(+45) 61 70 23 50 info@annesoevang.dk

Bekymrer du dig om, hvad andre tænker?

Bekymrer du dig om, hvad andre tænker?
3. august 2020 info@annesoevang.dk

Bruger du unødig energi på at bekymre dig om, hvordan du tager dig ud i forhold til andre, hvad de måtte sige eller tænke om dig?

Er svaret ja, har du sikkert også lagt mærke til, hvordan du bruger meget energi på at dukke dig og passe godt på dig selv for at andre ikke får grund til at sige eller tænke noget negativt.

Det er som et indre fængsel, hvor du er bange for at blive afsløret som den, du tror, de tror, du er.

Du er dog aldrig den, andre måtte tro, eller den du selv måtte tro. Det hele er en kæmpe illusion.

  1. Andre er kun er i stand til at se og opfatte dig ud fra den måde, de betragter sig selv på?
  2. Ingen incl. dig selv har et sandt billede af, hvem og hvad du er, for vi betragter verden og os selv igennem subjektive filtre. 

Eksempel på et subjektiv filter: Som skolebarn forstod jeg ganske enkelt ikke tal og matematik. Hr. Hansen var skrap. Jeg så, hvordan “de andre altid” kunne svare rigtigt og fik gode karakterer, og af og til mødte jeg det her opgivende blik fra Hansen. Så klart jeg dukkede mig, og klart at jeg konkluderede, at de andre var dygtige, og at jeg bare var dum til matematik. Opfattelsen havde sit faste tag i mig i folkeskolen og på gymnasiet. Bare jeg bestod var mere end nok for mig.

Endelig midt i tyverne faldt matematik-tiøren. På aftenskole læste jeg Merkonom, og et af fagene var økonomi.  Mirakuløst åbenbarede det hele sig med ét for mig. Pludselig var der logik og sammenhæng mellem de mange tal og ubekendte faktorer. Dels kunne denne lærer formidle på en ganske formidabel måde, og dels kunne jeg se, hvordan beregningerne rent praktisk skulle anvendes.

Den gamle opfattelse havde været indbildt baseret på mine oplevelser, og jeg havde brugt ufattelig meget energi på at forstå, skælde mig selv ud, tænke på, hvad andre tænkte om det, bebrejde mig selv og holde lav profil.

Eksemplet her er bare ét af tusindvis af områder, hvor vi kan føle os uværdige, dumme og forkerte.

Vi er dog ikke ofre for noget som helst udenfor os selv. Fra at være sin egen værste fjende, kan vi blive vores egen bedste ven, for vi har selv løsningerne. Jeg havde ligget under for mange gamle overbevisninger om uværdighed.  De prægede den måde, jeg betragtede og opfattede mig selv, for mine filtre var subjektive, bedømmende og nedgørende, og jeg var ude af stand til at se mig selv som den, jeg virkelig var. Som årene gik begyndte jeg at opdage, bevidstgøre og slippe de gamle energier.

Indtil vi vælger at ændre os – gå fra “jeg er forkert”  – ud fra matrix’en til at være den, vi er, vil vi konkludere igen og igen, at vi er dumme, mindre værd, forkerte, grimme, anderledes og uværdige på forskellige områder af vores liv. For nogle er det deres udseende, andre deres evner, kapaciteter eller væremåde.