(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk
  • Tør vi smide maskerne?

    Verden oplever den største forandring nogensinde. Forandringerne har været undervejs en del år allerede, dog har de ikke vist sig så tydelige som nu. Coronavirussen er med til at åbne op til ubalancerne og forandringerne. Tror du mig ikke, så surf lidt rundt  på dagens nyheder, der i dag inspirerede til dette indlæg –  dr.dk. tv2.dk, eb.dk, bt.dk, b.dk, j.dk.

    Der er en global suppe: økonomiske ubalancer, magtmisbrug, skjulte dagsordener, svig, bedrag, manipulation, snyd, grådighed, usunde kulturer samt fysiske, følelsesmæssige og psykiske overgreb.

    Selv om det kan synes som om, at alt falder fra hinanden med drama og kaos, er verden i gang med at åbne op for samt slippe meget gamle og usunde energier, så nyt kan komme til. Det vil vare nogle år endnu og vil ganske sikkert eskalere.

    Men hvad kan vi selv gøre i en verden, der er kaotisk?

    Uden tvivl kommer vi alle til at møde de områder i vores liv, hvor vi selv går rundt med gamle og glemte ubalancer.

    Måske misbruger vi selv magt, og måske lader vi os misbruge.

    Ved første øjekast siger vi selvfølgelig: Nej der er ingenting i mit liv. Men kikker vi under overfladen, dukker de op. Det kan være eksempelvis vores energetiske overgreb på os selv og andre (hvor vi snakker grimt til os selv og andre). Hvad med alle de gange, vi har ladet os køre om hjørner med (hvor mange gange har vi ikke købt en vare i blind tillid til, at den ville hjælpe os med en bestemt udfordring for så at opdage noget andet).

    Alle har ubalancer. I mit eget liv var der meget. Tidlige traumer, chok og frygt i mit liv betød, at jeg i mange situationer underlagde mig andres autoritet i stedet for at kunne lytte til og lade mig guide af mine egne sandheder.

    Transformation af de gamle ubalancer

    Det kan være en nyser at skulle møde sit eget mørke, sine egne aspekter, som vi ikke bryder os om. Vi kan endda være bange for det. Ikke desto mindre er det ved at transformere vores egne skyggesider, at vi åbner op for den, vi virkelig er, kan smide den gamle maske, som skjulte vores selvbedrag, vores løgne, vores vrede og had til os selv. Frem fra skyggerne kommer så den ægte dig. Hende eller ham, du altid har længtes efter.

     

  • Det, vi ikke snakker om

    At bære nag og hade et andet menneske er ikke noget, vi snakker om. For en del år tilbage henvendte en vred og hadefuld mand sig. Hans kone havde mødt en anden mand og gik fra ham.  Hans vrede gennem dengang flere år havde medført, at hans voksne børn havde valgt ham fra. De kunne ikke holde ham ud, havde de sagt.

    Jeg kunne tilbyde ham hjælp til at slippe naget, vreden, sorgen, historierne, men det afviste han på det kraftigste, for han havde ret ud fra det, der var sket.

    Ja det havde han.  Vi kender det så godt. Selvfølgelig betragter vi verden ud fra vores egne perspektiver.

    Men er vi blot lidt åbne, kan vi ændre vores af og til lidt snævre perspektiver, få øje på andre nuancer, og det er her, vi ændrer os.

     

    Få modet til at se dybt i dig selv

    Uanset hvilken følelse, vi måtte sidde med, er der vej. Det er at tage fuldt ejerskab af det, vi føler uanset om det er vrede, had, nag, bitterhed, selvforagt, selvlede, jalousi, misundelse, foragt, frygt m.m. Tør vi føle følelserne fuldt ud samtidig med, at vi har den fulde accept af os selv samt medfølelse med os selv, vil disse intense følelser slippe og blive til neutral energi.

    Jeg ved, at det er svært at acceptere, at føle så “negative” følelser/emotioner, og derfor er det svært at have medfølelse med sig selv. For had, nag, raseri, vrede, misundelse, jalousi etc. er alle blevet fordømt til at være noget, der er uønsket og forbudt, som skal holdes nede, gemmes og skjules. Men alle besidder dem. Uh det er så skamfuldt og pinligt. Skammen og skylden gemmer vi dybt inde i sneglehuset. Indkapslet og adskilt fra os.

    Hellere lide i stilhed. Hellere finde sig i tingenes tilstand. Giver det mening?

    Men du behøver ikke fortsætte ad den gamle vej. Du har et valg og kan vælge noget andet for dig selv.

     

  • Nærvær – at se verden med et barns øjne

    Børn absolut elsker, forguder og ser op til mor og far. De spejler sig. Det er fra mor og far, at de indlærer alt det basale – lige fra kommunikation, forståelse, empati til adfærd og mønstre – ja alt!

    Men hvad sker der, når mor eller far i deres optagethed og travlhed ikke opdager, at barnet higer efter at være en del af deres verden?

    Barnet vil så gerne “hjælpe til”, når far/mor klipper græs, kører trillebør, hamrer, vasker bilen, laver mad. Indlysende nok kan det ikke “hjælpe til” i almindelig forstand. Det lærer ved at være en del af flokken og blive inddraget (søskende, forældre, bedsteforældre, andre børn m.m.)

    Det kræver af os, at vi inddrager barnet – er NÆRVÆRENDE  og løsriver os fra vores fortravlede hoveder – ser barnet, hører hvad det siger og responderer på det. Verden bliver magisk, når vi oplever det med et lille barns øjne.

    “Kom skal vi to hente trillebøren”, “Vil du finde gulerødderne i køleskabet til mig”, Nu skal vi støvsuge, vil du trække ledningen ud for mig”, ”Vil du prøve at holde støvsugeren, trillebøren, vaskebørsten? Bare i små bidder. Ned i gear og lad barnet deltage på barnets vilkår.

    Det tager alt for lang tid, tror vi. Men tro mig, de små er lynhurtigt i gang med noget andet, og du kan støvsuge, arbejde i haven, lave mad eller vaske bil, mens det leger ved siden af.

    Det tager kun 5 minutter – et slogan, du kan tage med i dit samvær med barnet.

    Jeg har selv været en fortravlet mor, der skulle ”nå” det hele, men hold da op, hvor det at blive mormor har været en øjenåbner. Jeg ser pludselig alle facetter i samspillet. Bare det at få lov til at trække ledningen ud af støvsugeren og så se ledningen forsvinde ind igen. Det skal prøves igen, og en gang mere.  Fascinerende, berigende og ren værenstilstand for barnet og for os voksne, når vi går ind i det.

    Læs evt. mere her https://annesoevang.dk/

  • De indre monstre og forestillinger

    Traumer og ubehagelige oplevelser går ind under huden på os. De får næring og holdes i live af vores frygt og angst i det oplevede samt  frygten for at møde det igen. Det begrænser og kontrollerer os.

    Ingen af os undgår, at oplevelser, tanker, overbevisninger, mønstre, adfærd, følelser fra omverden går ind under huden på os, bliver til vores egne tanker, forestillinger, mønstre, adfærd og følelser.

    Især i de første år af vores liv sker det helt automatisk – fra mor, far, søskende, bedsteforældre, læs nedenstående eksempel:

    Slangen i paradiset

    For en del år siden kom en dame i tresserne til mig. Hendes søn boede i udlandet, og hun turde ikke besøge ham, for der var slanger i det land. Hun så ham sjældent og savnede ham meget.

    Det var i en ganske almindelig afslappet tilstand, at det gik op for hende, hvor slangeskrækken kom fra.

    Da hun var ganske lille, deltog hendes far i slukningen af en stor hedebrand. Når han kom hjem om aftenen fortalte han om sine oplevelser og om de mange hugorme, der forsøgte at komme væk fra branden. Der var selvfølgelig blevet talt om faren for at blive bidt. Der ved middagsbordet opstod frygten for slanger.

    I hendes lille krop og bevidsthed, kunne far jo blive bidt og dø, Han skulle ud på heden næste dag, og blev han bidt af en hugorm, havde hun ingen far.

    Skrækbillederne og snakken samt den lille piges åbne sind gjorde, at hun havde hypnotiseret sig selv. Fantasierne blev til historier, og  frygten bed sig fast og blev til en reel fobi over for slanger. Hypnose kommer af ordet hypnos, der betyder at sove – en tilstand, hvor sindet mere tilbøjelig til at opfatte det, der fokuseres på som en sandhed.

    Ethvert traume, chok og enhver overvældende oplevelse sætter sig i os, får form og holdes fast, indtil vi slipper det igen.

    Af-hypnotisering 

    Min egen tilgang til hypnose, og den måde jeg anvender i dag er vendt 180° i forhold til den måde, jeg lærte det i sin tid. Jeg hypnotiserer ikke. Tværtom jeg guider dig til at slippe det ubehag, der “gik under huden på dig” af traumer, chok, tanker, historier, fantasier, oplevelser, mønstre og overbevisninger.

    Du er til stede, kan huske det hele og er hele tiden den, der har kontrollen og styringen. Det er ikke mig. Undervejs spørger jeg ind, og du giver feedback til mig.

    Du vil undervejs træffe dine egne valg, følge dine egne input og fornemmelser og være fuldt ud til stede. Jeg hverken kan eller vil bestemme over dig.

    Jeg arbejder lige så godt med dig over telefon som ved personligt fremmøde. Det kan jeg, fordi jeg i arbejdet med dig sanser og fornemmer de her gamle energier og hjælper dig med at følge dem til dørs.

    ps. kvinden her kom afsted og besøgte sin søn. Fobien forsvandt.

     

  • Kritik af andre i stedet for at tage hånd om sit eget shit

    Vedvarende kritik af et andet menneske kender de fleste. Det er pærelet at se fejl og mangler hos andre.

    Da alt opfattes ud fra vores egen perception, har vi selvfølgelig altid ret. Fra hvor vi står, skriger det til himlen, og den anden vil ikke tage imod vores sandhed. Frustrende, så vi går ud og snakker med veninden, moren eller andre om det – det kan være en partner, chef, kollega, der er en idiot, overgribende, ufølsom, en der ikke lytter, forstår etc. etc. Vi kan bruge oceaner af tid med at beklage os over den anden. Men kommer vi videre?
    Sjældent.
    Det kræver nemlig, at vi griber om nældens rod. Det gør vi helst ikke.

    Og helt ærligt, hvor ofte har vi ikke hørt sætninger som: “Hvorfor tiltrækker jeg altid den forkerte partner/hvorfor sker det altid for mig/der er aldrig nogen, der forstår mig etc.”?

    I en snak med en, der længe havde lagt øre til kritik af en anden, røg det ud af mig: “Så længe han kritiserer og finder sig i det, kommer han ingen vegne. Det er let at være offeret, så er han fri for ansvar og for at tage hånd om sit eget shit”.

    At tage ansvar, opdage, erkende og hele vores egen rolle i vores spil, har de færreste af os lært. Det har altid været de andres skyld. Det ved jeg fra mig selv. “I gamle dage” gjorde jeg det nemlig også. Selv om rollen, jeg spillede, ikke var sjov, klistrede den sig til mig og holdt mig fast. “Skulle jeg virkelig flytte mig, når det var xxxxx eller yyyyy, der var en idiot/dum/ikke forstod/konkliktsky etc.”?

    Ja det skulle jeg. Jeg havde fået nok.

    Når noget grundliggende kronisk skurrer, er det vigtigt at lytte efter.

    Det, vi oplever, sker ikke uden grund. Andre er her som et spejl for os, for at vi kan udvikle og vokse, slippe uhensigtsmæssige roller og mønstre. Rigtigt meget er tillært og kopieret fra forældre. Mønstre kan være pleaserrollen, ikke at turde stå op for sig selv/ikke turde kalde en spade for en spade, finde sig i andres verbale overgreb m.m. Der er frygt for konsekvenser, frygt for at stå på egne ben, frygt for blive kaldt egoister og meget mere.

    Hvis rollen er blevet for trang, så JUMP…………………..

     

  • Sorgen vi skal igennem

    Samtidig med kaos, tumult og frygt er der meget sorg nu.

    Sorgen må vi igennem. Vi mærker den som tristhed og i brystkassen som tunghed, tyngde eller trykken. Den kan sidde i halsområdet og vil gerne ud.

    Der er sorg over mange ting:

    • tingenes tilstand
    • at være adskilt fra nærmeste
    • at være alene
    • vores døde og syge
    • at verden, vi kendte, er fortid.
    • tabte potentialer og muligheder
    • det, vi undlod at gøre
    • at vi måske lod stå til, var ligeglade, tog ting for givet
    • ikke at have værdsat livet i al dens mangfoldighed
    • friheden, vi opgav så let
    • vores fælles jord

    Ydermere mærker vi enorm sorg fra omgivelserne – fra den kollektive bevidsthed. Der sørges globalt, i den enkelte og i massebevidstsheden

    Sidst skrev jeg om, at en ny verden er født. I dag, hvor så meget af det gamle stadig fylder, har vi måske ikke mærket det endnu. Men nyt vokser  frem. Nye tanker, ideer, nye måder at gøre tingene på, kreative tiltag popper op.

    Alt bliver nyt. Vi kan iagttage det i naturen (for eksempel efter oversvømmelser og naturbrande, som vi har haft masser af på det seneste både her i landet, i Australien og andre steder –  nyt liv spirer frem. Observationer af luftforureningen i Kina viser et nyt billede af luften)

    Det samme gælder for os mennesker. Det tager selvfølgelig tid. Det ligger derinde som små frø. Nogle er ved at spire, andre åbner sig senere. Selv om alt kan synes ødelæggende, destruktivt og enden på alt, er det åbning til nyt.

    Nogle finder trøst og lindring  ved at snakke med andre, i naturen, andre med bøn, meditation, healing. I mange år var naturen min bedste healer, og så denne The Silent Prayer

  • Midt i en Coronatid – fødsel af en ny verden

    Her får du mine input til, hvordan du kan slippe din frygt og bekymring samt mine betragtninger og observationer af det, der sker nu. Personligt oplever jeg, at vores  jord gennemgår et uset og uhørt bevidsthedsskift uden sammenligning.

    Drama, frygt og usikkerhed – for hvad sker der dog?

    Det er sorgfuldt, det, der sker lige nu.

    Er man ikke vant til at håndtere sin energi, er det let at miste fodfæstet og blive kastet hid og did i dramaet, frygten og angsten samt blive skræmt af diverse ekspertudtalelser samt de tusindvis af historier på nettet og i medierne.

    Mennesket er af væsen empat –det sanser og føler. Nogle mere end andre. At have den her empati betyder, at vi mærker og sanser omverdenen i kroppen. Så det er indlysende, at det er overvældende og skræmmende. Umiddelbart kan et råd være at gå ud i naturen, svøm, dans, bevæg dig, fordyb dig i kreative hobbies, syng fra vinduerne eller noget andet. Brug den sunde fornuft, lad dig ikke rive med. Du er faktisk i stand til at slippe det, der ikke tilhører dig. Se mere om det nedenfor.

    Coronavirussen er i gang med at skabe et bevidsthedsskift i hele verden. Det påvirker os alle, som enkeltpersoner, familie, grupper, som land både socialt, kulturelt og ikke mindst økonomisk. Alt i vores liv er påvirket. Siden den 14. marts, da Danmark lukker ned, har jeg talt med mange mennesker – mest på telefonen.

    En vågnende bevidsthed 

    Respekt!!! Det har været bevægende, for jeg føler, at vi er vidner til fødslen af en helt ny bevidsthed på jorden: Nogle har fortalt, at dette vil ændre vores liv og måden, vi er mennesker på, at det bliver en bedre verden fremover, at der bliver ryddet op mange steder, andre fortæller, at vi hver især må bidrage uden egoisme. Jeg hører om, hvordan familier finder på nye aktiviteter sammen. Jeg har lige hørt om en børnefamilie, der via Skype leger ordleg med en anden familie online. Kreativiteten og nyskabelserne blomstrer. Jeg har oplevet storsind og accept mennesker imellem som aldrig før.

    Selv om der er bekymring, er vi med ét mere åbne og kommunikerer mere. Det er meget bevægende at høre mennesker nu åbne op og dele deres tanker. Det føles, som om, at mennesker ved, at de er vågnet op for at tage ansvar for verden og sig selv på en anden måde end tidligere. Vi ved instinktivt, at verden aldrig bliver, som den var for få uger siden.

    Faktisk har jeg ikke hørt et eneste negativt brok fra de, jeg har talt med. Det kan jeg selvfølgelig godt forstå, der er en lyst til, hvis man f.eks. sidder i udlandet og ikke kan komme hjem.

    Hvordan jeg oplevede en monsterbølge af energi fra omverdenen og kom igennem uden at lade mig rive med

    Hver gang vi snakker med andre, lytter og læser noget, tuner vi ind i bevidsthedsfelter og energier omkring os. Det påvirker os på forskellig vis.

    Da landet lukkede grænserne, skoler og institutioner, kunne jeg i mit hjem mærke mønsterbølger komme imod mig om aftenen. Den heftige energi kom brusende som en tyk suppe – frygt, rædsel, drama fra vores kollektive bevidsthed / omverden.  Det var meget intenst. Jeg satte mig og begyndte at trække vejret bevidst ned i kroppen, lod energierne bevæge sig igennem mig uden at blive trukket med. Det samme skete næste aften, og jeg blev pludselig opmærksom på, at min vejrtrækning var gået på autopilot. Jeg kunne lave andre ting, mens kroppen lod energierne passere forbi. Den bevidste vejrtrækning samt bevidstheden om, at det ikke var mit, ændrede det for mig. Nu er der ro på, også selv om jeg ikke ved, hvad der sker i morgen eller i næste uge.

    Noget af det, jeg havde følt og mærket kom fra den tætte familie, fra arbejdspladser og mennesker, jeg havde været i kontakt med. Jeg har været tunet ind i rejsebranchen og mange andre områder.

    Kan jeg blive revet med? Nej, for  jeg ved, at jeg selv vælger, hvad der er mit og hvad der er tilhører omverden.

    Den 12. marts lagde jeg følgende tekst på min hjemmeside: “I forbindelse med alt det, der sker nu, har jeg besluttet at sænke priserne på telefoniske sessioner. Du vælger beløbet. Dette gælder indtil videre”.  Har du brug for hjælp i alt det, der sker, mens virussen raser, er du velkommen til at kontakte mig for en telefonisk aftale.

     

  • Hvad vi ikke vidste om vores første år

    For en del år siden læste jeg en artikel af Bruce Lipton. Det var noget af en øjenåbner for mig og giver aha-forståelser omkring, hvorfor vi som voksne kan tumle rundt og føle os låst fast af dit og dat. Jeg har lige haft en kvinde i telefonen, og i samtalen slap hun tonsvis af energi, som havde været lagret i det ubevidste sind. Det var ikke hendes energier, men kopieret ind i bevidstheden fra især kvinderne i hendes slægt.  Hvad mener jeg her?

    De første syv år af sit liv har barnet ingen selvstændig bevidsthed (https://www.youtube.com/watch?v=dp0TgjNZ6hU ) Barnet fungerer primært følende uden den store tænkning (Fra ca 7 år opererer vi oftest i alfa- og beta hjernebølger -> tænkning og analyse). De små lever de første år i en tilstand af theta- og deltabølger (vi kender energien fra meditation og søvn).  Tilstanden er følende, dagdrømmmende og afslappet.

    Små børn får deres adfærdsmønstre, tanker og opfattelser ved observation af far og mor, søskende og verden som et hele. De får brugbare informationer, som de har brug for for at overleve. Men børn har IKKE evnen til bevidst at skelne i informationen.

    Alle med børn ved, hvordan de konstant efteraber og efterligner  ALT, ord, sætninger, mimik, adfærd på godt og ondt.

    Det betyder, at meget af det, vi går og tumler med hver især, som spænder ben for os, er bevidsthed (opfattelser/strukturer), vi har kopieret fra omgivelserne.

    Eksempel: Et barn på to år blev puttet af sin overtrætte far, der sagde godnat og sov godt og gik ud. Moren gik efterfølgende ind for at sige godnat, og fik følgende fra stumpen: Far sur mand, min skyld.  Det havde mærket farens humør, og familiens bevidsthed gør automatisk, at barnet fejlagtigt konkluderer, at det er skyldig i fars dårlige humør.

    Ingen af os har undgået den her automatiske sugen til sig fra de tætteste relationer. Det konstruktive kan vi beholde, men ud med al det ikke-konstruktive skrammel.

    Min klient var giga overrasket over, hvor meget, der havde været klistret fast, at det ikke så meget handlede om hende selv, men at det var en gammel bevidsthed fra omgivelserne, der havde stoppet hende.

     

  • Det tror jeg ikke, jeg tør

    Har du stået i situationer og skulle gøre noget, du aldrig har prøvet? Sikkert. Nogle hopper ud i det uden at blinke, andre holder sig tilbage.

    Hvordan går vi fra, at det er umuligt til muligt, når vejen er brolagt med frygt og undskyldninger:

    • Uh nej det kan jeg ikke finde ud af.
    • Det tør jeg altså ikke
    • Jeg har ikke tid
    • Jeg har ikke penge
    • Jeg kender ingen

    Inderst inde ved vi godt, at vi bare skal hoppe ud i det. Men at overvinde sig selv, huha. Før i tiden var det højdeskræk og social fobi, der afholdt mig fra at handle ud. Jeg var pissebange for højder (flyvning, ski-lifte, høje udsigtspunkter, tårne, høje bygninger etc), og jeg brød mig ikke om store forsamlinger og at møde nye mennesker. Sådan har jeg det ikke i dag.
    Frygten stammede dels fra tidligere oplevelser som barn og fra familien (nedarvet, for det lå nærmest i energien især i min fars familie).

    Med tiden blev det for begrænsende og for træls. Så for år tibage satte jeg for at ændre det, og min forbavselse var stor, da jeg for omkring tyve år siden for første gang kunne træde ind i et rum med en masse fremmede og blot føle mig afslappet, mens jeg gik rundt og hilste på. Højdeskrækken er også væk, og jeg kan nyde udsigter og flyve uden ubehag.

    Du kan få hjælp til at ændre opfattelser, oplevelser fra tidligere og slippe frygt og ubehag. Vi omskriver historierne. Kort sagt, du ændrer perspektiverne og den måde, du betragter det, der før var “farligt”.

    Eneste forudsætning er, at vi er villige til at gå ud af de fængsler, vi har sat os selv i og er villige til at hjælpe os selv.

  • Det personlige ansvar

    Vi kan bebrejde andre, når det ikke går, som vi ønsker.
    Børn gør det non-stop: Det er hans/hendes/deres skyld. Det er så indlært og ubevidst.
    På et tidspunkt vil vi dog indse, at vi hver især er 100% ansvarlige for os selv, at livet er vores.

    Vi er ansvarlige overfor vores egne beslutninger, vi er ansvarlige for den måde, vi agerer med andre. Vi er ansvarlige for vores egne reaktioner. Vi holder op med at tørre vores velbefindende og tingene af på vores partner, børn, kollegaer, venner, chefen.

    Der sker et indre skifte i os, når vi accepterer, at ansvaret er vores og ikke længere fralægger os ansvaret.

    Med ét er der ikke længere nogen skyld.

    Den dårlige samvittighed og skyldfølelsen

    På samme måde, som vi kan pege fingre udadtil, kan vi vende ”skyld” indad. Ufred i familien, en bebrejdende partner, en kollega, chef eller ven.  “Det er min skyld”. “Jeg gør det forkert”. ”Han/hun/de synes ikke om mig.

    Nej det er fejlkonklusioner.

    Automatisk at påtage sig skyld/bebrejde sig selv, tro at man er forkert er ubevidste, gamle indlærte mekanismer.

    Eksempler:
    Andre er sure, bliver vrede, bebrejder, og du tager imod, glatter ud, forsøger at løse problemerne, slår tilbage, føler dig magtesløs, gjort til offer.

    Stop!
    Du har påtaget dig noget, der aldrig var dit.
    Læg ansvaret tilbage, hvor det hører hjemme.
    Tag ansvar for dit, og lad andre tage ansvar for deres.

    Mange ubalancer i relationer og i forhold har deres rod i disse gamle ubevidste skyld-mønstre.

    Hvis man i et forhold hele tiden bebrejder hinanden, går rundt med dårlig samvittighed; ikke føler man gør det godt nok, ikke føler, at man udfylder sin rolle, føler sig kritiseret, føler, at den anden ikke tager ansvar etc. etc. er det ikke forholdet, der er noget galt med.

    Det er forholdet, vi har med os selv hver især.

    Når vi rydder op her, ændrer relationen og parforholdet sig. Forholdet fornys og kan blive fantastisk. Omvendt kan det selvfølgelig godt være, at forholdet er kommet til vejs ende, og man selv skal videre.