(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • En tilstand af væren

    For det meste er vi optaget af vores tanker, bekymringer, andre mennesker, omverdenen, alt det, vi tror, vi skal nå. Fokus er alle andre steder end hjemme i os selv.

    Du kan bringe dig selv hjem med et bevidst åndedræt. Det er utroligt enkelt.

    Det eneste, du gør, er at flytte din opmærksomhed til åndedrættet, trække vejret blidt og dybt igennem næsen.  Munden er lukket. Mærk din brystkasse, dit mellemgulv og din mave bevæge sig. I indåndingen hæver brystkasse, mellemgulv og mave sig. I udåndingen slapper det af.

    For nogle vil det kunne føles lidt udfordrende i begyndelsen. Da jeg for mange år siden begyndte at anvende åndedrættet, var mellemgulvet og solar plexus anspændt. Andre kan opleve spændinger i brystkassen. Spændingerne vil begynde at opløse sig, når du regelmæssigt anvender åndedrættet, og du begynder at mærke åndedrættet kunne bevæge sig helt ned i maven.  Træk vejret uden at anstrenge dig, lad det flyde blidt og dybt ind og giv slip i udåndingen.

    En hjælp kan være at lægge en hånd på maven.

    Åndedrættet er bevidst, fordi du er opmærksom, hele din opmærksomhed og bevidsthed er rettet på det, der sker. Du mærker åndedrættet bevæge sig ind i kroppen, fylde dig og ledsager åndedrættet ud med udåndingen. Automatisk kommer du til stede i dig selv. Det udenfor slipper, tankerne nærmest opløser sig eller bliver ligegyldige.

    Efterhånden som du får føling med det bevidste åndedræt, lader du energien, du sanser, ekspandere, omfavne dig. En tilstand, hvor du blot ER. Du lander i dig selv – ikke noget, du skal. Du er bare dig.

    Fra dette sted i dig selv kan du med åndedrættet medfølende og accepterende observere, sanse, mærke, uden larmen fra tanker, uden at kæmpe imod dig selv, uden at lade dig distrahere, uden at holde fast på dine historier.

    I dit centrum åbner du op til din sensualitet, visdom, nye løsninger, ideer, kreativitet.

    Åndedrættet kan du tage med dig alle steder. Det kan være i snak med andre, ved køkkenbordet, under møder, eller når du vælger at sidde/ligge med lukkede øjne, slippe omverden, dine forventninger og indre stress. Du skal ikke nå noget.

     

     

  • På vej ind i en ny tidsalder

    Coronavirussen har som en flodbølge krakeleret den verden, vi kendte. Den er for altid fortid. Vi står på tærsklen til en ny.

    Bag vores masker er vi vidner til kaos, frygt, forvirring, forklaringsteorier, massetestning, kunstig intelligent, forkortet fra engelsk AI (artificial intelligence), vaccineforsøg, konspirationsteorier, fake news, afmagt, frustration, vrede, magtspil, nedlukning, kontrol, smittefare, manglende svar samt til regeringsindgreb uden lovhjemmel.

    Vores velkendte fundament og samfundsstrukturen brækkede  af som en kælvende gletsjer. Nede i flodbølgen bliver vi i et rasende tempo ført med strømmen. Der er ingen steder at holde fast. Vi kan kun overgive os til forandringerne. Nogle gør det bevidstløst, andre har sig selv med i det. Ingen fordømmelse. Sådan har det altid været.

    Malstrømmen bringer meget til overfladen i vores indre, utryghed, frygt, forvirring, overvældelse, opbrud. Hvordan navigerer jeg nu, hvad vil jeg med mit liv, hvordan skaber jeg tryghed i hverdagen, hvordan kan jeg være mest autentisk overfor mig selv?  Mange spørgsmål skal finde nye svar. Hver især vil vi finde sande svar i os selv, selv om der også er de, der lader sig drive viljesløst afsted med massebevidstheden uden fornemmelse af sig selv.

    Forandring har altid skabt ny bevidsthed. Oplysningstiden er et eksempel. Jorden har gennemlevet mange tidsaldre; istid, stenalder, jernalder, vikingetid, industrialiseringen og vidensalderen  er nogle få. Nu  føres vi ind i en ny. Mon den kommer til at hedde AI-alderen, robotalderen eller noget helt andet?

    Når alt kommer til alt handler det om, hvad vi hver især vælger. Forleden blev jeg inspireret til at skrive om opvågningsprocessen – den indre opvågning, som mange oplever nu.

  • Slip den dårlige samvittighed

    Vi mennesker går rundt med alt for meget grundløs dårlig samvittighed, og den tapper os for energi og livsglæde. Skyldfølelse  kan ligge i mange områder af vores liv. Eksempler kan være:

    • At være sur og skælde ud
    • At føle sig som en dårlig mor/far
    • At være opfarende
    • At have gjort noget engang, som ikke skulle været gjort
    • At være ude af stand til at tabe sig i vægt.
    • At føle du svigtede
    • At partneren har det dårligt
    • At det er min skyld
    • At være, som du er
    • At du ikke sagde sandheden
    • At du ikke gjorde det godt nok
    • At være et dårligt menneske
    • At tro, du gjorde noget forkert ift. hvad andre forventede
    • At føle skyld over sine inderste følelser

    Skyld genererer også skam og vrede.  Skyld går os skamfulde og små. Samtidig kan man føle sig som et offer for omstændighederne, og det gør os vrede.

    Skyld skaber også en uendelig mængde negative tanker, bekymringer og ængstelse, der aldrig får udløsning.

    Der er to slags skyldfølelse

    • Ren skyldfølelse er, når vi ved, vi har gjort noget, der er forkert. Vi fortryder, og vi kan komme videre ved at undskylde og evt. udbedre den forvoldte skade.
    • Al anden skyldfølelse er kulturel betinget og falsk. Er det ikke tid til at erkende og se, hvad der er sandt og usandt, træde ud af sit skyldfængsel. Vi lever i en anden tid nu. Før i tiden var det udbredt at smide skyld efter andre: du kan ikke være det bekendt, du fik mig til at gøre det, du kan ikke være bekendt at gøre det overfor mig. Vi lærte at lyve og fortie sandheden overfor andre. Gjorde vi det ikke, blev der smidt skyld efter os fra andre, der mente, at de havde retten i deres hånd.

    Ja vi har alle gjort og sagt ting, vi ikke skulle have gjort. Men sket er sket. Vil du videre uden det gamle, er du velkommen til at kontakte mig, evt. få en snak før en tilgivelsessession. Du behøver ikke engang fortælle mig for hvad. Jeg hjælper dig med at sætte ord på det, og du kan få tilgivelsen fra sjælsplanet samt slippe det, der har tynget dig ned.

    Engang gik jeg rundt med dårlig samvittighed over mange ting. Lige meget hvor meget energi jeg brugte på at forsøge at afhjælpe det, føltes det aldrig godt nok. Så jeg ved, hvordan det opleves.

  • Fra lidelse til ikke-tilknytning

    Efteråret er betagende smukt med sine gyldne farver. Vejret er omskifteligt med blæst, regn, gråvejr og vidunderlige stunder med det mest fantastiske vejr, blå himmel og sol.  En palet af omskiftelighed afspejles udenfor os selv.

    Overskrifterne i nyhederne er mere end nogensinde præget af drama.  Valget i USA, påstande om valgsvindel, minkaflivning, mutation, fake news, konspirationsteorier, snyd, bedrag, overgreb samt kaos her og kaos der.

    I dag kan jeg sidde og følge nyhederne uden at få kaffen galt i halsen. Sådan har det ikke altid været. Jeg kunne rase, lade mig irritere, blive overvældet, ked af det og blive revet med emotionelt. Nogle nyheder føltes ubærlige.

    En dag for efterhånden tyve år siden sad jeg i bilen og hørte jeg om en menneskelig tragedie, der fik det til at vride sig i mig. Selv om det blot var et indslag i radioavisen, forfulgte historien mig resten af dagen.  Indslaget handlede om en mand, der havde angrebet og overfaldet en anden på bestialsk måde. Jeg syntes, det var så forfærdeligt.

    Det havde intet med mig at gøre, så hvorfor skulle jeg lade den fylde? Jeg kunne ikke gøre noget. Den var ikke mit ansvar. Tværtom, det var to andre menneskers drama og kamp med hinanden.

    Senere slog det mig, at jeg var med til at holde liv i historien, at jeg bidrog med min egen lidelse.

    Vi kan aldrig opnå fred i vores ydre verden før vi slutter fred med os selv” – Dalai Lama

    Langsomt gik det op for mig, hvad jeg havde lært af min egen lidelse, men også at det var nok. Slut. Jeg ønskede noget andet.

    ”Vær den forandring i verden, du ønsker at se” – Gandhi

    Medlidenhed lider med den anden/de andre, bedømmer det som godt eller skidt. Vi kan sige, “det er godt nok synd, at….”  Medfølelsen rummer lidelsen uden at involvere sig, uden behov for at skulle ændre noget.

    Ikke at være knyttet til omverdens lidelse har intet at gøre med at være følelsesmæssig kold. Tværtom er der en ubetinget medfølelse med, at andre gør og vælger, som de gør.

    Når som helst kan vi vælge at stoppe vores egen lidelse. Det er et valg, et indre skift fra medlidenhed til medfølelse, ikke at blive ligeglade men at nå til at rumme verden, som den er.

     

  • Overspringshandlinger

    Vi gør det alle. Vi undgår og går uden om den varme grød. Vupti og lige pludselig er vi styret elegant uden om en bestemt opgave, en beslutning, en konflikt, noget vi har sat os for o.a.

    Vi siger så, at vi glemte det, at noget andet er vigtigere, at vi var for trætte, at vi omstemte os, at vi gør det i morgen. Men gør vi det så i morgen? Sikkert ikke. Måske fortrængte vi det helt og aldeles.

    Vi laver overspringshandlinger og viger uden om, enten fordi det pågældende føles for overvældende, for kedeligt, for umuligt eller frygtindgydende.

    Med logikken ved vi, at det er irrationelt. Det er følelserne omkring det, tager magten fra os.

    Skulle vi have gjort det, betød det måske, at vi skulle ændre noget i os selv, måske at vi ville blive konfronteret med vores egne ubevidste løgne, vores usikkerhed, vores frygt o.l.

    Jeg kan ikke sige det nok. Mennesket er fantastisk men ikke bevidst om sin egen storhed som væsen.

    Når vi laver overspringshandlinger, er det ikke mennesket, der gør det. Derimod er det små usikre og bange dele/aspekter i os, der puster sig op og saboterer os.  Læs evt mere her https://annesoevang.dk/wp-content/uploads/2020/10/Svar-paa-dine-spoergsmaal-inden-du-booker-en-tid.pdf.

    Aspekterne behøver ikke fylde i dit indre landskab. Du kan gøre noget selv, og du vil opdage, at det ikke var “overvældende og farligt”.  Dit indre landskab er med ét anderledes, og følelser, der før tog magten, er pist væk.

  • Tilgivelse i krænkelseskulturen

    Jeg ser krænkelseskulturen som en nødvendig oprydning af årtusinder, gamle, usunde energier, der i deres essens handler om ubalancen i og mellem de feminine og maskuline energier. De maskuline energier repræsenteret af manden, og de feminine energier repræsenteret af kvinden har påbegyndt helingen af ubalancerne.

    Langsomt er det ved at lægge fundamentet til en sundere kultur med respekt for den enkelte. Det er kaotisk, og kønt at se på er det sku ikke.

    For få år siden var vi ikke bevidste. Manden havde i kraft af sit køn etableret retten til at gøre, hvad han ville, og kvinden underlagt sig ham, læs blot biblen.

    De seneste år kom langsomt gamle sår, traumer, overgreb til overfladen i massebevidstheden. Der blev udgivet nogle få bøger og snakket lidt om det her og der. Så i 2017 gik det viralt med hashtagget #MeToo. Kendte mennesker stod i første række, da der blev skudt med skarpt. Goldstein og Epstein samt en række kendte personer har været med til at bringe lys og bevidsthed på ubalancerne.

    Overgreb er aldrig ok. Vi skal ikke finde os i hverken fysiske, psykiske, verbale eller emotionelle krænkelser. Ethvert menneske er i sin fulde ret til at sige fra. Men vi har også et personligt ansvar, når det sker. I takt med bevidstgørelsen vil krænkelseskulturen ebbe ud, og vi vil bevæge os til næste oprydningsområde.

    Lige nu opleves krænkelseskulturen som mudderkastning. Jeg læste om Morten Østergaard. Interessant, for jeg kan da også hive gamle historier op af hatten og vaske mit snavsede undertøj offentligt – fortælle at den og den lavede overgreb på mig for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden. Men er det i orden at gøre det i det offentlige rum? Er jeg så ikke selv krænker?  ”Nu skal du sateme have igen”.

    Følte jeg mig krænket, er det det så ikke selve personen, jeg skal henvende mig til. Ganske enkelt fortælle ham/hende: Ved du hvad, det du gjorde dengang, var ganske enkelt ikke i orden. Jeg blev krænket, og din opførsel var ikke i orden. Vil du give mig en undskyldning?

    Så kunne vi begge komme videre, uanset om han/hun ville undskylde eller ej.

    Det, der sker i krænkelseskulturen, går dybt ind i strukturen i vores massebevidsthed. De feminine energier er vågnet op, har fået nok. Det er virkeligt glædeligt. Men skal det være pay-back tid og hævnens time? Skal vi træde på de maskuline energier? Ender vi ikke med at såre os selv?  For uanset om vi vil eller ej, indeholder vi alle lige dele feminine og maskuline energi i vores væsen.

    Ville det være mere balanceret, hvis det enkelte menneske tilgav sig selv for det, det engang i sin ubevidsthed tillod og tilgav sig selv for sin andel i det skete, tilgav personen? Så kunne det komme videre uden nag, vrede, had, bitterhed, fortrydelse, anger og sorg.

  • Jeg kan ikke holde det ud

    Et stigende antal mennesker oplever utilfredshed med livet. “Hvem er jeg, hvad laver jeg her, hvad er meningen med livet”? Jeg har hørt mennesker sige, at de ikke kan holde sig selv ud. Andre har indrømmet, at der har været puslet med tanken om at gøre en ende på det hele. Det kan være ekstremt voldsomt.

    Når så voldsomme følelser fylder, svirrer tankerne forvirrede og hvileløse rundt. Forud er der sket ting, som frembringer følelser af tristhed, opgivelse, kedsomhed, utryghed, usikkerhed eller endda følelsen af at være totalt lost. Når hovedet ikke ser løsninger, kan det være så let fejlagtigt at konkludere: “Åh jeg kan ikke finde ud af en skid, jeg er dum, ingen kan lide mig, jeg er ikke god nok, jeg er uelsket, det hele er bare lige meget.”

    Det er langt fra sandheden. Tværtom. Snarere er vi kommet til vejs ende i noget gammelt. Vi skal en ny vej, og vi kender ikke vejen, vi ved ikke, hvor den går hen, eller hvad der sker i det nye.

    Forleden mødte jeg en, der havde det sådan. “Jeg vil gerne give mig selv lov til bare at være mig selv, kravle ud af min puppe og være som sommerfuglen”.

    Der er frygt for det nye ukendte og en overdøvende lammelse af det gamle. Det kan tage tid at finde mod og vilje til noget nyt.

    Kan man ændre sig? Ja! Men det betyder, at vi må slippe det gamle. Jeg var der selv engang og kæmpede for at få hverdagen til at fungere samtidig med, at mit hoved forsøgte at finde hoved og hale i det, der foregik på de indre planer. Forandring sker ikke fra den ene dag til den næste. Det er en forandringsproces.  Lag for lag kravler kravler vi ud af puppen, begynder at blive synlige for os selv, begynder at mærke, hvem vi er, og hvad vi vil. Det i sig selv er en kæmpe drivkraft til at fortsætte ad den nye vej, også selv om ingen ved, hvad morgendagen bringer.

  • Dine følelsers budskaber

    Vores negative emotioner (vrede, afsky, fordømmelser, depressive tanker og følelser, jalousi, angst m.m.) bryder vi os ikke om.

    Men de er budbringere og dele af os, som vi ikke kan undertrykke, gemme og skubbe bort. Delene venter tålmodigt på, at du møder dem, også selv om du måske ikke forstår, hvorfor du har dem.

    Nogle kalder vores negative emotioner for vores skyggesider. Jeg kalder dem aspekter. Det er dele af os selv, vi har adskilt os fra.

    Vi har tusindvis af aspekter.  Langt størstedelen er velfungerende aspekter, som den del, der er mor/far/søster/bror, delen, der kan lave mad,er empatisk, den del af dig, der har overblik, kan kommunikere, forstår en besked, bilisten, kollegaen, praktikeren, humoristen m.m.

    Det er “kun” vores ikke integrerede dele eller aspekter, der skaber kaos. De larmer og kommer til overfladen i os i forskellige situationer. De kan fylde så meget, at vi fejlagtigt tror, at ingenting fungerer, at vi er værdiløse, dumme, forkerte.

    Det er de sårede dele i os, de dele, der har oplevet at blive forladt, afvist, holdt udenfor, mobbet, følt sig uelsket, dele, der har oplevet chok og voldsomme traumer.

    Når vi begynder at tage aspekterne hjem – integrerer dem – stopper smerten.  Selvsabotagen ophører, de pinefulde indre dialoger forsvinder, og vi begynder at betragte os selv med accept og kærlighed.

     

  • Du kan stoppe de uønskede tanker

    Vores tanker skaber struktur i vores liv:  “Jeg skal have købt ind, vasket tøj, gjort klar til i morgen, det er sengetid, jeg skal huske at give besked etc.” er tanker, der strukturerer.  De fleste har dog tusindvis af andre tanker, og de fleste er ganske overflødige.

    Et overvældende antal tanker flakser hvileløse hid og did, bekymrer sig om dit og dat, laver historier om noget, der ikke er sket. De vælter frem i hjernen, når vi er utrygge, når vi føler, at vi mister kontrollen. Tankerne tager din energi, dit humør, dit overskud og din ro  – eksempler er ængstelsen for at andre tænker noget om dig, frygten for at fejle, frygten for afvisning, frygten for at være alene, frygten for at miste, frygten for at noget skal ske o.l.. Listen kan være lang. Det skaber en tendens til at overtænke og analysere alt, og det er en skrue uden ende. Er det ikke det ene, vi overtænker, er det noget andet.

    Løsninger kommer til os, når vi skaber plads mellem tankerne. Du kender det garanteret fra de situationer, hvor du pludselig ved, hvad du skal gøre. Du har ikke analyseret men givet plads til, at løsningerne kommer til dig.

    Vi er ikke tankerne. Vi er observatøren til tankerne, der bevæger sig igennem vores hoved og bevidstheden bag tankerne. Det vil du lægge mærke til, hvis du i stedet for at lade dig rive med af  tankerne, blot giver dig selv lov til at observere dem og lader dem passere, lader dem snakke uden at gå i dialog med tankerne. Se evt. disse to korte videoer for forklaring You are not your Thoughts. samt Adyashanti – Our Field of Consciousness

    Da jeg var nybagt mor, havde jeg de samme uhyggelige scenarier kørende i mit hoved, hver gang mit barn var ude og køre med sin far i bilen. De ville måske være ude en times tid eller to, og var de ikke hjemme som aftalt, gik min hjerne amok. Min frygt for at miste, lavede de vildeste historier i mit hoved, indtil jeg havde hende trygt hjemme igen. En dag, hvor tankerne igen havde taget magten fra mig, hørte jeg en anden tanke:  Vil du virkelig skræmme dig selv på den måde hver gang, de er ude sammen? Nej fandeme nej. Slut!!! Jeg oplevede det ligesom at vågne op fra et mareridt, og  jeg selv havde kraften eller autoriteten til at stoppe fantasimonstret.  Fra den dag var det slut med de frygtsomme tanker. I stedet kunne jeg bruge min intuition i situationerne, og den tog aldrig fejl. De var ok og blot forsinkede.

    På samme måde har jeg siden stoppet andre frygtbaserede tanker og fantasimonstre.

  • Bekymrer du dig om, hvad andre tænker?

    Bruger du unødig energi på at bekymre dig om, hvordan du tager dig ud i forhold til andre, hvad de måtte sige eller tænke om dig?

    Er svaret ja, har du sikkert også lagt mærke til, hvordan du bruger meget energi på at dukke dig og passe godt på dig selv for at andre ikke får grund til at sige eller tænke noget negativt.

    Det er som et indre fængsel, hvor du er bange for at blive afsløret som den, du tror, de tror, du er.

    Du er dog aldrig den, andre måtte tro, eller den du selv måtte tro. Det hele er en kæmpe illusion.

    1. Andre er kun er i stand til at se og opfatte dig ud fra den måde, de betragter sig selv på?
    2. Ingen incl. dig selv har et sandt billede af, hvem og hvad du er, for vi betragter verden og os selv igennem subjektive filtre. 

    Eksempel på et subjektiv filter: Som skolebarn forstod jeg ganske enkelt ikke tal og matematik. Hr. Hansen var skrap. Jeg så, hvordan “de andre altid” kunne svare rigtigt og fik gode karakterer, og af og til mødte jeg det her opgivende blik fra Hansen. Så klart jeg dukkede mig, og klart at jeg konkluderede, at de andre var dygtige, og at jeg bare var dum til matematik. Opfattelsen havde sit faste tag i mig i folkeskolen og på gymnasiet. Bare jeg bestod var mere end nok for mig.

    Endelig midt i tyverne faldt matematik-tiøren. På aftenskole læste jeg Merkonom, og et af fagene var økonomi.  Mirakuløst åbenbarede det hele sig med ét for mig. Pludselig var der logik og sammenhæng mellem de mange tal og ubekendte faktorer. Dels kunne denne lærer formidle på en ganske formidabel måde, og dels kunne jeg se, hvordan beregningerne rent praktisk skulle anvendes.

    Den gamle opfattelse havde været indbildt baseret på mine oplevelser, og jeg havde brugt ufattelig meget energi på at forstå, skælde mig selv ud, tænke på, hvad andre tænkte om det, bebrejde mig selv og holde lav profil.

    Eksemplet her er bare ét af tusindvis af områder, hvor vi kan føle os uværdige, dumme og forkerte.

    Vi er dog ikke ofre for noget som helst udenfor os selv. Fra at være sin egen værste fjende, kan vi blive vores egen bedste ven, for vi har selv løsningerne. Jeg havde ligget under for mange gamle overbevisninger om uværdighed.  De prægede den måde, jeg betragtede og opfattede mig selv, for mine filtre var subjektive, bedømmende og nedgørende, og jeg var ude af stand til at se mig selv som den, jeg virkelig var. Som årene gik begyndte jeg at opdage, bevidstgøre og slippe de gamle energier.

    Indtil vi vælger at ændre os – gå fra “jeg er forkert”  – ud fra matrix’en til at være den, vi er, vil vi konkludere igen og igen, at vi er dumme, mindre værd, forkerte, grimme, anderledes og uværdige på forskellige områder af vores liv. For nogle er det deres udseende, andre deres evner, kapaciteter eller væremåde.