsteforældre, andre børn m.m.)

    Det kræver af os, at vi inddrager barnet – er NÆRVÆRENDE  og løsriver os fra vores fortravlede hoveder – ser barnet, hører hvad det siger og responderer på det. Verden bliver magisk, når vi oplever det med et lille barns øjne.

    “Kom skal vi to hente trillebøren”, “Vil du finde gulerødderne i køleskabet til mig”, Nu skal vi støvsuge, vil du trække ledningen ud for mig”, ”Vil du prøve at holde støvsugeren, trillebøren, vaskebørsten? Bare i små bidder. Ned i gear og lad barnet deltage på barnets vilkår.

    Det tager alt for lang tid, tror vi. Men tro mig, de små er lynhurtigt i gang med noget andet, og du kan støvsuge, arbejde i haven, lave mad eller vaske bil, mens det leger ved siden af.

    Det tager kun 5 minutter – et slogan, du kan tage med i dit samvær med barnet.

    Jeg har selv været en fortravlet mor, der skulle ”nå” det hele, men hold da op, hvor det at blive mormor har været en øjenåbner. Jeg ser pludselig alle facetter i samspillet. Bare det at få lov til at trække ledningen ud af støvsugeren og så se ledningen forsvinde ind igen. Det skal prøves igen, og en gang mere.  Fascinerende, berigende og ren værenstilstand for barnet og for os voksne, når vi går ind i det.

    Læs evt. mere her https://annesoevang.dk/

  • De indre monstre og forestillinger

    Traumer og ubehagelige oplevelser går ind under huden på os. De får næring og holdes i live af vores frygt og angst i det oplevede samt  frygten for at møde det igen. Det begrænser og kontrollerer os.

    Ingen af os undgår, at oplevelser, tanker, overbevisninger, mønstre, adfærd, følelser fra omverden går ind under huden på os, bliver til vores egne tanker, forestillinger, mønstre, adfærd og følelser.

    Især i de første år af vores liv sker det helt automatisk – fra mor, far, søskende, bedsteforældre, læs nedenstående eksempel:

    Slangen i paradiset

    For en del år siden kom en dame i tresserne til mig. Hendes søn boede i udlandet, og hun turde ikke besøge ham, for der var slanger i det land. Hun så ham sjældent og savnede ham meget.

    Det var i en ganske almindelig afslappet tilstand, at det gik op for hende, hvor slangeskrækken kom fra.

    Da hun var ganske lille, deltog hendes far i slukningen af en stor hedebrand. Når han kom hjem om aftenen fortalte han om sine oplevelser og om de mange hugorme, der forsøgte at komme væk fra branden. Der var selvfølgelig blevet talt om faren for at blive bidt. Der ved middagsbordet opstod frygten for slanger.

    I hendes lille krop og bevidsthed, kunne far jo blive bidt og dø, Han skulle ud på heden næste dag, og blev han bidt af en hugorm, havde hun ingen far.

    Skrækbillederne og snakken samt den lille piges åbne sind gjorde, at hun havde hypnotiseret sig selv. Fantasierne blev til historier, og  frygten bed sig fast og blev til en reel fobi over for slanger. Hypnose kommer af ordet hypnos, der betyder at sove – en tilstand, hvor sindet mere tilbøjelig til at opfatte det, der fokuseres på som en sandhed.

    Ethvert traume, chok og enhver overvældende oplevelse sætter sig i os, får form og holdes fast, indtil vi slipper det igen.

    Af-hypnotisering 

    Min egen tilgang til hypnose, og den måde jeg anvender i dag er vendt 180° i forhold til den måde, jeg lærte det i sin tid. Jeg hypnotiserer ikke. Tværtom jeg guider dig til at slippe det ubehag, der “gik under huden på dig” af traumer, chok, tanker, historier, fantasier, oplevelser, mønstre og overbevisninger.

    Du er til stede, kan huske det hele og er hele tiden den, der har kontrollen og styringen. Det er ikke mig. Undervejs spørger jeg ind, og du giver feedback til mig.

    Du vil undervejs træffe dine egne valg, følge dine egne input og fornemmelser og være fuldt ud til stede. Jeg hverken kan eller vil bestemme over dig.

    Jeg arbejder lige så godt med dig over telefon som ved personligt fremmøde. Det kan jeg, fordi jeg i arbejdet med dig sanser og fornemmer de her gamle energier og hjælper dig med at følge dem til dørs.

    ps. kvinden her kom afsted og besøgte sin søn. Fobien forsvandt.

     

  • Kritik af andre i stedet for at tage hånd om sit eget shit

    Vedvarende kritik af et andet menneske kender de fleste. Det er pærelet at se fejl og mangler hos andre.

    Da alt opfattes ud fra vores egen perception, har vi selvfølgelig altid ret. Fra hvor vi står, skriger det til himlen, og den anden vil ikke tage imod vores sandhed. Frustrende, så vi går ud og snakker med veninden, moren eller andre om det – det kan være en partner, chef, kollega, der er en idiot, overgribende, ufølsom, en der ikke lytter, forstår etc. etc. Vi kan bruge oceaner af tid med at beklage os over den anden. Men kommer vi videre?
    Sjældent.
    Det kræver nemlig, at vi griber om nældens rod. Det gør vi helst ikke.

    Og helt ærligt, hvor ofte har vi ikke hørt sætninger som: “Hvorfor tiltrækker jeg altid den forkerte partner/hvorfor sker det altid for mig/der er aldrig nogen, der forstår mig etc.”?

    I en snak med en, der længe havde lagt øre til kritik af en anden, røg det ud af mig: “Så længe han kritiserer og finder sig i det, kommer han ingen vegne. Det er let at være offeret, så er han fri for ansvar og for at tage hånd om sit eget shit”.

    At tage ansvar, opdage, erkende og hele vores egen rolle i vores spil, har de færreste af os lært. Det har altid været de andres skyld. Det ved jeg fra mig selv. “I gamle dage” gjorde jeg det nemlig også. Selv om rollen, jeg spillede, ikke var sjov, klistrede den sig til mig og holdt mig fast. “Skulle jeg virkelig flytte mig, når det var xxxxx eller yyyyy, der var en idiot/dum/ikke forstod/konkliktsky etc.”?

    Ja det skulle jeg. Jeg havde fået nok.

    Når noget grundliggende kronisk skurrer, er det vigtigt at lytte efter.

    Det, vi oplever, sker ikke uden grund. Andre er her som et spejl for os, for at vi kan udvikle og vokse, slippe uhensigtsmæssige roller og mønstre. Rigtigt meget er tillært og kopieret fra forældre. Mønstre kan være pleaserrollen, ikke at turde stå op for sig selv/ikke turde kalde en spade for en spade, finde sig i andres verbale overgreb m.m. Der er frygt for konsekvenser, frygt for at stå på egne ben, frygt for blive kaldt egoister og meget mere.

    Hvis rollen er blevet for trang, så JUMP…………………..

     

  • Sorgen vi skal igennem

    Samtidig med kaos, tumult og frygt er der meget sorg nu.

    Sorgen må vi igennem. Vi mærker den som tristhed og i brystkassen som tunghed, tyngde eller trykken. Den kan sidde i halsområdet og vil gerne ud.

    Der er sorg over mange ting:

    • tingenes tilstand
    • at være adskilt fra nærmeste
    • at være alene
    • vores døde og syge
    • at verden, vi kendte, er fortid.
    • tabte potentialer og muligheder
    • det, vi undlod at gøre
    • at vi måske lod stå til, var ligeglade, tog ting for givet
    • ikke at have værdsat livet i al dens mangfoldighed
    • friheden, vi opgav så let
    • vores fælles jord

    Ydermere mærker vi enorm sorg fra omgivelserne – fra den kollektive bevidsthed. Der sørges globalt, i den enkelte og i massebevidstsheden

    Sidst skrev jeg om, at en ny verden er født. I dag, hvor så meget af det gamle stadig fylder, har vi måske ikke mærket det endnu. Men nyt vokser  frem. Nye tanker, ideer, nye måder at gøre tingene på, kreative tiltag popper op.

    Alt bliver nyt. Vi kan iagttage det i naturen (for eksempel efter oversvømmelser og naturbrande, som vi har haft masser af på det seneste både her i landet, i Australien og andre steder –  nyt liv spirer frem. Observationer af luftforureningen i Kina viser et nyt billede af luften)

    Det samme gælder for os mennesker. Det tager selvfølgelig tid. Det ligger derinde som små frø. Nogle er ved at spire, andre åbner sig senere. Selv om alt kan synes ødelæggende, destruktivt og enden på alt, er det åbning til nyt.

    Nogle finder trøst og lindring  ved at snakke med andre, i naturen, andre med bøn, meditation, healing. I mange år var naturen min bedste healer, og så denne The Silent Prayer