(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Skal jeg gå tilbage, frem eller blive her?

    Du har sikkert som jeg også indimellem oplevet at være et sted i dit liv, hvor du har ønsket at gå tilbage til “de gode gamle dage”, til en tid, du husker som glad og ubekymret.

    Alle oplever perioder, hvor livssituationer, udfordringer, drama og modgang får spørgsmål og tvivl med frygt og meget andet til at rejse sig som kæmpe monstre i det indre: hvorfor kan jeg ikke bare..? hvorfor sker der her?  hvordan kommer jeg tilbage? hvad gør jeg forkert? hvad er det jeg ikke forstår?

    Når det sker, flytter vi os som oftest ikke med det samme. Vi affinder os med tingenes tilstand og opgiver os selv. Selv om vi gerne vil have forandring til det bedre, synes det uoverskueligt. Hvad skal vi gøre, hvordan skal vi gøre det, skal vi virkelig opgive det kendte, kaste os ud på dybt vand?

    Det kan kræve sin mand/kvinde, for vi ved, hvad vi har, men ikke, hvad der kommer eller hvordan. Det var lettere som barn. Der havde vi en mor, en far, en søskende i hånden, der sagde kom: Det er denne vej. Nu er vi helt alene om at tage valget. Andre kan ikke gøre det for os, vi må selv gå vejen.

    Erfaringsmæssigt vil jeg sige: Først når vi oprigtigt har fået NOK, begynder vi ægte at mærke og føle – slut ikke mere. Jeg vil noget andet, noget mere. Der begynder vi at tage livet på os, komme videre og ikke som den, vi var før, eller som den illusion af os selv, vi mindes at have været for ti eller tyve år siden. Nej vi er mere modne, har fået mere erfaring er mere bevidste.

    Hvad vil vi? Hvor vil vi hen? Jo mere vi tuner os ind i vores drømme, og så vælger at følge dem, jo lettere. Fremtiden, eller rettere vores liv, er endnu ikke skabt. Det er kun os selv, der kan vælge og skabe det.

     

  • Tanker under fuldmånen

    Søvn er en mærkelig størrelse.  De fleste af os har fået indlært, at vi skal have 8-timers søvn. En lodret løgn, for kroppe har sit eget liv, når vi ikke blander os.

    I nat er jeg vågnet allerede ved 01.30-tiden frisk som en havørn. Det sker af og til. Jeg satte mig til at se en film. Hm ikke træt. Så fik jeg lyst til at gå ud og nyde den flotte fuldmåne. Kulden trak mig dog hurtigt indendørs igen. Jeg krøb under dynen og lyttede til noget musik. Stadig ingen trang til søvn. Hm, hvad nu? Jeg kunne skrive….. så her er jeg.

    I “gamle dage” sov jeg altid igennem. Det sker kun periodevist nu. Min krop synes at have forskellige rytmer. Af og til er der brug for meget søvn, og jeg er helt væk, fra jeg lægger mig til tidlig morgen.

    I andre perioder behøver kroppen kun få timers søvn. Når jeg vågner midt om natten, genererer det ikke længere. Det er, som det er.  De sidste 10-15 år har lært mig, at min krop nok skal få den søvn, den har brug for, om ikke lige nu, så senere.  Er jeg vågen ved 1-3 tiden, finder jeg en film for senere at sove videre. Men er klokken 4-5, står jeg op. Så kan det da godt være, at jeg føler trang til at gå tidligt i seng næste aften. So be it.

    I dag har jeg tillid til min krop og ved, at den er færdig med sin søvn for nu. Det tog tid at acceptere.

    Jeg ved, at mange kæmper med tankerne, hvis søvnen ikke indfinder sig. Søvnløs og træt. Tanker, der er bekymrer sig om, hvorvidt man får nok søvn, er frisk om morgenen, vil blive træt senere på dagen, om man vågner, når uret ringer og meget andet. Af erfaring kan jeg kun sige, slip dem. Slip kontrollen med din krop, den er super mere intelligent, end vi er.

    Noget af det, der virkelig også har holdt mig vågen, har været bekymringer. De udmatter og tapper os for energi. Bekymrede og urolige tanker om dit og dat. Sindet, der ikke finder ro. Alle kender det. Hjernen brygger den ene tanke efter den anden i et forsøg på at komme til en løsning. Det kværner og kværner og kroppen reagerer.

    Hjælp i hverdagen kan være gå/løbeture, yoga, meditation, selvudvikling og få afklaring af de områder, der bekymrer og fylder. Eller er det om aftenen, hvor vi har brug for søvnen, afslappende musik. Der findes masser af gratis musik på nettet, et eksempel her. Der er også apps, der tilbyder hjælp,  faldt over denne. Men jeg har ikke testet den af.

    Nu er klokken sku ved at være 5, så tænker, at jeg står op.

    God dag herfra.

     

  • Depression. Hvad nu?

    Igen i går hørte jeg om en af de tusindvis af mennesker, der falder ned i depressionens mørke. Allerede i min opvækst var jeg vidne til, hvordan depression og angst suger livet ud.

    I mine tidligste leveår havde min far været meget opfarende, humørsyg og temperamentsfuld. Jeg er vel omkring 12-13 år, da hans gentagne lange perioder med tungsind, depressioner og angst flytter ind. Apatisk ville han blot ligge på sofaen eller sidde ved spisebordet og stirre tomt frem for sig. Han ville have ro og sagde meget lidt.  Min mor gjorde alt, hun var i stand til og klarede de mange gøremål, når man har hjem, fire børn og job.

    Naturligvis var han ikke en, der kunne tale om de tunge tanker. Kun en gang delte han med mig, at han var bange for at gå ud ad døren i stuen og ud i haven. Jeg var vel 13-14 år. Jeg kunne høre, hvad han sagde, men jeg forstod det ikke. Jeg var frustreret og ked af, at jeg ikke kunne gøre noget. Afmagtsfølelse var nok det bedste udtryk hos mig.

    Han havde altid haft en tendens til at ruge over tingene, og det var ikke mit indtryk, at min mor blev lukket ind i hans mørke univers.  Det satte selvfølgelig dagsordenen i hjemmet, og er en af årsagerne til min interesse for sindet og hjernen.

    Hjernen er et LUKKET loop-system. Dvs. oplevelser, vi har, skaber tanker om det, og tankerne vil kredse omkring emnet, konkludere noget som en sandhed og generere en masse uvirkelige historier, som sindet (mennesket) er bange for.

    Mennesket tror fuldt og fast på sin logik og tanker. Det er bange og angst for eksempelvis:

    • at miste sine venner,
    • miste sin anseelse,
    • blive alene,
    • skammen
    • skylden
    • for ikke at kunne stå fast i sig selv,
    • rædselsslagen for at det måske har såret nogen
    • rædselsslagen for at skulle komme til at såre nogen,
    • rædselsslagen over at skulle have gjort noget forkert,
    • det kan ikke tilgive sig selv for at have gjort eller sagt noget.
    • være eller blive syg og meget mere

    Den menneskelige hjerne har tendens til at ruge over ting, overtænker, spekulerer, bekymrer sig og udleder logik ud fra det. Dog har kun høns og fugle udbytte af at ruge. I den menneskelige hjerne skabes kun falske uhyggelige historier.

    Vi kommer ikke ud af flækken, selv om man  måske inderst inde godt ved, at der er skridt, der skal tages, beslutninger, der skal tages, men at gøre det. Nej tak. Så hellere bære byrden alene og forsøge at finde en løsning i det inderste af hjernens kringelkroge. Vi graver os blot dybere ned.

    Når vi taler med et menneske, som er bange og/eller depressiv, kan vi høre dem fortælle deres historie og lave logiske konklusioner ud fra hjernens logik, og lige meget, hvor meget vi forsøger at åbne op til nye perspektiver, punktere fejlagtige konklusioner, som vi  ved er falske, holder hjernens loop-system dem fanget i tankerne. Der er lukket af for kommunikation. Det er ligesom en nedsmeltning ind i en historie. Livet udenfor synes at “forsvinde”. Alt flow med livet forsvinder, Den indre og ydre kommunikation står på standby.

    Lidelse

    En depressiv tilstand kan betragtes som en timeout fra ens liv og den virkelighed, man er i. Det er en pause samt også en oplevelse, hvor mennesket lader sig falde ned i mørket. ”Lader jeg mig falde, kan jeg mon ramme en bund og i mødet her bounce tilbage og op igen?” Det er lidelse på højt plan. Hvornår er det NOK?

    Skammen og skylden

    I min barndom talte man ikke om depression og angst, og det har helt sikkert været yderst skamfuldt og flovt for f.eks. min far. Det er anderledes i dag, men stadig er det for den person, det rammer, overvældende pinligt. For vi tror, vi skal kunne det hele, præstere, kunne stå op for os selv, og mange vil helst tage sig ”rigtigt” ud ift. omverdenen. Men sådan spiller klaveret ikke. Det kan ingen!!!

    For vi har alle hver vores historie, vores oplevelser med sår og skrammer. Alle gør det så godt, de kan, ingen er perfekte og bliver det aldrig.

    Et lys i mørket

    Hvor længe vil man være i mørket? Jeg er klar over, at systemet er lammet, at kommunikationen med alt det andet, mennesket indeholder kan være nærmest afbrudt. Det kræver, at mennesket får kontakt med det lys, der er i ham/hende og VÆLGER at komme tilbage.  Men det er svært, når alt synes sort, tomt og håbløst.

    En vej tilbage

    Fordi sindet og hjernen spiller os et puds, må vi en anden vej for at komme videre, ud i livet igen.  Jeg er ikke psykolog. Min forståelse og viden kommer fra mine oplevelser og er baseret på min erfaring.

    En depressiv tilstand eller en angst er en del af os, som er traumatiseret, såret og ude af stand til at handle.

    Bestemte oplevelser kan trigge gamle mønstre, traumer, chok m.v. og skabe depressive oplevelser og angst.

    Traumer og chok

    Lad os tage et eksempel: Som teenager stod jeg pludselig uventet en dag overfor en bidsk tysk ruhåret hønsehund, der snerrende holdt mig i skak. Ildevarslende snerren og rejste børster. Måske tog det mig 2 minutter, måske 30 minutter, før jeg meget langsomt et lillebitte skridt ad gangen fik mig baglæns bevæget væk fra den og tilbage i sikkerhed. Mens det stod på, beholdt jeg fatningen, men da jeg endelig kunne løbe hjem i sikkerhed, rystede og hulkede jeg. Et traume var skabt, og i mange år var jeg rædselsslagen for den slags hunde.

    Her er eksemplet: I de fleste andre dele af mit liv fungerede jeg ok – men når jeg tænkte på oplevelsen eller mødte en stor hund, kom traumet op igen og jeg fik hjertebanken og angst for hvad der kunne ske.

    Det samme gælder depression og angst. Ofte går der langvarig stresstilstand forud. Vi har fundet os i noget, som vi skulle have handlet på/stoppe og afslutte. Men det kan også være dele af os, der både som barn og voksen igen og igen har oplevet chok og traumer, der har låst de dele af os, der oplevede noget overvældende, fast og som på tidspunktet skaber nogle ofte falske sandheder om os selv og andre.  Jeg listede nogle eksempler op ovenfor. Nogle typiske er at være bange for at såre andre, gøre noget forkert.

    Det er kan være ganske almindelige hverdagsoplevelser, der kan prikke til de her dele af os, vække angsten, frygten, skammen, skylden, de mange falske tankeopfattelser, ligesom det  selvfølgelig også kan være nye chok. Bang, så vælter vi.

    Forbindelse og kommunikation med kroppen, med følelserne og sig selv

    Det er så vigtigt for os alle, at vi får sagt fra, NÅR vi skal sige fra, får LYTTET til os selv, vores følelser og FØLGER vores egne indre sandheder, ikke lader os styre af, hvad vi fejlagtigt  måtte tro, at omverden forventer og vil af os.

    Omkring min far har jeg en oplevelse af, at han gik på kompromis med sig selv i sine livsvalg, at han udlevede det liv, hans forældre med slægtsgård, forventede af ham i stedet for at leve sine egne drømme ud.

    Vi kan hele og integrere de dele af os, der har været låst fast i frygt, skyld, skam, traumer, chok og som skabte falske historier om det skete og om sig selv. Det sker ikke i hovedet, vi skal have hele kroppen med.

    Vejrtrækning bevidst ned i kroppen er en stor hjælp til at hjælpe delene med at slippe den fastlåste energi, de mange historier, der er låst fast.

    En ting er sikkert, at blive oppe i sit hoved, inde i loop’et løser ingenting. Tværtom.  

    Resume: “De dele af mig, der føler sig depressive, føler angst, skam, skyld etc. er gamle sårede dele af mig.  De er ikke mig som sådan. De er i min erfaringsbank, men de er ikke mig. Ja en del af mig oplever angst/depression, men jeg er  ikke angsten eller depressionen.  Jeg er så meget mere end det”.

  • Hjælp til traumer

    Hvordan påvirker traumer dig?

    De færreste er klar over, hvor meget et traume faktisk fylder efterfølgende.

    Først hvad er et traume?

    • Fysiske, emotionelle og psykiske skader
    • Dødsfald, skilsmisse og andre tab
    • Grov overskridelse af grænser
    • Trusler om ovenstående

    Det, der skete i Field’s i juli måned, påvirkede ikke blot de mange, der oplevede det på tætteste hold. Det gjorde det også for de mange pårørende og venner. Men selv mennesker uden tilknytning til det skete kunne fortælle, hvordan de selv pga. for ex PTSD også oplevede det voldsomt.

    En traumatisk oplevelse hænger ved, indtil vi får bearbejdet og sluppet oplevelsen, for det oplevede genopleves bevidst eller ubevidst af os. Lugte, lyde, tanker, synsindtryk og følelser minder os om oplevelsen. Du har garanteret selv sagt eller hørt andre sige noget i retning af: Jeg glemmer aldrig synet/lugten/følelsen/lyden.  Du har også genoplevet oplevelser igen og igen og måske følt, du ikke kunne stoppe repetitionen i hjernen.

    Gennem årene har jeg mødt mange med flyskræk, tandlægeskræk, højdeskræk, slangefobi, senfølger efter mobning, fysiske og psykiske overgreb, mennesker med social fobi m.m.

    • En dame i tresserne havde altid været hamrende bange for slanger. Det viste sig at komme fra farens historie i barndommen, hvor han havde været med til at slukke en hedebrand. Han havde ved middagsbordet underholdt om de mange slanger, de havde mødt under deres slukningsarbejde. I en lille piges hoved var det blevet til panik for, at der skulle ske ham noget.
    • En ung mand havde en aften og nat været på druk i det sønderjyske. Næste dag skulle han og kammeraterne over grænsen for at handle flere øl. Han var dehydreret og besvimede i forretningen. Efterfølgende turde han ikke handle alene, fordi han var bange for at blive dårlig.
    • En mand turde ikke kravle op på en stige efter et fald fra et træ, da han var barn.
    • Flere andre led af social fobi efter traumatiske hændelser. En af dem, jeg husker bedst, var en mand, der ikke kunne køre bil alene. Kun, når hans kone var med, var han tryg.
    • En mand havde i mange år ikke haft det godt med sig selv. Da han skulle komme hos mig, kom han for sent, for han kørte forkert og  havnede på “mærkværdigvis” på den adresse, hvor han havde været i lære, og hvor lærermesteren havde været en rigtig bully. Det havde været fortrængt mere end tyve år, og hans ubevidste hjalp ham til at huske det igen.
    • Min yngste lillebror faldt som femårig ind i noget brændende halm på marken og blev forbrændt på hænder og arme (vi boede på landet). Jeg husker at se min far panisk at komme løbende ind i huset med ham i armene og næste sekvens se begge mine forældre køre hurtigt afsted til hospitalet med ham. Jeg var i mange år bange for, at der skulle ske nogen i familien noget.

    Men ofte ved man ikke, hvorfor man har det dårligt. Oplevelserne er gået i glemmebogen og for nogle fortrængt. Følelserne mærkes ikke. Man lærer bare at navigere udenom, undlader at flyve, undgår sociale sammenhænge etc.

    Men det er bestemt noget, der kan afhjælpes. Vil du læse mere, fandt jeg denne artikel 

  • Overlever jeg i det, der sker

    Ængstelse for alt det, der sker lige nu

    Ængstelse, uro, nervøsitet, frustration, vågne nattetimer, irritation, vrede eller sorg, tanker, der ikke er til at stoppe.  Næsten alt er med ét meget dyrere som forbruger. Det prikker til vore iboende naturlige frygt for overlevelse, frygt for ikke at have nok, frygt for at miste kontrollen, frygt for at gå til, drukne i det her, for at dø.

    Det får os til at tænke på, hvordan vi ønsker vi at leve vores liv? Mange vælger helt andre måder at leve på (tiny houses, et liv off-grid og alternative levemåder dukker op). Jobbet bliver kvittet til fordel for et mere enkelt liv uden stress og jag.  Nogle vælger et liv som iværksætter, fordi et 8-16 job ikke giver mening, andre gider ikke længere det kedelige job. Der sker en omprioritering. Men at tage en beslutning om at omlægge sit liv, kan give selv den bedste ondt i maven og vågne nattetimer. Tør jeg, skal jeg, hvad vil jeg? Hvad min min familie, børnene, kan jeg tillade mig at følge mine drømme?

    Vi kommer ikke udenom at skulle forholde os til  os selv de kommende år. Det er alt lige fra vores fortid, selvforståelse, værdier, opfattelser og forståelser. Vi lever i en tid med voldsomme, hurtige og dramatiske forandringer af ALT. Verden synes kaotisk. Fundamentet, som vores verden har hvilet på, er i gang med at ændre sig.  Det gamle smuldrer, uden vi kan gøre noget, mens vi bygger nyt ”on the fly”. Vi kender ikke det nye, og det i sig selv kan være meget foruroligende.

    Helt naturligt vil mennesket forsøge at have kontrol med livet, vide, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor, have styr på tingene. Det bliver sværere og sværere, og ikke engang “eksperter” eller folkevalgte har svar længere.

    Vi har kun os selv at holde fast i, og der er heldigvis masser af svar, når vi begynder at lytte indad.  De færreste af os har været vant til at lytte indad, i situationer, hvor der skulle tages en beslutning, tages et valg og tages stilling at spørge sig selv “Hvad føles rigtigt for mig her?”. Svaret skal nok komme, om ikke lige med det samme, så måske næste dag, når du har sovet på det. Svar kommer ikke nødvendigvis som tanker men ofte som en fornemmelse eller følelse, vi så kan handle på.

  • Den grimme ælling og transformation

    De fleste af os har hørt egne bange, ængstelige og negative tanker bekymre sig og lave fantasihistorier. Tankestrømmen kan fortælle, at vi:

    • handler forkert
    • dummer os / ikke kan finde ud af det
    • er forkerte / ikke kan gøre det rigtigt
    • ikke har værdi

    Tankerne broderer pinefulde historier om, hvad andre vil tænke, at de kikker, at de ikke synes om os etc.

    Når man oplever sit hoved ræse afsted, fantasere og brodere på eventuelle scenarier, har man det rædselsfuldt. Som mennesker vil vi altid være på forkant, passe på os selv, og tankerne går  automatisk i de her “hvad nu hvis”… scenarier. Derudover kommer vi ofte til at konkludere noget tænkt som værende en “sandhed”, selv om det er fiktion og løgn?  Selv om vi sagtens have en indre viden om, at det ikke forholder sig sådan, holder tvivl, frygt, skyld og skam det fast i hjernens tankemæssige loopsystem.

    Automatisk identificerer os med opfattelserne. Vi tror søreme på det, opfatter os selv som sådan. Vi udlever opfattelserne, indtil vi vælger noget andet.

    H.C. Andersens fortælling om den Grimme Ælling er et godt eksempel.

    Ællingen fik hug og hak i andegården og opfattede sig selv som det værste af det værste, indtil transformationen skete.

    Vi mennesker kan føle det samme, vi kan synes, at vi er de usleste, mest dårlige mennesker af alle, gemme os, dukke os og undgå bestemte situationer.  Det passer ikke!

    Fanget i et loopsystem

    Det øjeblik, vi danner os en opfattelse om hvad som helst, kommer vi til at udleve den. Lad os sige, at jeg som femårig via en oplevelse dannede en opfattelse af, at andre er mere vigtige. Én oplevelse – og barnet, senere teenageren og den voksne udlever opfattelsen og får bevis på sin opfattelse igen og igen. Men var den sand? NEJ. Vi kan tage en hvilken som helst opfattelse. Vi vil udleve den og få bevis på opfattelsen.

    Et bevidst valg om noget andet

    Den indre pinefulde kommunikation fortsætter, indtil vi bevidst vælger at træde ud af vores historier, for hvornår er nok NOK? Hvornår vil vi træde ud af lidelsen?

    For nogle vil et bevidst valg ændre meget. Nu er det NOK!. Følelsen, når det sker, sender energifrekvenser ud til alle afkroge af vores indre. Det er ikke nok mentalt at beslutte det. Det skal mærkes i kroppen, for hjernen kan ikke føle, og det er med kroppen, at vi oplever og sanser.

    Eller lad os sige, at jeg med ét opdager løgnen i noget, jeg altid havde troet var sandt. Erkendelsen ændrer det indre landskab som ringe i vandet. Bevidstheden åbner sig, og med ét er vi et andet sted, fordi vores perspektiv har ændret sig.

    Vil du evt. læse mere om emnet

     

  • Menneskets godhed

    Paradokset godhed og indre usikkerhed

    Jeg stod i køkkenet med opvasken og kikkede ud på det lysegrønne forår i haven, da tanken dukkede op: “Det er indre usikkerhed, der holder mennesket tilbage fra at udfolde sig frit”. Læs: er jeg god nok, gør jeg det godt nok, hvad hvis jeg ikke gør det rigtigt, hvad hvis jeg gør det forkert, hvad tænker de om mig og bla. bla. bla.  Hjernen kan brodere tanker i ét væk, og tvivl genererer mange tanker. Der bruges tonsvis af unødig energi og tid på bekymring om sit værd, energi på at holde sig selv tilbage og faktisk underspille sig selv.

    Det er et paradoks, fordi mennesker har en iboende kraft kaldet: GODHED eller elskværdighed/venlighed. Godhed eller det at have et godt hjerte er ikke noget, vi snakker så meget om. Måske snakken skulle tages.

    Godheden stråler fysisk ud hos vores mindste. Engleenergien i en lille baby bevæger os dybt, for den minder os om vores egen godhed.

    Mennesker er mere end villige til at hjælpe andre og holder oprigtigt af deres familie, venner og vores fælles jord. Der er en enorm hjertevarme, kærlighed til og omsorg for andre. Forældre vil tilsidesætte alt for at hjælpe deres barn. Det er godhed. Vi oplever en villighed til at gå langt for at hjælpe andre ikke bare i den tætte familie. For få måneder siden kørte danskere helt til den ukrainske grænse for at hjælpe, andre åbnede deres hjem for ukrainere. Vi giver gladelig til hjælpeorganisationer. Eksemplerne er mange. Vi oplever godheden og velvilligheden i hverdagen, uanset om det er i supermarkedet, på gaden, fra naboen.

    Anerkendelse af ens iboende godhed/elskværdighed

    Ja selvfølgelig har vi sagt/gjort noget “forkert” mange gange, vi kan have været uvenlige, løjet, bedraget, fortiet etc.  Vi kan gå rundt med skam og skyld over noget, der er sket i fortiden. Det gør os ikke til et dårligt menneske. Vi har ret til at fejle og tage ved lære.

    Vi kan have historier, traumer og oplevelser fra opvækst og voksenliv, hvor vi følte os forkerte, skamfulde og dybt uværdige. De kan gøre nas den dag i dag.

    Selvfølgelig er menneskers godhed blevet udnyttet af nogle. Bagefter har vi følt os røvrendt, naive og dumme. Det gør dog ikke, at vi på den baggrund skal konkludere, at vi ikke er noget værd. Tværtom kan vi beslutte, at vi fremover ikke vil lade os udnytte af vedkommende.

    Endelig har biblen påduttet os “synden” (hvor gammeldags, gab). Nix bix. Ja vi kan “synde” (gøre forkert) og samtidig er vi sat fri, hvis man nærlæser.

    Ordet godhed er også blevet misbrugt og udnyttet i generationerne tilbage, så det kan være svært at tage denne del af sig selv hjem, så længe der hænger ubehag ved begrebet.

    Dog om alt er:

    Du og jeg har værd i kraft at være et menneske.

    Intet menneske har mindre værd end et andet.

    Jeg kunne skrive meget mere og har så meget at fortælle. Nu holder jeg for i dag.

     

     

  • Hvordan er det med komfortzonen?

    Livet har det med indimellem at give os et sådan spark bagi, så vi mister balancen. I vores kaotiske og foranderlige verden i dag, er det uundgåeligt.

    Selv oplevede jeg for mange år siden at få sådan en bagi. Sparket kastede mig i den grad udenfor min komfortzone. (Dengang vidste jeg selvfølgelig ikke, at jeg have bestilt et spark for at komme videre. Intet er  tilfældigt, erfarede jeg senere). Jeg ville bare have min kendte hverdag tilbage.

    Har du bemærket, at tanker, følelser, adfærd, indstilling og forståelser er de samme hver morgen, du vågner til en ny dag?  Gentagelse, gentagelse, og gentagelse. De samme tanker fører til de samme valg. Samme valg til samme adfærd. Samme adfærd til samme oplevelser. Samme oplevelser til samme følelser uanset hvad, og samme følelser til samme tanker igen.

    Vores personlighed og den person, vi identificerer os selv med,  har vi skabt igennem opvæksten via den nære families mønstre og energier, via egne erfaringer og oplevelser. Vi er så sikre på, at den person, vi oplever os selv som, er sandheden om os selv.  Men nej, der er så ufatteligt mere, når vi åbner op og træder ud af gamle mønstre, gamle tanker og gamle begrænsninger.

    Hjernen er en slags lukket loopsystem med repetitioner, der kun ændrer sig, når vi:

    • BEVIDST vælger noget andet end det velkendte.
    • oprigtigt har fået nok af noget gammelt og mærker: SLUT, NO MORE!!
    • får et uventet spark bagi, der tvinger os til forandring.

    Sparket dengang var chokerende, ubehageligt og udfordrende, men jeg fik flyttet mig. Ikke på en dag men over tid. Komfortzonen udvidede sig igen og igen.

    Over tid lærte jeg, at kontrol pga. utryghed, stædighed eller modvilje, forhalede forandringsprocessen. Jeg opdagede langsomt, at jo mere jeg tillod og gav plads til forandring, jo lettere skete det.

  • Kan man slippe fortiden?

    Alle vores erfaringer og oplevelser, gode som dårlige, følger med os i livet. Gode oplevelser understøtter os i at udfolde os.  De mindre gode har det med at ramme os som en boomerang igen og igen, indtil vi får helet de gamle skrammer og indre sår.

    Jeg havde en dame i telefonen, der var bekymret for sin datter og mobning i skolen. I samtaler med mennesker spørger jeg altid ind for at finde årsagen til de ubehagelige følelser.

    Hvordan ville det være, hvis du ikke bekymrede dig for hende, spurgte jeg.

    Jeg får ondt i maven nu. Hun åbnede op for sine egne gamle historier om skoleveninderne. Hun følte, at hun altid måtte give efter, spille et kunstigt spil for at beholde de pågældende som veninder, ellers havde hun oplevet afvisning. Kort fortalt var hun blevet mobbet til at hoppe efter de andres ubevidste dagsordener.

    Ingen af os sætter en pludselig opstået bekymring, frygt, vrede, sorg, ubehag, utryghed o.a. i forbindelse med gamle hændelser og oplevelser. Men der vil altid være en pil tilbage til noget, vi har oplevet tidligere.  Vi skal blot tænke på en positiv oplevelse. Ah velbehag ved tanken. Eller på noget, der var ubehageligt. Uh det føles ikke rart.

    Vi clearede det gamle næsten glemte univers, der med ét var kommet til overfladen i forbindelse med datteren. Nå hvordan har du det nu, når du tænker på din datter, spurgte jeg. Der er helt vildt, for jeg har helt ro på, kom det prompte.

    Jeg kan hilse og sige, at hun nu har fuldstændig tillid. Frygten og bekymringen er pist væk.

  • Tør du?

    Du kender garanteret også til, at selv ganske ubetydelige oplevelser med andre mennesker kan sætte uventede emotioner og tankespind i gang i din krop.

    Hjernen kværner, laver historier, analyserer, vender og drejer situationen, og kroppen føler ubehag. Vi forstår ikke, hvorfor en tilsyneladende uskyldig situation kan fylde så meget og vi forsøger at skubbe det væk.

    Men hvorfor er det sådan?

    Alt, som vi har fordømt ved os selv og ikke vil vedkende os, har vi proppet langt, langt væk ind i et  indre mørke.

    Der er det usynligt. Vi er bange for det og kan ikke lide det, for der er gamle minder med vrede, frygt, skyld og skam o.l.

    Så kan vi gå rundt og savne os selv, savne den udgave af os selv, vi kendte som barn, som ung, som vi var for ti år siden, som vi var før. Vi holder op med at holde af os selv, er vrede på os selv. Du ved selv, hvordan du oplever det.

    “Hvorfor kan jeg ikke bare være mig selv, hvorfor kan jeg ikke bare være glad, være ligeglad, være tilfreds”, spørger vi.

    Ja der er vi nødt til at gå tilbage og møde og hele de gamle historier.

    Mange er bange for at åbne den dør, Vil den afsløre dig som det værste af det værste, vil der komme noget frem, som gør dig til det mest usle menneske?

    Sådan er det overhovedet ikke. Tværtom. Når vi begynder at turde møde vores eget mørke, åbner vi nemlig dørene til den sande os,  hende eller ham, vi har savnet og længtes efter. Dele af os selv med så meget glæde, kærlighed, medfølelse, forståelse, accept etc.

    Vi har aldrig været forkerte, og vores mørke er de afviste dele af os, som andre ikke brød sig om, som er blevet skammet ud, som føler skyld og dårlig samvittighed, som er bange, vrede, føler sig alene o.l. Det kan være dele, som vi selv ikke har brudt os om. Eksempler kan være dele af os, der måske har følt sig forladte, været højlydte, larmende, som har sagt sandheden, men som er blevet, ignoreret, skammet ud, gjort forkerte etc.

    Her nu kan vi invitere vores skyggesider hjem en for en. Ja vi vil undervejs blive konfronteret med følelser og emotioner, vi måske ikke synes om, men wow at komme igennem på den anden side, være igennem de tunge følelser, historien og løgnene. Du kan gøre det selv og du kan søge hjælp. Du har ALDRIG været forkert, og har du brug for en til at lære dig at guide dig selv igennem processen fremover, kan du evt. kontakte mig