Ængstelse, uro, nervøsitet, frustration, vågne nattetimer, irritation, vrede eller sorg, tanker, der ikke er til at stoppe. Næsten alt er med ét meget dyrere som forbruger. Det prikker til vore iboende naturlige frygt for overlevelse, frygt for ikke at have nok, frygt for at miste kontrollen, frygt for at gå til, drukne i det her, for at dø.
Det får os til at tænke på, hvordan vi ønsker vi at leve vores liv? Mange vælger helt andre måder at leve på (tiny houses, et liv off-grid og alternative levemåder dukker op). Jobbet bliver kvittet til fordel for et mere enkelt liv uden stress og jag. Nogle vælger et liv som iværksætter, fordi et 8-16 job ikke giver mening, andre gider ikke længere det kedelige job. Der sker en omprioritering. Men at tage en beslutning om at omlægge sit liv, kan give selv den bedste ondt i maven og vågne nattetimer. Tør jeg, skal jeg, hvad vil jeg? Hvad min min familie, børnene, kan jeg tillade mig at følge mine drømme?
Vi kommer ikke udenom at skulle forholde os til os selv de kommende år. Det er alt lige fra vores fortid, selvforståelse, værdier, opfattelser og forståelser. Vi lever i en tid med voldsomme, hurtige og dramatiske forandringer af ALT. Verden synes kaotisk. Fundamentet, som vores verden har hvilet på, er i gang med at ændre sig. Det gamle smuldrer, uden vi kan gøre noget, mens vi bygger nyt ”on the fly”. Vi kender ikke det nye, og det i sig selv kan være meget foruroligende.
Helt naturligt vil mennesket forsøge at have kontrol med livet, vide, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor, have styr på tingene. Det bliver sværere og sværere, og ikke engang “eksperter” eller folkevalgte har svar længere.
Vi har kun os selv at holde fast i, og der er heldigvis masser af svar, når vi begynder at lytte indad. De færreste af os har været vant til at lytte indad, i situationer, hvor der skulle tages en beslutning, tages et valg og tages stilling at spørge sig selv “Hvad føles rigtigt for mig her?”. Svaret skal nok komme, om ikke lige med det samme, så måske næste dag, når du har sovet på det. Svar kommer ikke nødvendigvis som tanker men ofte som en fornemmelse eller følelse, vi så kan handle på.
