(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Hjælp til traumer

    Hvordan påvirker traumer dig?

    De færreste er klar over, hvor meget et traume faktisk fylder efterfølgende.

    Først hvad er et traume?

    • Fysiske, emotionelle og psykiske skader
    • Dødsfald, skilsmisse og andre tab
    • Grov overskridelse af grænser
    • Trusler om ovenstående

    Det, der skete i Field’s i juli måned, påvirkede ikke blot de mange, der oplevede det på tætteste hold. Det gjorde det også for de mange pårørende og venner. Men selv mennesker uden tilknytning til det skete kunne fortælle, hvordan de selv pga. for ex PTSD også oplevede det voldsomt.

    En traumatisk oplevelse hænger ved, indtil vi får bearbejdet og sluppet oplevelsen, for det oplevede genopleves bevidst eller ubevidst af os. Lugte, lyde, tanker, synsindtryk og følelser minder os om oplevelsen. Du har garanteret selv sagt eller hørt andre sige noget i retning af: Jeg glemmer aldrig synet/lugten/følelsen/lyden.  Du har også genoplevet oplevelser igen og igen og måske følt, du ikke kunne stoppe repetitionen i hjernen.

    Gennem årene har jeg mødt mange med flyskræk, tandlægeskræk, højdeskræk, slangefobi, senfølger efter mobning, fysiske og psykiske overgreb, mennesker med social fobi m.m.

    • En dame i tresserne havde altid været hamrende bange for slanger. Det viste sig at komme fra farens historie i barndommen, hvor han havde været med til at slukke en hedebrand. Han havde ved middagsbordet underholdt om de mange slanger, de havde mødt under deres slukningsarbejde. I en lille piges hoved var det blevet til panik for, at der skulle ske ham noget.
    • En ung mand havde en aften og nat været på druk i det sønderjyske. Næste dag skulle han og kammeraterne over grænsen for at handle flere øl. Han var dehydreret og besvimede i forretningen. Efterfølgende turde han ikke handle alene, fordi han var bange for at blive dårlig.
    • En mand turde ikke kravle op på en stige efter et fald fra et træ, da han var barn.
    • Flere andre led af social fobi efter traumatiske hændelser. En af dem, jeg husker bedst, var en mand, der ikke kunne køre bil alene. Kun, når hans kone var med, var han tryg.
    • En mand havde i mange år ikke haft det godt med sig selv. Da han skulle komme hos mig, kom han for sent, for han kørte forkert og  havnede på “mærkværdigvis” på den adresse, hvor han havde været i lære, og hvor lærermesteren havde været en rigtig bully. Det havde været fortrængt mere end tyve år, og hans ubevidste hjalp ham til at huske det igen.
    • Min yngste lillebror faldt som femårig ind i noget brændende halm på marken og blev forbrændt på hænder og arme (vi boede på landet). Jeg husker at se min far panisk at komme løbende ind i huset med ham i armene og næste sekvens se begge mine forældre køre hurtigt afsted til hospitalet med ham. Jeg var i mange år bange for, at der skulle ske nogen i familien noget.

    Men ofte ved man ikke, hvorfor man har det dårligt. Oplevelserne er gået i glemmebogen og for nogle fortrængt. Følelserne mærkes ikke. Man lærer bare at navigere udenom, undlader at flyve, undgår sociale sammenhænge etc.

    Men det er bestemt noget, der kan afhjælpes. Vil du læse mere, fandt jeg denne artikel 

  • Overlever jeg i det, der sker

    Ængstelse for alt det, der sker lige nu

    Ængstelse, uro, nervøsitet, frustration, vågne nattetimer, irritation, vrede eller sorg, tanker, der ikke er til at stoppe.  Næsten alt er med ét meget dyrere som forbruger. Det prikker til vore iboende naturlige frygt for overlevelse, frygt for ikke at have nok, frygt for at miste kontrollen, frygt for at gå til, drukne i det her, for at dø.

    Det får os til at tænke på, hvordan vi ønsker vi at leve vores liv? Mange vælger helt andre måder at leve på (tiny houses, et liv off-grid og alternative levemåder dukker op). Jobbet bliver kvittet til fordel for et mere enkelt liv uden stress og jag.  Nogle vælger et liv som iværksætter, fordi et 8-16 job ikke giver mening, andre gider ikke længere det kedelige job. Der sker en omprioritering. Men at tage en beslutning om at omlægge sit liv, kan give selv den bedste ondt i maven og vågne nattetimer. Tør jeg, skal jeg, hvad vil jeg? Hvad min min familie, børnene, kan jeg tillade mig at følge mine drømme?

    Vi kommer ikke udenom at skulle forholde os til  os selv de kommende år. Det er alt lige fra vores fortid, selvforståelse, værdier, opfattelser og forståelser. Vi lever i en tid med voldsomme, hurtige og dramatiske forandringer af ALT. Verden synes kaotisk. Fundamentet, som vores verden har hvilet på, er i gang med at ændre sig.  Det gamle smuldrer, uden vi kan gøre noget, mens vi bygger nyt ”on the fly”. Vi kender ikke det nye, og det i sig selv kan være meget foruroligende.

    Helt naturligt vil mennesket forsøge at have kontrol med livet, vide, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor, have styr på tingene. Det bliver sværere og sværere, og ikke engang “eksperter” eller folkevalgte har svar længere.

    Vi har kun os selv at holde fast i, og der er heldigvis masser af svar, når vi begynder at lytte indad.  De færreste af os har været vant til at lytte indad, i situationer, hvor der skulle tages en beslutning, tages et valg og tages stilling at spørge sig selv “Hvad føles rigtigt for mig her?”. Svaret skal nok komme, om ikke lige med det samme, så måske næste dag, når du har sovet på det. Svar kommer ikke nødvendigvis som tanker men ofte som en fornemmelse eller følelse, vi så kan handle på.

  • Den grimme ælling og transformation

    De fleste af os har hørt egne bange, ængstelige og negative tanker bekymre sig og lave fantasihistorier. Tankestrømmen kan fortælle, at vi:

    • handler forkert
    • dummer os / ikke kan finde ud af det
    • er forkerte / ikke kan gøre det rigtigt
    • ikke har værdi

    Tankerne broderer pinefulde historier om, hvad andre vil tænke, at de kikker, at de ikke synes om os etc.

    Når man oplever sit hoved ræse afsted, fantasere og brodere på eventuelle scenarier, har man det rædselsfuldt. Som mennesker vil vi altid være på forkant, passe på os selv, og tankerne går  automatisk i de her “hvad nu hvis”… scenarier. Derudover kommer vi ofte til at konkludere noget tænkt som værende en “sandhed”, selv om det er fiktion og løgn?  Selv om vi sagtens have en indre viden om, at det ikke forholder sig sådan, holder tvivl, frygt, skyld og skam det fast i hjernens tankemæssige loopsystem.

    Automatisk identificerer os med opfattelserne. Vi tror søreme på det, opfatter os selv som sådan. Vi udlever opfattelserne, indtil vi vælger noget andet.

    H.C. Andersens fortælling om den Grimme Ælling er et godt eksempel.

    Ællingen fik hug og hak i andegården og opfattede sig selv som det værste af det værste, indtil transformationen skete.

    Vi mennesker kan føle det samme, vi kan synes, at vi er de usleste, mest dårlige mennesker af alle, gemme os, dukke os og undgå bestemte situationer.  Det passer ikke!

    Fanget i et loopsystem

    Det øjeblik, vi danner os en opfattelse om hvad som helst, kommer vi til at udleve den. Lad os sige, at jeg som femårig via en oplevelse dannede en opfattelse af, at andre er mere vigtige. Én oplevelse – og barnet, senere teenageren og den voksne udlever opfattelsen og får bevis på sin opfattelse igen og igen. Men var den sand? NEJ. Vi kan tage en hvilken som helst opfattelse. Vi vil udleve den og få bevis på opfattelsen.

    Et bevidst valg om noget andet

    Den indre pinefulde kommunikation fortsætter, indtil vi bevidst vælger at træde ud af vores historier, for hvornår er nok NOK? Hvornår vil vi træde ud af lidelsen?

    For nogle vil et bevidst valg ændre meget. Nu er det NOK!. Følelsen, når det sker, sender energifrekvenser ud til alle afkroge af vores indre. Det er ikke nok mentalt at beslutte det. Det skal mærkes i kroppen, for hjernen kan ikke føle, og det er med kroppen, at vi oplever og sanser.

    Eller lad os sige, at jeg med ét opdager løgnen i noget, jeg altid havde troet var sandt. Erkendelsen ændrer det indre landskab som ringe i vandet. Bevidstheden åbner sig, og med ét er vi et andet sted, fordi vores perspektiv har ændret sig.

    Vil du evt. læse mere om emnet

     

  • Menneskets godhed

    Paradokset godhed og indre usikkerhed

    Jeg stod i køkkenet med opvasken og kikkede ud på det lysegrønne forår i haven, da tanken dukkede op: “Det er indre usikkerhed, der holder mennesket tilbage fra at udfolde sig frit”. Læs: er jeg god nok, gør jeg det godt nok, hvad hvis jeg ikke gør det rigtigt, hvad hvis jeg gør det forkert, hvad tænker de om mig og bla. bla. bla.  Hjernen kan brodere tanker i ét væk, og tvivl genererer mange tanker. Der bruges tonsvis af unødig energi og tid på bekymring om sit værd, energi på at holde sig selv tilbage og faktisk underspille sig selv.

    Det er et paradoks, fordi mennesker har en iboende kraft kaldet: GODHED eller elskværdighed/venlighed. Godhed eller det at have et godt hjerte er ikke noget, vi snakker så meget om. Måske snakken skulle tages.

    Godheden stråler fysisk ud hos vores mindste. Engleenergien i en lille baby bevæger os dybt, for den minder os om vores egen godhed.

    Mennesker er mere end villige til at hjælpe andre og holder oprigtigt af deres familie, venner og vores fælles jord. Der er en enorm hjertevarme, kærlighed til og omsorg for andre. Forældre vil tilsidesætte alt for at hjælpe deres barn. Det er godhed. Vi oplever en villighed til at gå langt for at hjælpe andre ikke bare i den tætte familie. For få måneder siden kørte danskere helt til den ukrainske grænse for at hjælpe, andre åbnede deres hjem for ukrainere. Vi giver gladelig til hjælpeorganisationer. Eksemplerne er mange. Vi oplever godheden og velvilligheden i hverdagen, uanset om det er i supermarkedet, på gaden, fra naboen.

    Anerkendelse af ens iboende godhed/elskværdighed

    Ja selvfølgelig har vi sagt/gjort noget “forkert” mange gange, vi kan have været uvenlige, løjet, bedraget, fortiet etc.  Vi kan gå rundt med skam og skyld over noget, der er sket i fortiden. Det gør os ikke til et dårligt menneske. Vi har ret til at fejle og tage ved lære.

    Vi kan have historier, traumer og oplevelser fra opvækst og voksenliv, hvor vi følte os forkerte, skamfulde og dybt uværdige. De kan gøre nas den dag i dag.

    Selvfølgelig er menneskers godhed blevet udnyttet af nogle. Bagefter har vi følt os røvrendt, naive og dumme. Det gør dog ikke, at vi på den baggrund skal konkludere, at vi ikke er noget værd. Tværtom kan vi beslutte, at vi fremover ikke vil lade os udnytte af vedkommende.

    Endelig har biblen påduttet os “synden” (hvor gammeldags, gab). Nix bix. Ja vi kan “synde” (gøre forkert) og samtidig er vi sat fri, hvis man nærlæser.

    Ordet godhed er også blevet misbrugt og udnyttet i generationerne tilbage, så det kan være svært at tage denne del af sig selv hjem, så længe der hænger ubehag ved begrebet.

    Dog om alt er:

    Du og jeg har værd i kraft at være et menneske.

    Intet menneske har mindre værd end et andet.

    Jeg kunne skrive meget mere og har så meget at fortælle. Nu holder jeg for i dag.

     

     

  • Hvordan er det med komfortzonen?

    Livet har det med indimellem at give os et sådan spark bagi, så vi mister balancen. I vores kaotiske og foranderlige verden i dag, er det uundgåeligt.

    Selv oplevede jeg for mange år siden at få sådan en bagi. Sparket kastede mig i den grad udenfor min komfortzone. (Dengang vidste jeg selvfølgelig ikke, at jeg have bestilt et spark for at komme videre. Intet er  tilfældigt, erfarede jeg senere). Jeg ville bare have min kendte hverdag tilbage.

    Har du bemærket, at tanker, følelser, adfærd, indstilling og forståelser er de samme hver morgen, du vågner til en ny dag?  Gentagelse, gentagelse, og gentagelse. De samme tanker fører til de samme valg. Samme valg til samme adfærd. Samme adfærd til samme oplevelser. Samme oplevelser til samme følelser uanset hvad, og samme følelser til samme tanker igen.

    Vores personlighed og den person, vi identificerer os selv med,  har vi skabt igennem opvæksten via den nære families mønstre og energier, via egne erfaringer og oplevelser. Vi er så sikre på, at den person, vi oplever os selv som, er sandheden om os selv.  Men nej, der er så ufatteligt mere, når vi åbner op og træder ud af gamle mønstre, gamle tanker og gamle begrænsninger.

    Hjernen er en slags lukket loopsystem med repetitioner, der kun ændrer sig, når vi:

    • BEVIDST vælger noget andet end det velkendte.
    • oprigtigt har fået nok af noget gammelt og mærker: SLUT, NO MORE!!
    • får et uventet spark bagi, der tvinger os til forandring.

    Sparket dengang var chokerende, ubehageligt og udfordrende, men jeg fik flyttet mig. Ikke på en dag men over tid. Komfortzonen udvidede sig igen og igen.

    Over tid lærte jeg, at kontrol pga. utryghed, stædighed eller modvilje, forhalede forandringsprocessen. Jeg opdagede langsomt, at jo mere jeg tillod og gav plads til forandring, jo lettere skete det.

  • Kan man slippe fortiden?

    Alle vores erfaringer og oplevelser, gode som dårlige, følger med os i livet. Gode oplevelser understøtter os i at udfolde os.  De mindre gode har det med at ramme os som en boomerang igen og igen, indtil vi får helet de gamle skrammer og indre sår.

    Jeg havde en dame i telefonen, der var bekymret for sin datter og mobning i skolen. I samtaler med mennesker spørger jeg altid ind for at finde årsagen til de ubehagelige følelser.

    Hvordan ville det være, hvis du ikke bekymrede dig for hende, spurgte jeg.

    Jeg får ondt i maven nu. Hun åbnede op for sine egne gamle historier om skoleveninderne. Hun følte, at hun altid måtte give efter, spille et kunstigt spil for at beholde de pågældende som veninder, ellers havde hun oplevet afvisning. Kort fortalt var hun blevet mobbet til at hoppe efter de andres ubevidste dagsordener.

    Ingen af os sætter en pludselig opstået bekymring, frygt, vrede, sorg, ubehag, utryghed o.a. i forbindelse med gamle hændelser og oplevelser. Men der vil altid være en pil tilbage til noget, vi har oplevet tidligere.  Vi skal blot tænke på en positiv oplevelse. Ah velbehag ved tanken. Eller på noget, der var ubehageligt. Uh det føles ikke rart.

    Vi clearede det gamle næsten glemte univers, der med ét var kommet til overfladen i forbindelse med datteren. Nå hvordan har du det nu, når du tænker på din datter, spurgte jeg. Der er helt vildt, for jeg har helt ro på, kom det prompte.

    Jeg kan hilse og sige, at hun nu har fuldstændig tillid. Frygten og bekymringen er pist væk.

  • Tør du?

    Du kender garanteret også til, at selv ganske ubetydelige oplevelser med andre mennesker kan sætte uventede emotioner og tankespind i gang i din krop.

    Hjernen kværner, laver historier, analyserer, vender og drejer situationen, og kroppen føler ubehag. Vi forstår ikke, hvorfor en tilsyneladende uskyldig situation kan fylde så meget og vi forsøger at skubbe det væk.

    Men hvorfor er det sådan?

    Alt, som vi har fordømt ved os selv og ikke vil vedkende os, har vi proppet langt, langt væk ind i et  indre mørke.

    Der er det usynligt. Vi er bange for det og kan ikke lide det, for der er gamle minder med vrede, frygt, skyld og skam o.l.

    Så kan vi gå rundt og savne os selv, savne den udgave af os selv, vi kendte som barn, som ung, som vi var for ti år siden, som vi var før. Vi holder op med at holde af os selv, er vrede på os selv. Du ved selv, hvordan du oplever det.

    “Hvorfor kan jeg ikke bare være mig selv, hvorfor kan jeg ikke bare være glad, være ligeglad, være tilfreds”, spørger vi.

    Ja der er vi nødt til at gå tilbage og møde og hele de gamle historier.

    Mange er bange for at åbne den dør, Vil den afsløre dig som det værste af det værste, vil der komme noget frem, som gør dig til det mest usle menneske?

    Sådan er det overhovedet ikke. Tværtom. Når vi begynder at turde møde vores eget mørke, åbner vi nemlig dørene til den sande os,  hende eller ham, vi har savnet og længtes efter. Dele af os selv med så meget glæde, kærlighed, medfølelse, forståelse, accept etc.

    Vi har aldrig været forkerte, og vores mørke er de afviste dele af os, som andre ikke brød sig om, som er blevet skammet ud, som føler skyld og dårlig samvittighed, som er bange, vrede, føler sig alene o.l. Det kan være dele, som vi selv ikke har brudt os om. Eksempler kan være dele af os, der måske har følt sig forladte, været højlydte, larmende, som har sagt sandheden, men som er blevet, ignoreret, skammet ud, gjort forkerte etc.

    Her nu kan vi invitere vores skyggesider hjem en for en. Ja vi vil undervejs blive konfronteret med følelser og emotioner, vi måske ikke synes om, men wow at komme igennem på den anden side, være igennem de tunge følelser, historien og løgnene. Du kan gøre det selv og du kan søge hjælp. Du har ALDRIG været forkert, og har du brug for en til at lære dig at guide dig selv igennem processen fremover, kan du evt. kontakte mig

  • Et liv uden at skulle bevise noget overfor dig selv

    Du har INTET at skulle bevise overfor dig selv og den, du er.

    Du har allerede værd og er allerede værdig. De mange opfattelser af, at du ikke er god nok, ikke kan gøre det godt nok, er et spil. Alle spiller spillet. Jeg har gjort det til bevidstløshed. Her er spillet slut.

    Værdighed er noget, vi alle er udstyret med som en energi eller sans, og som vi har adgang til.

    Hvor mange gange har du ikke følt dig forkert, dum, følt du ikke var nok, at du skulle gøre det bedre, følt du ikke var god nok som du var.

    Måske løber du rundt og forsøger konstant at bevise dit værd overfor dig selv og andre. Nogle forsøger at bevise deres værd overfor det, de kalder Gud med gode gerninger og er der altid for andre. ”Er jeg ikke et godt menneske, når jeg gør det og det”? Har du lagt mærke til, at det ikke ændrer uværdigheden?

    Uværdighed gør, at vi saboterer os selv, spænder ben for os selv og de mange muligheder, vi lader gå forbi. Måske udsætter vi ting i vores liv for ikke igen at møde følelsen af ikke at være god nok. Du kan se på dit liv, hvad følelsen har gjort ved dig. For mig selv kan jeg kun sige drama, lidelse, afsavn, håbløshed, sorg, vrede, blot for at nævne lidt.

    Adskillelsen fra vort selv

    Værdighed er ikke noget, mennesket skal fortjene. Den bor i os.

    Alle adskiller sig fra sig selv. Vores mindske borgere lever i en magisk verden med leg, fantasi og adgang til deres “guddommelighed”. På et tidspunkt mens vi er små, sker der en adskillelse fra den verden. Det sker for alle. Skyld og skam sætter ind, skal, må/må ikke, rigtigt/forkert indlejres.

    I dag kan du forbinde dig med din værdighed uden at være et menneske, der er ”rigtig”, altid ”korrekt”, ”er god nok”, holdt af af alle, har ”fin” titel, ”god” uddannelse, stor bil, ditto hus og bla bla.

    Kom tilbage til dit værd

    Sæt dig eller læg dig og luk øjnene. (evt. kan du her lytte til min guidning).

    Træk vejret ned i din mave nogle gange. Læg hovedet fra dig et par minutter (forestil dig ganske enkelt at tage dit hoved og lægge det ved siden af dig, hvis det er en hjælp). Bliv ved med blidt og roligt at trække vejret ned i kroppen, mens du begynder at mærke dig selv mere og mere.

    Mærk dig ind i dig selv.

    Mærk dig ind i, hvordan din sans af værdighed føles. Træk vejret mens du sanser og mærker.

    Måske fornemmes værdighed som farver, indre bevægelser og strømninger i kroppen, som en blødt tæppe, som  kærlighed eller andre sansninger forskellige steder i din krop. Det vil være individuelt, hvordan vi sanser det.

    Værsgo, her har du din værdighed. Den har altid været der. Du havde bare glemt den.

    Det er en iboende kvalitet, følelse og sans.

    Hvis du falder tilbage i uværdighedsfølelser

    Møder du fremadrettet kritik uanset, om det er din egen indre stemme eller fra omverden, behøver du ikke længere adskille dig fra din værdighed. Forbind dig med den igen, jf. det, du lige har gjort.

    • Når du igen sammenligner dig med andre, gå tilbage til dig selv og din værdighed.
    • Når du igen fordømmer dig selv, gør det samme
    • Når du igen føler dig fortabt i alt det, der sker, gør det samme.
    • Når du igen føler, du har gjort det “forkert”, gør det samme

    Du kan aldrig nogensinde være uværdig som væsen. Mennesket kan på den ene side fordømme sig selv, andre kan fordømme det. På den anden side har mennesket evnen til at modtage sig selv, modtage tilgivelsen for alt, det mener og føler, det har gjort “forkert”. Tilgivelsen kommer fra din sjæl, når du giver lov.

    Har du brug for vejledning eller hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.

     

  • Godt Nytår 2022

    Også året 2021 viste med al tydelighed, at vi igen og igen skal omstille os fra et scenarie til et ganske andet og kort efter til noget helt tredje.  Af og til når vi kun at knipse med fingrene. Ordet normal er gået ud af ordbogen.

    Det gamle, og alt, vi tidligere lænede os op ad, vores faste rammer og vores forståelser, forsvinder.

    Der er ingen kontrol. Vi står nærmest blottede hver især med vores historier og opfattelser. Det skaber kaos, angst, depression og frygt hos mange. Det eneste, der er at gøre er at overgive sig til hvert øjeblik uden at forsøge at holde fast i noget, for der er ikke længere noget rækværk. Det kræver sin mand og sin kvinde. Der kan vi lære af vores tillidsfulde mindste. De bare er og udfolder sig her og nu.

    Intet er normalt

    Vejret er en af de fænomener, vi har set ændre sig fra normalt til det absurde. I disse timer brænder træer, huse og bygninger i en wildfire tæt ved Boulder i Colorado. Jeg besøgte området for nogle få år siden. Det er ganske surrealistisk, at ild kan springe rundt med den hastighed og ødelægge alt på sin vej. Rocky Mountains området er i december indbegrebet af postkortidyl med høj sne og vinter. Men nej. Normalt findes ikke mere.

    En god bekendt formulerede det så rammende overfor mig: We are at the end of the line. Der er ganske enkelt ikke mere gammel vej foran os. Vi er allerede kørt ud over skrænten, ud i det ukendte og befinder os midt i et enormt kvanteskift.

    Det betyder enorme og kæmpe indre og ydre skift ikke bare for den enkelte, men globalt, i alle områder af livet og i massebevidstheden.

    Ved indgangen til 2022 står vi blottede og aner ikke, hvad det nye år byder på. Mere Corona? Mere kaos? Mere drama? Eller bliver det ”bedre”?

    Åbning til vores iboende kvaliteter

    ”Jeg vil have/jeg har brug for at….(fyld selv ud).” Det er mennesket i en nøddeskal.

    Livet skal forme sig, som mennesket vil det. Nogle vil have tryghed, ro og fred. Andre have Corona til at stoppe, have et godt familieliv, mere i løn. Nogle vil have andre til at holde op med noget, andre bare være glade og lykkelige etc. etc. Jeg kunne remse op i en uendelighed.

    Jeg opdagede få dage før jul, hvordan de her menneskelige behov for  ditten eller datten med et brag faldt til jorden.  Alvorlig sygdom slog uventet ned i min allernærmeste familie. Mennesket kunne ønske sig noget nok så meget, at familien havde det godt, at barnet var rask. Men mennesket kommer til kort. I familien har vi hver især måttet overgive os til det, som er lige nu.

    Hvornår vi – du og jeg – hver især atter mærker fast grund under fødderne afhænger af os selv. Som jeg opfatter det, vil det afhænge af vores evne til at slippe det, vi ikke skal kontrolleres, slippe vores gamle historier om os selv og andre, åbne op til vores iboende medfølelse, accept, selvaccept, kærlighed, forståelse, indre viden og intuition. Vi har så ufatteligt mange iboende kvaliteter og gaver hver især.

    Vi vil lære at navigere på nye måder. Ja det vil være kaotisk til tider men vi vil også opleve stunder, hvor vi er i fuldt flow med det, som er.

    Må året 2022 blive magisk. I hvert er det et velkommen til fremtiden uanset, hvad året bringer.

    GODT NYTÅR

     

  • På rejse med kroppen, ud af smertehelvedet

    Vi kender alle følelsesmæssig smerte, som er, når noget virkelig gør ondt i os. Det kan være traumer som tab eller dødsfald af en, vi elsker, det kan være svigt, bedrag, overgreb og meget andet.

    Det er de færreste af os, der har lært at give plads til følelsesmæssige smerter. Ofte har vi ignoreret dem eller skubbet dem væk. De fysiske smerter i vores kroppe kan handle om følelser, vi ikke har fået bearbejdet, eller rettere ikke har givet plads til, at de måtte være der, mødt dem og helet dem. Over tid kan det sætte sig i kroppen som fysisk smerte.

    Enhver smerte har et budskab til os, hvis vi er villige til at lytte og hele os selv.

    Jeg har haft fornøjelsen at møde en skøn kvinde, der gik gik all-in for at hjælpe sig selv. Hun har i mange år levet i et smertehelvede med fibromyalgi, smerter og træthed. Åbenbart havde hendes fysioterapeut haft glæde af et besøg hos mig med et eller andet for år tilbage, og det var denne, der havde forslået hende at kontakte mig. Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom.

    Efter seks samtaler med mig, har hun ikke pt. brug for mere hjælp. Hun har mere energi, smerterne er mindre og færre, der er længere imellem dem, og når der kommer smerter, kan hun hurtigt selv afhjælpe dem. Sidst jeg talte med hende, havde hun i et par uger kunnet sove uden at vågne med smerter i benene.

    I vores samtaler var vi på rejse i hendes liv. Gamle traumatiske oplevelser, stress og følelsesmæssige indkodninger blev løst op. Vi var også på rejse mange år tilbage i hendes familie, hvor hendes mor som barn havde oplevet dybe traumer. Disse var via miljø og gener (epigenetik) videreført til kvinden, som selv blev viklet ind. Dem slap hun også.

    Det er umuligt på forhånd at vide, hvor meget, der ligger under overfladen hos hver enkelt. Denne kvinde var åben overfor at hjælpe sig selv, især fordi hun kunne mærke, at der skete noget efter hver gang.